I denne artikel får du tips til hvordan, du beskytter dine sarte planter. Du kan lave dit drivhus mindre og bygge et lille hus af lægter og bobleplast. Du kan også købe et færdigt telt, du kan sætte ind i drivhuset af bobleplast, bygge et plantehotel og bruge forskellige varmekilder.

 

Af Lars Lund

l@rslund.dk

 

En brændeovn i drivhuset er hyggeligt, men som egentlig opvarmning til drivhusets mere eksotiske planter, der skal klarer sig gennem vinteren, er brændeovnen ikke løsningen. Den giver varme og ikke mindst hygge på en kølig efterårsdag, eller når drivhuset skal bruges til at fremstille julens mange dekorationer. Skal den tjene som opvarmning hele døgnet, skal man op om natten.  

 

Selv om klimaet er blevet lidt varmere, er en ting sikkert. Før eller siden kommer frosten, og mange af vores ikke frosttolerante planter, skal beskyttes. For nogle planters vedkommende kræver det at opbevare dem forstfrit ikke alverden. Dahliaer og fuchsia har for eksempel ikke noget mod at stå mørkt, og de fleste havefolk har mulighed for at bruge en garage eller et isoleret skur til de planter, der ikke er lyskrævende. Heldigvis er det sådan, at når planterne går i hvile, så er lyskravet mindre, så det er også muligt at finde løsninger til planter, der skal have lidt lys. Dit drivhus er her oplagt som overvintringsrum. Højst sandsynligt har du ikke så mange eksotiske planter, at det kræver, at hele drivhuset pakkes ind. Men pakkes ind skal noget af huset. Med andre ord drivhusets glas skal have lagt et lag af bobleplast på.

 

Store bobler med luft

Bobleplasten der isolerer godt, skal være specialfremstillet til drivhuse. Den består at en UV bestandig plastfilm af 8 mm tykke bobler med luft. Kombineret med drivhusets eget glas, giver det en U-værdi på 2,4. Det betyder, at hvis du skal varme dit drivhus op, så det er frostfrit, vil du spare 45 procent af dine varmeudgifter, hvis du har bobleplast på ruderne.  

U-værdi er en betegnelse for hvor stor en varmemængde målt i Wh, der i løbet af en time går gennem en konstruktion på en kvadratmeter, når temperaturforskellen mellem den indvendige og udvendige side, er en enkelt varmegrad. Jo lavere U-værdien er, jo bedre isolerer ruden eller materialet. En rude med ét lag glas har en U-værdi på 6. De gamle termoruder med luft imellem glassene har en U-værdi på 3. To lags energiruder med luftarten agron11 eller en tre lags energirude med almindelig agron mellem hvert glas, har en u-værdi på 0,6.

 

Standarddrivhuse har et enkelt lag glas. Ved at sætte bobleplast op, minimerer du med andre ord risikoen for frost. Bobleplasten kan du købe over nettet hos de forskellige drivhusfirmaer eller i et byggemarked. Der kan være forskel på kvaliteten selv for bobleplast med samme boble dimension. Handler du i byggemarkedet, skal du trække en meters penge ud af rullen. Det stykke du trækker ud må ikke klaske sammen, men skal stå oprejst. Klasker det sammen, har det sandsynligvis være mast i en eller anden stor container, så der er gået hul på boblerne. Køber du på nettet, har du ikke mulighed for at tjekke, om det er ok, før det lander hos dig, og er det helt slatten, skal du med det samme kontakte leverandøren. Min egen erfaring er dog, at både byggemarked og leverandører på nettet er opmærksom på ikke at mase bobleplast sammen. Vær også opmærksom på, at der kan være rimelig store prisforskelle.

 

Byg et telt eller køb det færdigt

Hvor mange stykker bobler du skal sætte op afhænger naturligvis af, hvor stort dit drivhus er, og hvor mange planter du har. I langt de fleste tilfælde kan de eksotiske planter stå på noget, der svarer til en palle. Det er en god idé at hæve planterne lidt over jorden og sætte dem på en palle eller en tyk flamingoplade. Lav en prøveopstilling. Nu ved du hvor meget materiale, du skal bruge for at dække dit behov. Materialerne behøver blot at være billige lægter eller klemmelister. Til at sætte bobleplasten fast på drivhusets profiler findes nogle særlige dupper af plast, der kan holde bobleplasten fast. Bygger du derfor dit boblehus i et hjørne, har du allerede to vægge . Er du rigtig smart, så trækker du nogle wire i taget af dit drivhus, hvorpå du kan ligge bobleplast. På den måde sænker du taget, og gør hele eller dele af rummet i dit drivhus mindre, men også stærkere.  

