Blog


...

Mathias Emil Pedersen

21 sep 2018 11:44

Lav din egen tomatsauce til din pizza

Hjemmelavet tomatsauce er en pragtfuld måde at gemme og bruge sommerens høst fra drivhuset på i madlavningen.
Denne sauce er god at bruge med det samme, men er ligeså skøn at have stående i køleskabet klar til at bruge som bund på pizza, i lasagne eller som base i spaghetti med kødboller i tomatsauce - nøjagtig som i Lady & Vagabonden!


Spicy italiensk tomatsauce

Ingredienser:

  • Tomater, forskellige sorter, 1500 gram
  • Rødløg, 4 stk
  • Courgetter, 2-3 stk
  • Peberfrugt, 2-3 stk
  • Chili, efter ønskede styrke 1-2 stk, kan dog også udelades
  • Hvidløg, efter ønskede styrke 3-6 fed
  • Basilikum
  • Timian
  • Olivenolie

Alle ingredienser hakkes. Hvidløg og chili hakkes så fint, man kan.
Løg og hvidløg svitses i olivenolie til de bliver blanke, hvorefter de øvrige ingredienser tilsættes.
Tomatsaucen bør simre i 45-60 min.
Efter afkølning kan saucen hældes på patentglas og opbevares i køleskabet, hvis ikke man ønsker at bruge den med det samme.
Holdbarhed 3-4 uger ved 5 grader i køleskab.

1 Kommentarer til dette indlæg

...

Ingrid

29 sep 2022 13:01

Opskriften ser lækker ud, men jeg synes kernerne bør fjernes. Jeg plejer selv at køre tomatsuppe eller sovs gennem purémaskinen til sidst, så kernerne tilbageholdes.

...

Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub

29 sep 2022 14:58

Kære Ingrid,

Det er en god tip, tak for det! Saucen kan bruges til mange forskellige retter og det er altid en god idé at tilpasse opskrifterne efter smag og behag.

Mvh

Drivhusklubben