Pileflet stammer helt tilbage til stenalderen og er dermed et af de ældste håndværk herhjemme. Ny bog sætter nyt liv i den gamle tradition

  
Pileflet er en af verdens ældste håndværk og et af de få håndværk, der ikke har forandret sig siden stenalderen. Frem til 1960 ´erne levede folk mere eller mindre i en symbiose med naturen. Det blev slået i stykker med den hastige voksende industri, der også truede pileflet, fordi det her buldrede frem med menneskeskabte materialer. Pil overlevede dog bombardementet, og i dag er det blevet meget populær at dyrke pil og især at flette pil. Det kræver kun et areal, der svarer til to gange en carport, så har man nok til en produktion.Det fortæller den engelske pilefletter Jenny Chrips i en spændende ny bog.    

Bogen Pileflet er inddelt i to hovedafsnit. Det første afsnit handler om dyrkning, og du kan faktisk få meget ud af et areal, der blot er to gange en carport. Det vil sige, at hvis din jord er  egnet, så kan du dyrke pil i din egen have. Det er den især, hvis den ikke er for tung, og er gerne mættet med vand.

Selv om man måske ikke lige har plads eller lyst til selv at dyrke pil, er det første afsnit om dyrkning, og hvilke pil man kan dyrke, et ret spændende afsnit, som jeg ikke mener, man bør springe over, heller ikke selv om  forfatteren nævner, at man kan gøre det, hvis man bare vil lære at flette. Man kan springe dyrkningsafsnittet over, men man går glip af rigtig meget viden, hvis man gør det, og det er altid rart at kende til det materiale, man arbejder med.

Andet afsnit handler om teknikkerne. Pilefletteren og forfatteren, der egentlig er uddannet væver, men aldrig kom i gang med væveriet, fordi hun besøgte en, der kunne kunsten at flette pil, er selv i dag så professionel, at hun lever af det. Hun evner i høj grad at formidle sin viden og kunst på en måde, der giver lyst til at starte i morgen.

Der er gode forklaringer og rigtig gode trin for trin illustrationer i bogen.

Pileflet

Jenny Crisp oversat af Gitte Sloth Poulsen

144, sider 250 kr.