Blog


...

Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub

29 jun 2020 14:39

Luft ud med den rette vinduesåbner

Redigeret juli 2023

Temperaturen inde i drivhuset kan let komme op på 45-50 grader i højsommeren, og derfor er det vigtigt at lufte ud, så du skaber god ventilation og dermed optimale forhold for dine planter samt mindsker risikoen for sygdomme

Planter skal have vand, lys og varme for at kunne vokse og give frugt, men alting med måde, som et gammelt ordsprog siger. Sådan er det også med varme, og da et drivhus kan blive meget varmt i løbet af en solrig dag, er det nødvendigt at lufte ud. 

For eksempel fordamper planterne adskillige liter vand i løbet af en dag - vand som ender som luftfugtighed i drivhuset. Særligt om aftenen, når temperaturen falder frigøres fugtigheden som dug, der kan ligge på bladene og danne grobund for svamp.
Fordampning betyder også, at du skal vande mere end nødvendigt i drivhuset, og dermed skaber du et unødigt stort vandforbrug, og endelig får du mindre udbytte fra dine planter, hvis de står i for høje temperaturer. Fx trives tomater bedst, hvis de står i en temperatur mellem 
15 og 25 grader.

 

Lad vinduesåbneren gøre arbejdet for dig

Med mindre du er vild med selv at åbne og lukke dine vinduer flere gange i døgnet, så er en vinduesåbner et næsten uundværligt stykke tilbehør til dit drivhus. Juliana har tre forskellige vinduesåbnere, der alle fungerer sådan, at de ved høje temperaturer automatisk åbner og ved lave temperature automatisk lukker igen. 
Så er spørgsmålet blot hvilken type, du skal vælge. for at gøre det overskueligt, har vi lavet en lille guide. 
Nederst på siden finder du en oversigt over de 3 åbnere og hvilke drivhusmodeller de hver især er egnet til.


Ventomax

Ventomax er den billigste i serien af vinduesåbner, og den langt de fleste kan klare sig med. Stemplet sikrer, at vinduet åbner, og en kraftig fjeder lukker vinduet, når temperaturen igen falder. Åbning og lukning kan justeres ved at skrue cylinderen henholdsvis venstre om for senere åbning og højre om for tidligere åbning.

​Ventomax passer til alle gængse drivhus.

Spiro

Spiro er grundlæggende identisk med Ventomax, dog har denne et termometer påklæbet cylinderen, så man kan holde øje med temperaturen inde i drivhuset.

Spiro passer til alle gængse drivhus.


Univent

Univent de Luxe har samme cylinder og samme funktion som de to andre, denne adskiller sig ved at have dobbelte fjedre til lukning af vindue. Denne model skal bruges ved huse med polycarbonat, da disse vinduer ikke er tunge nok til at lukke og holdes lukket af sig selv. Univent de Luxe har endvidere et kliksystem, så den er let af afmontere om vinteren.

Univent passer til alle gængse drivhus.

  

 

 

Tips til vintersikring

Når temperaturen falder, og vinduet ikke længere skal åbne, kan du beskytte og vintersikre din automatiske vinduesåbner i vinterhalvåret. Dette kan nemt gøres ved at tage splitten, der holder cylinderen fast i cylinderophænget, ud. Skru derefter cylinderen ud af cylinderophænget og opbevar de to ting i dit værksted eller et lunere sted. Vintersikringen forhindrer vinden i at slå vinduet op, og din automatiske vinduesåbner kan tages i brug til næste drivhussæson. Nogle gange kan det være svært at løsne cylindere, når den har været opsat i længere tid. Du kan med fordel bruge noget syrefri olie. 

 

Tips til perfekt udluftning

Tagvinduer placeres så langt fra dørene som muligt for at sikre mest muligt træk. Endvidere kan der monteres et eller flere jalousi vinduer. Disse placeres på den side af drivhuset, der har mest skygge og gerne i samme fag men modsatte side af et tagvindue. (Jalousivinduer findes til Gartner, Premium, Orangeri og Compact serien).

 

 

Alle tre modeller har samme cylinder, der kan købes som løsdel. For at sikre længst mulig levetid anbefaler vi, at cylinderen afmonteres om vinteren og bliver opbevaret frostfrit.


Læs mere og køb din vinduesåbner her.

7 Kommentarer til dette indlæg

...

Per Hansen

03 jul 2020 16:22

Alle vinduesåbnere ser ud til at skulle bruges på tagvinduer. Kan Univent bruges til de vinduer der er sidemonteret i Grand Oase, så de ikke står og klapper, når de er lukkede? Venligst Per

...

Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub

06 jul 2020 11:55

Hej Per.

Du kan som sådan godt bruge de automatiske vinduesåbnere til de lodrette vinduer i Grand Oasen. Den er dog lidt upraktisk, da, når vinduet er lukket, fylder den en hel del inde i drivhuset.

Håber det gav svar nok.

