Blog
Få Lys over så-bakkerne
Af Lars Lund
Lyset er vendt tilbage, og det er dejligt. Næsten 40 minutter er det blevet til her midt i januar. Det kribler i fingrene for at komme i gang både i haven og i drivhuset. De første erantis og vintergækker er dukket op i haverne, og lige pludselig går det stærkt. Endnu er det for tidligt at forspire de fleste planter, og der går et par måneder endnu, før spirerne har det naturlige lys, der skal til for, at de skal udvikle sig til sunde kraftige planter.
Der er nogle frø, der skal sås meget tidligt, fordi udviklingstiden er lang fra de sås, til de udvikler sig og kan høstes. Det er blandt andre chili. Nogle havefolk starter faktisk allerede i december med at så de små chilifrø, men du kan godt nå det både i januar og i februar. Det kræver blot lidt ekstra lys.
Små planter skal generelt helst have 16 times lys. Det kan de få med kunstigt lys, men mange er usikre på, hvilket lys der nu er bedst for planterne. Er det nok at sætte en LED-lampe over planterne eller et neonrør? Skal lyset have en bestemt farve, og hvilken farve er det i så fald? Gul, grøn, blå, rød eller noget helt andet?
Planterne vil ikke protestere, over en almindelig LED-lampe eller et neonrør, men de almindelige lamper sender næsten kun hvidt lys ud over planterne. Det betyder, at de stadig bliver en smule ranglede og ikke helt så kompakte, som man kunne ønske sig. Planter skal have både rødt, blåt og grønt lys for, at det batter.
Priserne på plantelys er voldsom forskellige, og med de erfaringer jeg selv har, synes jeg overhovedet ikke det giver mening at gå efter de dyreste løsninger. Planterne bruger først og fremmest blå, og røde farver til fotosyntesen. Lysmængden til en plante måles i det der betegnes DLI, Daily Light Integral. En plante skal have mindst 5 DLI pr dag.
En overskyet januardag kan lyset typisk måles til knap 2 DLI, mens en skyfri dag i starten af februar kan ligge på 9,1, men det er målt ude. I din vindueskarm er lysmængden meget mindre. Blandt andet mistes der 15 % lys gennem glas.
Bent Løschenkohl, der er tidligere væksthusgartner og meget andet, skriver på sin hjemmeside sygeplanter.dk, at man ikke kan beregne, hvor meget lys en LED pære giver til planterne. I så fald skal man kende den teknisk værdi umol. LED-lamper angiver i Lux, og den værdi kan ikke bruges til planter, så egentlig er vi på herrens mark, hvis vi skal vurdere, om den ene lampe er bedre end den anden. Sikkert er det dog, at du skal gå efter lys, der er beregnet til planter.
Videoen giver sig på ingen måde ud for at være videnskabelig, men bygger på egen erfaringer og sund fornuft. Jeg viser tre enkle systemer, der forhåbentligt gør det lidt lettere for sig at kaste dig ud i lysprojektet.
1 Kommentarer til dette indlæg
Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster
Lars Lund
20 jan 2020 11:12
IP godkendelse
Lars Jeppesen har spurgt om plantelys ikke skal IP godkendes. det er et godt spørgsmål, så du får derfor lidt uddybning.
IP-kvalificeringen er et tal for tæthedsgraden på selve lampen i forhold til vand, berøring og støv. Tallet kan for eksempel være IP44. Tæthedsgraden er altså angivet som IP efterfulgt af to tal. Det første tal viser tæthedsgraden i forhold til støv, mens det andet tal viser, hvor vandtæt lampen er. Støv har ikke betydning, når vi taler om plantelys. I dette tilfælde, skal du derfor kigge på det andet tal på IP-mærkningen.
Ud over IP-mærkningen skal alle lamper og andre el-apparater, der sælges i Danmark, være CE-mærkede. CE-mærket er en garanti for, at fabrikanten af lampen tager ansvaret for, at en række fastsatte sikkerhedskrav overholdes.
Kom ikke i stødet
Når vi taler om vådområder og lamper der er IP mærket, er det typisk lamper, vi bruger i badeværelset. Et badeværelse er opdelt i vådzoner. I område 0 må der bruges lamper med IP67. Det betyder, at lampen er helt vandtæt og tåler længere ophold i vand, som når du bader. Den må have en maksimum spænding på 12 volt, skal være fastmonteret, og lampen skal være godkendt af leverandøren til at blive brugt i området. Desuden skal transformeren placeres i område 1 eller 2.
I område 1 og 2 er der krav om IP44, og det vil i praksis sige mindst IP44 og gerne IP55, hvis lampen udsættes for spuling. Lamper med IP44 tåler vandstænk og damp, og de kan bruges i yderkanten af en brusekabine eller et badekar, hvis de sidder minimum 0,6 meter fra brusehovedet. Også her er det vigtigt at følge leverandørens anvisninger om, hvorvidt lampen kan bruges i de to områder.
En genstand, for eksempel en membrandåse, kan være mærke IP65.
Det første tal fortæller om hvor godt membrandåsen beskytter sit indhold mod indtrængen af fremmedlegemer, men samtidig også om risikoen for at komme i berøring med membrandåsens indhold.
Der kan i IP-koden, nogle gange forekomme et bogstav til sidst. Bogstavet angivet udelukkende beskyttelser af personer med berøring, men det benyttes kun hvis graden af berøringsbeskyttelse er højere end angivet ved første ciffer, eller hvis der kun er behov for at angive graden af berøringsbeskyttelse, mens graden af beskyttelse mod, at fremmedlegemer kan trænge ind i materiellet, er uden betydning. Oplysningerne stammer fra samtale med Sikkerhedsstyrelsen.
Konkret
Nelson Garden har på deres netside en lampe, hvor de skriver den kan bruges inde og i drivhuse. ( Forhåbentligt tænkes der her på et minidrivhus, der står inde) IP er angivet til 20, hvilket betyder, at den i forhold til det første tal er beskyttet mod støv og nogen berøring , mens det sidste tal, der handler om væske, er 0, altså ingen beskyttelse.
En anden af deres lamper Planteamatur har en IP54 .
4 betyder beskyttet mod vandstråler.
Generelt oplyser Nelson Garden, hvor deres vækstlamper må anvende ( ude eller inde),
IKEAs LED-blok med små LED-pærer er også mærket. Her er mærkningen IP44. En pære i sig selv er ikke mærket med IP, uanset hvor den bruges.
De mest almindeligt anvendte IP-klasser
IP21 – bruges til materiel, som bruges indendørs og ikke skal udsættes for vand
IP44 – bruges til materiel, som skal bruges udendørs hvor der er risiko for nogen udsættelse for vand
IP65 – bruges til materiel, som skal bruges udendørs hvor der er stor risiko for udsættelse for vand
Lys over land
Umol som var et andet begreb, jeg skrev om, angiver meget forenklet, hvor god eller hvor meget en plantelys-lampe giver af den mængde lys planten har brug for. Generelt er det kun de dyreste lamper, der angiver denne værdi.
Er du særlig teknisk interesseret I forhold til umol, vil jeg anbefale dig at læse en engelsk guide kortlink.dk/24gcn og en dansk vejledning kortlink.dk/24gcz