Har du ikke lyst til at kaste dig ud i et byggeprojekt med lægter og bobler, kan du købe små telte med stænger og  bobleplast. Du slipper dog ikke for at samle teltet. De telte, der er stabile og har gode store bobler, har også mange stænger, der skal samles. Det er til at finde ud af, men det tager tid, og har du ikke oaseaner af plads efter vinteren, skal teltet skilles ad igen, og pakkes ned og alt fylder. Det skal lægteløsningen selvfølgelig også. Jeg har prøvet begge dele, og personligt foretrækker jeg lægteløsningen. 

 

Ekstra varme

Det er rigtig mange år siden, vi har haft rigtig vinter i rigtig lang tid. Ofte er det kun et par dage i træk frosten bider, og oftest er det om natten. Når det er koldt, er solen gerne på himlen, og selv om den står lavt, kan et drivhus hurtigt få en mængde gratis varme fra solen. De dage, hvor der er bidende koldt, så selv en havkat vil fryse, skal der tilføres varme. På markedet findes små og store petroleumsovne, kaminer, gasovne og el-ovne. Jeg har eksperimenteret med alle typer. Petroleumsovne har ikke altid en ren forbrænding og bruger en del væske. Kaminen brændere renere. En gasovn til drivhus med termosat, der selv skruer op og ned for varmen og har en effekt på 2,5 KW, bruger 179 gram gas pr time. El-ovne fås med forskellige effekter, og prisen for forbrug afhænger af dit elselskab. Både petroleum og gas giver vand ved forbrændingen, og det skal man være opmærksom på. Det sker, at man glemmer at lufte ud, eller man får stillet planterne alt for tæt, så der ikke kommer luft omkring dem, og så går der råd i planterne. Det var jo ikke lige meningen. Trods afgivelse af vand foretrækker jeg personligt den lille specielle gasovn med termostat, som kun Kosangas sælger. Jeg bruger ca. 1 – 2, 11 kg flasker om året. Jeg har ud over at stille planter i drivhuset også bygget et egentlig plantehotel. Det er et isoleret skur med energiruder. Både vægge, gulv og loft er isoleret. Her har jeg en el-ovn stående. Dens termostat stilles, så ovnen kun går i gang, hvis der kommer frost i rummet. Det er ikke sket siden, jeg byggede skuret for omkring 8 år siden.

 

Planterne

Figen, oliven, eukalyptus, hørpalmer er blandt de planter, man skal bekymre sig mindst om. Så længe temperaturen ikke er under ti grader i længere tid, tåler de alle frost. Figen kan tåle mere, når den er i jorden ude eller i drivhuset, men er den i en potte, skal potten pakkes ind i bobleplast og gerne stilles på en plade af tyk flamingo. Det samme gælder oliven og eukalyptus. Jeg har permanent gravet mine to oliven ned i jorden i drivhuset og lægger blade på jorden. Er der 20 graders frost, pakker jeg dem ind i bobleplast i den korte periode, hvor der nu er så meget frost.  Hørpalmer plantet i jorden, kan tåle at stå ude. Når solen er lidt for barsk, kan de pakkes ind i fiberdug. Især i det tidlige forår kan de tage skade af den hårde sol.

Mine meget store og stedsegrønne agapanthus er ikke vilde med frost, men de fylder mega meget i drivhuset eller mit lille plantehotel. De seneste år har jeg derfor ladet dem stå ude op mod væggen til boligen og under husets store tagudhæng. Så snart der er melding om frost, dækker jeg dem til med bobleplast. Det er gået fint de sidste tre år. Næsten alle ikke stedsegrønne agapanthus kan tåle frost. 

Jeg har ingen engletrompeter, men min svigermor klippede dem altid tilbage, og stillede dem i kælderen, hvor temperauren var 15 grader. De fik lidt lys fra vinduet. Her stod de sammen med pelargonierne. Noget kommer også ind i den del af boligen, der ikke er for varm. Mine Komquat har jeg altid stående inde i soveværelset ved et lyst vindue, og her klarer de sig rigtig godt og kommer med en hav af frugter hen mod januar. I badeværelset står flotte og røde klokkeformede chilier. Skulle lugten i badeværelset blive for ram, kan man jo altid give chilierne skylden.