Mvh
Louise / Drivhusklubben

...

Per Hansen

06 jul 2020 14:43

Hej Louise
Jeg har tidligere prøvet at montere Ventomax, men det kan ikke holde vinduet lukket til, så det står og klapper i blæsevejr. Derfor tænkte jeg om Univent var stærk nok til at kunne holde et lodret vindue lukket, når temperaturen er til, at det skal være lukket. Der omtales jo tagvinduer og at vægten for om det er glas eller polycarbonat har en indflydelse.

Vh Per

...

Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub

09 jul 2020 11:45

Hej Per.

Vi har lige fået en kollega til at teste det.
Vinduesåbnerne er konstrueret til tagvinduerne, så jeg vil ikke anbefale at bruge univent til de lodrette vinduer, da denne desværre heller ikke kan holde vinduet trukket til.

Beklager. Jeg giver beskeden videre til Julianas produktudviklingsafdeling.

Mvh
Louise / Drivhusklubben.

...

Per Hansen

12 jul 2020 13:59

Tak for det. Vh Per

...

Hanne Larsen

17 apr 2022 06:23

Hejsa.
Vi har et problem med at påmonterer et Juliana vinduesåbner system på et Halls vindue, det lille beslag der medfølger kan ikke passe ned i rillen ved vinduesrammen .. Hvad gør man så her.
Venlig hilsen
Hanne

...

Rikke Langagergaard

21 apr 2022 00:02

Vi har købt et Halls popular 106 drivhus, og hertil 2 univent vinduesåbnere. Men det lader ikke til at de passer dertil. Beslaget til vinduesrammen kan ikke gå i "rillen". Montagevejledningen hjælper os ikke. Kan I hjælpe?

...

Jannie Hestehave

02 maj 2022 10:32

Hej Juliana folk
Vi har et problem med at påmonterer et Juliana vinduesåbner system på et Halls vindue. Vi har anskaffet to ventomax og det lille beslag der medfølger kan ikke passe ned i rillen ved vinduesrammen .. Hvad gør man så her?

Venlig hilsen
Jannie

...

Drivhusklubben

03 maj 2022 10:02

Denne montage burde være mulig på alle Halls vinduer. Der er lidt forskellighed omkring fæstningen i vinduet. På Pop, bruges beslaget mens der påUniversal/Magnum bruges rillen.

Fæstningen i tværprofilet under vindue er ens, men det kan være forskellige huller i beslaget skal afprøves for at få det mindste vrid i profilet.

Mvh Klaus, Drivhusklubben

...

Janne Skyt

04 maj 2022 11:47

Jeg kan se der tidligere i 2020 har været spurgt til vinduesåbnere til lodrette vinduer.
Er der noget nyt her om nye produkter der kan bruges til det formål?
Har her i foråret 2022 anskaffet Juliana Veranda med med to gavl-vinduer (Model med glas i vægge, døre og vinduer)

Vh Janne

...

Drivhusklubben

05 maj 2022 08:23

Hej Janne

Det vil være samme svar: Du kan som sådan godt bruge de automatiske vinduesåbnere til de lodrette vinduer i Veranda. Det er dog lidt upraktisk, da, når vinduet er lukket, fylder den en hel del inde i drivhuset.

Mvh Louise, Drivhusklubben

 

...

Helle

12 jul 2022 14:33

Hejsa. Jeg har købt 4 Ventomax åbnere til mit Halls qube+816 drivhus. Kan det godt passe, at de ikke kan monteres på vindueskarmene heri? Jeg læste, at de kunne bruges til alle Halls drivhuse men når jeg kigger i det lille skema herover, så ser det ud til, at det kun er de to andre typer åbnere, der passer til Qube drivhuse? På forhånd tak for hjælpen.

...

Drivhusklubben

14 jul 2022 09:25

Hej Helle,

Ventomax åbneren kan godt bruge i Qube. Alle vores vinduesåbner fastgøres på samme måde. Hvis du fortsat oplever problemer, er du velkommen til at kontakte mail@juliana.com. 

Mvh Louise, Drivhusklubben

 

...

Gitte Thomsen

05 maj 2023 13:50

Hej
Skal man gøre noget for at sikre vinduerne i hård blæst?
Vi har dage hvor solen skinner og temperaturen stiger inde i drivhuset, og dermed åbner vinduerne, men når det så også blæser river det noget i vinduerne...

...

Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub

08 maj 2023 11:08

Hej Gitte,

Det kan være en udfordring at finde den rigtige balance når solen skinner og det samtidig blæser meget.

I stormvejr anbefaler vi at holde vinduerne lukket. Her kan man nemt klikke åbneren af, sådan at den ikke automatisk åbner vinduet. Se evtl. denne video.

Derudover er Univent vinduesåbner god til områder med kraftig vind, da den har 2 fjedre i stedet for kun en.

Mvh Anna-Sophie, Drivhusklubben🌱