Hvordan får man drømmen om et fantastisk orangeri og virkeligheden til at gå op i en højere enhed, uden at man går fallit eller bliver skilt på vejen? I denne artikelrække fortæller Louise Køster fra Rabarbergaarden om, hvordan ideen blev til virkelighed.

Tekst og Foto: Louise Køster, Rabarbergaarden

Igennem de sidste mange år har vi rejst en del i England, og hvis der er noget de kan dér, så er det at bruge drivhuse og orangerier på en helt anden måde, end vi er vant til herhjemme.

I England bruger de ofte deres drivhuse som leverum. Et møbleret sted, hvor de opholder sig. Det er ikke kun private, der bruger deres drivhuse og orangerier på en anden måde. Det gør planterskoler og det de kalder farm restaurants også.

Petersham Nurseries i Richmond, der ligger lige uden for London, er et af de steder. Her har de konverteret de store gamle væksthuse til det fineste tehus, den skønneste restaurant samt planteskole.

Da vi i 2016 besøgte Petersham for første gang, lagde det kimen til drømmen om et orangeri på Rabarbergaarden. En drøm, der satte os ud på en rejse, hvor placering, dimensioner, materialer, lys, skygge og ikke mindst akustik gav både hovedbrud og overraskelser. 

Hvorfor et orangeri på Rabarbergaarden? 
Fordi vi mangler plads, ikke til planter men til gæster. Siden vi i 2015 rykkede restauranten fra Tisvildes travle hovedgade og hjem på gården, er der flere og flere, der gerne vil komme og spise i gårdens restaurant, handle i butikken og opleve, hvor de økologiske grøntsager, bær, frugt og kød kommer fra. 

Rabarbergaardens restaurant er indrettet i den gamle gård, fra 1875, og med mindre at vi selv skal flytte ud, så er der ikke mulighed for at udvide med plads til flere gæster.
Derfor inspirerede besøget på Petersham os at se et orangeri som en mulig udvidelse af vores restaurant og virke.

I 2013 fik vi vores første Juliana Gartner Drivhus, der igennem årene har tjent os virkelig godt som væksthus. Udover at det har været solidt så passer designet godt til den stråtækte gård. 

Derfor gav det god mening for os at fortsætte med Juliana. Men vi skulle nu gå fra en størrelse på 21 m2 til et, der var over dobbelt så stort. Vi skulle gå fra en flisebelægning, til udgravning, isolering og støbning af fundament. Vi skulle gå fra et drivhus, der havde fungeret som et arbejdssted til et orangeri, der skulle være en restaurant, men stadig bevare fornemmelsen af at sidde et sted, hvor ting vokser. Et sted hvor man sidder inde, men har en fornemmelse af at være tæt på naturen.
Det var, skulle det vise sig, en noget anden, større og mere kompliceret opgave, end da Juliana temaet kom og satte vores Gartner model op i sin tid.

At bygge sit eget orangeri var en noget større opgave end, dengang Juliana leverede og opsatte en gartner på Rabarbergaarden.

 

Hvor starter man?
Der er en del ting man skal overveje når man vil op i den størrelse orangeri. Derfor lavede vi en liste over spørgsmål vi skulle undersøge og besvare:

• Placering: Hvor står det mest hensigtsmæssigt i forhold til benyttelse og smukt i forhold til de eksisterende bygninger. 
• Størrelse: Hvor stort skal det være for at det giver os de muligheder, vi har brug for.
• Indhold: Hvad skulle der være udover et rum: Belægning, strøm, varme, lys, møbler.
• Affledte effekter +/-: Hvad gør orangeriet ud over at give mere plads; eks. nye muligheder for uderum. Skygger for den gode udsigt.
• Tilladelser: Skal der byggetilladelse til.
• Budget: Hvad måtte det max. Koste incl. Alt.

Placering
Vi startede med at beslutte, hvor orangeriet skulle placeres, og det var så lige præcis der, hvor vores Gartner drivhus stod. Så det måtte flyttes. Det bragte jo så et par tillægsspørgsmål banen; Hvor skulle vi placere det gamle drivhus? Hvad ville dét skabe af affledte effekter? Og hvad ville det koste at få det flyttet? 

Vi fandt den nye placering til Gartner drivhuset, og den affledte effekt viste sig at være en stor bonus. Det blev nemlig placeret ved vores lille planteskole, hvor vi opformerer planter og frugtbuske, samt har nogle af vores rabarberplanter stående. Ved drivhusets nye placering havde vi fået skabt muligheden for at skabe en lille planteskole med salg af planter, godt havegrej og et sted, hvor vi kunne holde havekurser og vejlede vores kunder, noget vi havde drømt om at starte de sidste par år.

Økonomisk måtte vi lægge en nedtagning og opsætning til budgettet, samt lægning af ny belægning inde i drivhuset. 

Størrelse
Størrelse er altid spændende at snakke om når man gerne vil op i orangeristørrelse. For kan det overhovedet blive stort nok? Vi ønskede, at vi kunne få plads til 35 siddende gæster. Vi ønskede, at der både kunne sættes op som enkelt borde til a la carte aftner, men også at vi kunne dække et langbord, hvor der var plads til minimum 30 personer.

