Skal der ligge en hård pakke under træet? Her er tre bud på havebøger til en, der drømmer om at dyrke de gode liv i drivhus og have.

Af Lars Lund, l@rslund.dk

 

Kål er ekstrem sundt, men det var sundere i gamle dage. Det kan lyde lidt mærkeligt, og det har intet med forurening eller klimaforandringer at gøre, og så dog alligevel, for det er menneskeskabt. De gamle kålsorter var ret bitre, og det var en af grundende til, at især de, der ikke spiste kål til dagligt, ikke brød sig om kål. Derfor forædlede man sig ud af problemet, og med forædling går der desværre andre gode egenskaber tabt.

 

Mette Mølbak har lavet en bog med titlen Kål, udgivet på forlaget Muusmann. Hun citere et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, hvor forskerne har undersøgt gamle kålsorter, der hverken dyrkes eller sælges i dag. En analyse viser, at den stærke og bitre smag er den, der gør kålen langt sundere, fordi det netop er i det bitre, meget af det sunde er. En gruppe nordjyder med diabets 2 spiste i 12 uger dagligt 500 g kål og rodfrugter af de gamle bitre sorter. Sorterne er dyrket af frø fra Nordisk Genbank.

En kontrolgruppe spiste samme mængde grøntsager. Resultatet var et markant fald i kolesterolniveauet, vægttab, fald i fedtprocenten og langt bedre insulinfølsomhed, end hos kontrolgruppen. Flere af type diabetes 2 deltagerne fik næsten normale værdier, og generelt fik de personer, der fik de gamle bitre sorter, forbedret deres sundhedsniveau markant sammenlignet med kontrolgruppen.

 

Kort og godt. Du skal i gang med at spise kål og bogen indeholde et væld af gode opskrifter, der gør kål til en lækker spise. Kål er et mirakel af et højt indhold af vitaminer, fibre og særlige potente sundhedsfremmende stoffer. Vi skal ikke have søde grøntsager, men bitre fordi de bitre er de sundeste, men med den rigtige tilberedning og ved at vende sig til den bitre smag, kan alle lære at elske kål, hvis C vitaminer alene overstiger citrus er budskabet.   

 

Tørrede blomster får en genopstandelse 

 

Hun har helt ret, Dorthe Kvist, når hun hævder, at venter vi længe nok, så dukker det, der engang var moderne, op igen. Havedesigner og havebogsforfatter Dorthe Kvist har lavet en bog om tørrede blomster, et liv efter døden eller det evige liv, som vi måske nok kunne ønske os, hvis skønheden fulgte med.
Jeg husker i starten af firserne, at vores loft i køkkenet, var fyldt med støvede tørrede skønheder i små bundne buketter, og også, at der over loftet på mit kontor hang tørrede blomster som edderkopperne boltrede sig i. Men det var smukt. Nu er tørrede blomster igen på mode.

 

Der ingen tvivl om at Dorthe Kvist har fat i den rigtige ende. Når noget dengang vitterligt kunne fascinere så mange mennesker, som det gjorde, hvorfor skulle det så ikke kunne gentages. I al fald synes jeg, det er modigt af både Dorthe Kvist og forlaget Koustrup at lave en genfødsel. Og de skal nok få succes med forehavendet.

 

 

Dorthe Kvist skriver godt og poetisk. Jordbær er søde, violer er blå og billederne og dekorationerne ligeså. Det er små kunstværker, bundet sammen i 185 sider og på en anden og nok også mere kreativ måde, end vi gjorde i 70´erne og igen i 90érne. 

 

 

HC Andersens papirklip er også kommet på mode, men i en mere moderne form

Julen er der, og hjerter skal flettes på den ene og den anden måde. Det får du god hjælp til i en rigtig fornøjelig bog med titlen Papir Poesi. Det er ikke så tit man ligefrem bliver lidt glad for at blade i en bog, men her trækker man meget ofte på smilebåndet, og gør det på den gode måde.

 

 

Bogen er skrevet af tvillingesøstrene Helen og Simone Bendix , der er kendt for deres papirklip og for deres luksusmærke Edition Poshette. Bogen inspirerer til at kaste sig ud i den ædle og æld gamle kunst, men i en lidt mere forfriskende form end HC Andersen uden at man skal kimse af ham.

 

 

Der er en række skabeloner, man kan anvende, men ellers opfordrer de to søster til, at man bare går i gang. Fra de var helt unge, blev de selv opfordret til at være kreative fortæller de, og det bliver man ved at gøre noget. Det handler ikke om at lave det flotteste klip, men bare om at klippe, og jo mere man klipper, jo bedre bliver man og jo flere ideer får man også.