Blog
Kan det betale sig?
Det kan du læse på deklarationen, men læser du den ?
Prisen på en plantesæk til tomater og agurker variere fra 6.75 til 60 kr. Men hvad er forskellen egentlig? Drivhusklubben er i denne video ”gået i plantesækken” for at se nærmere på, hvad en plantesæk indeholder.
Hvilken forskel er der på en plantesæk til 6.75, og den til 30kr., 50 kr. eller 60 kr.?
Prisforskellene handler dels om volumen, og det der ellers - ud over spagnum- er i sækken. Skal du se om der er forskel, skal du vende sækken med bagsiden opad. Her finder du deklarationen. Du får her en lille guide til at forstå de vigtigste tal.
Hvad betyder tallene?
Spagnum kan være grov, fin, mellemfin. Det handler om de fibre der er i produktet. Til en kapillærkasse vil en grov til mellemfin være et godt bud.
Humificering fortæller, hvor nedbrudt spagnummet er. Populært kan man sige, hvor meget det er formuldet. Humificeringsskalaen går fra H1 til H10.
H1 er den helt ”rene” spagnum, altså den mange vil betegne som bedste kvalitet, dog afhængig af formålet. I en plantesæk til kapillærbrug ville en H2 eller H3 være perfekt, fordi den giver mest luft til rødderne. Typisk er sækkene dog omkring H5, eller H6, hvilket lige kan accepteres. Du kan se skalaen på kortlink.dk/tdwp
Omsætningsgrad er et tal, der i princippet fortæller det samme som Humificeringsskalaen, men omsat i procenter.
Ledningsværdi er en væskes evne til at lede en elektrisk strøm. Begrebet er forklaret i kort form lidt vanskeligt at få til at give mening, men det vigtigste i denne sammenhæng er, at det fortæller noget om mængden af tilgængelige gødningsstoffer i sækken. Hvis ledningstallet er for højt, kan planteren ikke optage alle de gødninger de skal. Så er sækken overgødet. I en plantesæk skal det typisk ligge mellem 2 og 4,5 .
Kridt eller kalk anvendes til at ændre PH værdien til en værdi, der passer til de fleste grøntsager. Et sted mellem 6 og 8 er passende.
Gødning
Herudover angiver deklarationen, hvor meget gødning der er i posen, og hvilken slags. Her kan der være tale om uorganisk gødning ( kunstgødning) og organisk gødning ( dyregødning og gødning fra kompostering).
Konklusion
En sammenligning af de væsentligste tal mellem poserne i videoen, viser at der er ret lille til ubetydelig forskel på produkterne. To adskiller sig fra de øvrige. Den ene er Hornums plantesæk, i modsætning til de øvrige ikke indeholder gødning. Det giver god mening, når man anvender kapillærkasser, fordi gødningen optages via det vandingsvand man samtidig fylder i kasserne. Til gengæld giver det ikke mening i forhold til prisen for produktet.
Det dyreste produkt Champost er kun i mindre grad et spagnumprodukt, men mere baseret hestemøg med halm samt hønsegødning. Som plantesæk til en kapillærkasse skal det derfor behandles lidt anderledes. Organisk gødning skal have jordkontakt og vand for at planterne kan optage det. Spørgsmålet er, hvor meget vand en plantesæks jord får, når planten forsynes med vand fra kapillærkassen. Sækken er den bedst egnet til at lægge direkte på jorden og vande med f.eks. drypvandingsanlæg.
2 Kommentarer til dette indlæg

Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster
Magda
23 mar 2018 10:03
Hvis vi lige stopper op en gang og tænker på vores miljø, herunder de efterhånden sjældne hørmoser, så er der ikke ret meget fornuft i at købe plantesække med spagnum. Måske vi tænker på højmoserne her i Danmark og beskytter dem, men hvad med højmoserne i f.eks. Polen og Rusland? De bliver jo også truet med udryddelse, fordi vi mennesker ikke er gode til at tænke langsigtet.
Lars Lund
23 mar 2018 10:40
Jeg kan ikke give dig mere ret, men i denne video er det ikke budskabet. 99 % af danskerne er godt klar over at højmoserne ødelægges. I videoen er der tale om produkter hvor spagnum er hentet i danske eller svenske i forvejen ødelagte moser. Betingelsen for at fortsætte det er at moserne bliver genetableret. Det er jo dog en trøst, selv om det tager mange hundrede af år, så er det bedre end at efterlade dem som store huller i landskabet. Det der i denne video er budskabet er at da nu 2/3 af danskerne køber "jord" i sække, herunder plantesække, så vil jeg gerne fortælle at du ikke skal lade dig snyde. den billige sæk til 6.75 er lige så god som den til 40 eller 50 kr. Den økologiske er ikke økologisk, selv om det står på posen. Med andre ord er det ikke i denne video hensigten afrejse en diskussion om det er bedre at dyrke i et bed ( det er det) eller i en pose, men at gøre opmærksom på at du bliver snydt, hvis ikke du ser dig for.
Jeg har i en serie af artikler skrevet om at man ikke skal bruge spagnum. Det er der mange andre der også har skrevet. Men jeg har generelt også et mål om at oplyse om hvad der er fup og fakta. Og det er budskabet. Og altså ikke budskabet at bestemme hvad folk gør. Her nogle eksempler.
Frugt.
Der findes et middel der kan holde æblerne friske i et helt år. Det vil sige, du køber gamle æbler i den tro de er nye. Sjovt nok ,så må man kun sprøjte æblerne i et lukket rum med maske på. Og sjovt nok, så er midlet giftig for vandlevende dyr. Men det er ikke en gift, siger producenten. Det afslørede jeg i en artikel, at det jo var, og det gav ballade.
Dræbersnegle
Der manipuleres med midler som var de uskadelige. Jeg afslørede en nordmand i at sælge en sneglestøvsuger, der ganske vist ikke indeholdt gift i den forstand, men gav snegl en pinefuld død. Det første til at miljøstyrelsen forbød stoffet. Men også et sagsanlæg fra nordmanden. Han opgav dog senere, men skrev trusselbreve af anden art.
Nematoder, sælges som noget der kun slår dræbersnegle ihjel. Det er ikke rigtig. Det ødelægger grundlæggende biosystemet . Heller ikke det, skal man skrive. Jeg fik ubehagelige mails med kopi til advokat. Tilmed truede en producent indirekte til de aviser jeg skriver for, med ikke at ville annoncerer i deres avis.
Jernvitriol
Idenyt skriver i dag i deres nyhedsbrev at man kan bruge jernvitriol til at slå mos ihjel med. Det er ikke giftigt for dyr og planter og jernet i jernvitriol farver græsset grønt, skriver de. Hvis ikke det er giftigt for dyr og planter, hvad er mos så? Og hvad er det så giftigt for, når nu det ikke er giftigt for dyr og planter?
Sandheden, som jeg har skrevet om i dag, er at jernvitriol har været solgt ulovligt i mange år.
Lovgivningen er sådan at midler der slår noget ihjel skal godkendes af Miljøstyrelsen, og det er jernvitriol ikke. Det gjorde jeg Miljøstyrelsen opmærksom på for et lille halvt år siden, og nu er det fra 1. juni forbudt at sælge. Jernvitriol indeholder jern, men alt for meget, der dels kan skade mikroorganismer i vandløb ( okker) , men også skader planter i almindelighed. Får de for meget jern er der stoffer de ikke kan optage. Græsset bliver ikke som idenyt i dag skriver grønnere af jern. Det bliver grønnere fordi der er puttet grøn farvestof i jernvitriolprodukter for at snyde forbrugerne.