Dette år har været et af det største æbleår, vi har haft i mands minde. Der er overflod og rigtig mange æbler, der går til spilde. Det kan man dog lave om på. Det handler blot om at få æblerne presset og lavet frisk vitaminrig saft, eller gå et skridt videre og lave cider.

 

At presse æbler til most er rimelig kendt, hvorimod det at lave sin egen cider, er noget de færreste giver sig i kast med. Det vil forfatteren Søren Lyshøj med en ny bog Cider og most, gøre noget ved. Du kan nemlig lave boblevand helt uden afgift, og så smager det bare godt.

 

En giftig affære

Det første æble er ifølge Karen Sybergs store bog om æblets fortælling, et uægte barn af en affære mellem en primitiv blomme og en mjødurtblomst. En speciel god smag havde det ikke. Det var nærmest hårdt, bittert og fuld af giftig cyanid. I dag halvfjerds millioner år senere, er det uægte barn blevet stammoder til vores velkendte æbler. Kernerne indeholder dog stadig små mængder af cyanid.

Lær at kende forskel

Cider stammer fra det græske ord sikera. Det skandinaviske ord cider har vi hentet fra England. Ordet betyder en berusende drik. Fremstillingen af cider er lidt mere kompleks end at presse æbler til most. Frisk hjemmelavet most kan holde en uge. Herefter begynder det at gære, og så er ciderproduktionen i virkeligheden i gang. Det er i øvrigt værd at bemærke, at når du køber most, så er der dels forskel på æblejuice og æblemost, og så den most du selv laver. Æblejuice er billigst, men også den dårligste kvalitet end most. Den er fremstillet af æblekoncentrat, der består af pressede æbler, som efter indkog og dehydrering bliver til en tyk sirup. Herefter blandes massen op med vand, og tilsættes aroma. Ikke alt, men stort set alt af det gode, der er i æblerne, er i denne proces forsvundet, fortæller Søren Lyshøj. Æblemost er fra pressede æbler, men kan faktisk godt være fra koncentrat. I så fald skal det fremgå af emballagen. Er mosten fremstillet industrielt, vil den typisk være pasteuriseret, og så ændres både smag og vitaminindhold sig drastisk. Derfor giver det rigtig god mening at lave sin egen most, og da man jo hurtigt kan lave for meget, er det nærliggende at gå i gang med en ciderproduktion på tykke bobleflasker.  

Bland æblerne

Den første proces er som beskrevet at lave en most. Forskellen i startprocessen er sammensætningen af æblerne. Cirka 30 procent af æblerne skal være syrlige og de øvrige 70 procent søde. I mangel af de syrlige kan man bruge vilde æbler, kvæder, paradisæbler eller sågar hyldebær. Når mosten har stået en uges tid, begynder gæringen. Det skal ske i en langsom proces, og det opnår man bedst et køligt sted, som for eksempel en garage. Herefter kan der være tale om eftergæring også kaldet malolaktisk gæring. Det handler blandt andet om at den CO2, der normalt forlader en gære flaske most, får lov til at blive i flasken, og derved skaber en boblende væske.

 

 

Umiddelbart lyder ciderfremstilling meget simpelt, men graver man længere ned, er det som at lave vin. Til gengæld får man stor hjælp i Søren Lyshøjs bog, herunder hjælp til at eksperimentere. Bogen er med en meget grundig og berigende tekst teksten. Teksten er velskrevet og Søren Lyshøj, der selv har mosteri og afholder kurser om ciderbrygning, øser ud af viden, så det er ren fornøjelse. Hvad enten du blot vil nøjes med æblemost eller vil gå en tak videre og lave afgiftsfri cider, så får du valuta for alle pengene.

 

Cider og most

Søren Lyshøj

125 sider, 189 kr.

Forlaget  Koustrup & Co