Vi havde faktisk allerede bestemt os for, at vi ville gå med en Juliana løsning, og da vi havde fundet placeringen, så gav størrelsen faktisk sig selv. Orangeriet skulle vende øst-vest i længden, og en staldbygning og selve hovedgården gav derfor den helt naturlige begrænsning i størrelse. Vi faldt ret hurtigt for Botanica modellen. Den havde et stramt design og en solid konstruktion der ville kunne matche det fundament og sokkel som vi gerne ville have. Med sine små 52 m2 havde den en grundplan, hvor vi kunne huse det antal gæster, vi havde brug for.

Indhold
At beslutte indholdet i et orangeri er lige så vigtigt som at beslutte sig for hvilken type orangeri, det skal være. For os var det vigtigt, at det kunne bruges året rundt. Derfor besluttede vi os for at få lagt isolering i fundamentet. Vi ville have en gulvbelægning, der kunne holde på den opsamlede varme i løbet af dagen, og som blev smukkere ved slid. Derfor gik vi med rødlige brændte tegl, der ikke kun holder på varmen, men også syner varme.
I og med at orangeriet også skulle kunne bruges om aftenen så skulle der tænkes i lys som ikke kun var levende lys. Derfor skulle vi selvfølgelig have lagt strøm ind.
Når man vil bruge et orangeri hele året rundt så bliver varme et kapitel for sig, og således vil det også blive et kapitel for sig i denne føljeton. For hånden på hjertet, så kunne vi ikke nå til enighed om, hvordan varmekilden skulle udformes. Vi vidste, at det var i form af levende ild, men skulle det være brændeovn og stål skorsten, eller skulle det være indbygget pejs med muret skorsten? Så i første omgang blev den beslutning faktisk lagt til side til genovervejelse.
Møbleringen kunne vi dog blive enige om. Det skulle være et møblement, hvor vi både kunne have en a la carte opstilling, dvs. enkelt borde, men også lave en langbordsopsætning. Vi havde i forvejen de smukke Drachmann møbler i FSC certificeret teak fra Skagerak. De har stået ude på gårdspladsen de sidste tre sæsoner og har fået den smukkeste sølvgrå farve. For at give sammenhæng ville vi gerne genskabe de farver og materialer inde i orangeriet. Drachmann møblerne er ret tunge at flytte rundt på og fylder meget, derfor gik vi med Selandia serien. Det er en model der er mere klejn i opbygningen, men stadig i FSC certificeret teak. 

Afledte effekter
Når man opfører nye bygninger skaber de altid nogle afledte effekter, både gode og mindre gode. Vi tegnede en håndskitse af placeringen af orangeriet i forhold til de eksisterende bygninger, og det der trådte tydeligt frem var en gårdsplads der pludselig var mere lukket og intim. 

Det blev til et nyt rum, som vi ret hurtigt døbte rosengården. For når orangeriet var oppe, så kunne vi ved at etablere et espalier for enden af pladsen mod vest, plante en mur af kravlende roser og derved skabe en rosengård. Et rum hvor gæsterne kunne sidde i rosenduft, spise deres mad eller drikke deres kaffe. Det var på plus siden.

På minus siden lå det faktum, at ved placeringen af orangeriet, lukkede vi af for den fine udsigt over hestefolde og marker som man havde fra gårdspladsen. Man ville selvfølgelig kunne ane markerne igennem glasset, men det store udsyn fra første parket ville der blive lukket af for. Til gengæld ville man få den udsigt som gæst i orangeriet.

Tilladelser
I princippet skal man, i de fleste kommuner, have byggetilladelse så snart man vil opføre noget der er over små 10 m2. Men da vi skulle opføre på et sted, hvor der havde ligget et drivhus før på 21m2, og før det havde ligget en staldlænge, så kunne vi opføre på det man kalder ’et tidligere bebygget areal’, og skulle derfor ikke søge om byggetilladelse.

Der hvor vi flyttede Gartner drivhuset hen, havde der tidligere ligget et drivhus, så der skulle vi igen heller ikke søge om tilladelse.

Men ellers er det ikke svært at søge de nødvendige tilladelser til opførelse af drivhuse. På Byg og miljø-siden er der god vejledning. 

Budget
Det er dyrt at bygge og ofte mere dyrt end man umiddelbart tror. Derfor er det vigtigt at lave grundig research på, hvad ting koster, lægge et byggebudget med indlagt ’buffer’ og som er realistisk. For undervejs vil der komme udfordringer, der kræver løsninger der koster penge.

Men helt ærligt, alt det ovenstående er skrevet på baggrund af de erfaringer, som vi gjorde os undervejs.

Vi startede ud med research, og vi lagde et budget, og ja vi gik også over, hvor meget og hvorfor vil de kommende afsnit afsløre. 

I næste afsnit løfter vi sløret for, hvad vores første budget var samt, hvor kompliceret det er at få tegninger fra forskellige leverandører til at passe sammen og ikke mindst, hvor fedt det er at støbe et fundamentet til forløsningen af en drøm.

 

www.rabarbergaarden.dk

Instagram: rabarbergaarden.dk

Facebook.com/Rabarbergaarden