Blog


...

Lars Lund

18 sep 2019 18:06

Ind med citrus og chili

Det er tid til at sætte citrusfrugter og chili ind i drivhuset, og så skal komquaten bestøves, så den er klar til at give frugter næste år. 

Af Lars Lund

Det begynder langsomt at blive koldt. Som bekendt har citrus bedst af at stå ude fra maj til sidst i september. Derfor er det nu tiden at sætte dem i drivhuset, som senere skal isoleres med bobleplast. Mine Komquat har igen givet rigtig godt. Jeg har talt over 300 frugter bare på den ene af mine to planter. De fleste er grønne, men så snart gennemsnitstemperaturen kommer under 12-15 grader begynder de at gulne, nøjagtig som citroner gør det. Komquat kan dog også blive gule ved højere temperatur.

Jeg starter med at sætte dem ind i drivhuset. Selve planten kan godt tåle frost, men frugterne er ikke vilde med det, så når frosten melder sig, ryger de ind i soveværelset. Her pynter de, og der er ikke plast til alt i mit ellers isolerede drivhus. Jeg sætter dem så lyst, de kan komme til og plejer at høste dem i december eller januar. Alllerede nu er næste hold blomster klar. De bliver bestøvet med en pensel, klar til høst i det tidlige foråret.

Klokkerne ringer
Min yndlings chili Bishops Crown, har givet store mængder af chili. Også den komme ind i huset, og står i badeværelset hele vinteren. Jeg har nye planter på vej, hvis frugter er grønne eller hvor planten står i blomst. De kommer ind i samme badeværelse, og så kan jeg igen høste chili om en måneds tid. Herefter får de lov at hygge sig uden børn. Senest i marts klipper jeg dem godt tilbage og sætter dem ud sidst i maj, måske lidt før afhængig af vejret.

Dadeldruen
Min nyerhvervelse dadeldruen har givet hele fem klaser det første år. De har dog ikke været som forventet. Jeg faldt for druen, da jeg købte den som pukket drue hos en grønthandler. Store dejlige druer, meget sprøde og med kerner, jeg næsten kun kunne ane. De fem klaser jeg har høstet, har ikke levet helt op til samme høje standard. De er sprøde, men mangler noget i størrelse, og så er de med rimelig store kerner. Nu må vi se, om det forbedre sig, når druen er blevet ældre. Fem klaser på en hel ny plante har måske også være for meget af det gode. Heldigvis har jeg dog stadig min gamle Schuyler, der har givet så mange druer at vi vælter i dem. De fleste laver vi saft af.

 

 

Se og læs mere
Her kan du se video eller læse mere om de nævnte emner. Virker linket ikke, så kopier det, og sæt det ind i din browser.

Komquat
I videoen 'få mere ud af dine Komquat' kan du se, hvad jeg gør ved mine komquat.

https://drivhusklubben.dk/drivhusklubben/search?q=Komquat

Chili
Læs om den lækre chili https://drivhusklubben.dk/blog/december-2018/chili-i-vaekst

Druesaft
Se videoen om at lave saft af druer https://drivhusklubben.dk/blog/september-2013/laekker-saft-af-overskudsdruer

1 Kommentarer til dette indlæg

...

Mette

21 sep 2019 09:21

Hvor mange år går der før en frøsået kumquat bærer frugt?
Mvh Mette

...

Lars Lund

21 sep 2019 13:40

mellem 7 og 20 år. Så tålmodighed kræves desværre.