Er du til teknik, så er det at dyrke uden jord måske lige noget for dig

  

 

Hydroponik-systemer er forskellige. Det er lige fra ganske små systemer, du kan have i din vindueskarm til større systemer, der passer ind i dit drivhus. Dyrker man kun i vand, altså uden et væksmedie, så kaldes det aeroponic-metoden.

Vælger man et vækstmedie, dækker det en bred vifte som for eksempel stenuld, rockwool, perlit, kokos fiber eller lerkugler, eller leca, af den type der suger vand. Mediet er altså – i modsætning til jord, der kan indeholde mineraler og gødning – et inaktivt stof, der ikke leverer nogen næring til planterne. Al den næring de skal bruge, kommer fra næringsopløsningen, der blandes i vandet. Fidusen er, at man dermed helt nøjagtig kan styre, det planterne har brug for. Ved almindelig dyrkning i jord er risikoen, at planterne ikke får præcis det, de har brug for, og planterne dermed bliver syge. Der er i vandsystemet heller ingen af de skadelige jordbakterier eller for eksempel jordlopper, der kan skade planterne.
I stedet for at tilsætte gødning kan man, som Søren gør det, i den ledsaget video, lade fiskene gøde vandet.
Ud over næringsstofferne er det vigtigt, at det vand, man anvender, har den rette pH-værdi. Er pH-værdien ikke korrekt, er der stoffer, der ikke kan optages af planten, uanset om du dyrker i ganske almindelig jord eller i hydroponiske systemer. Fordelen ved H- systemerne er, at du hurtigt kan regulere og styre pH-balancen.

 

Fra enkelt til avanceret
De fleste hobbyorienterede hydroponiske systemer består grundlæggende af en dyb bakke til planterne, et reservoir med vand og gødning, en dykpumpe, der henter vandet op til planterne, en luftpumpe til iltning af vand og næringsopløsningen, og måske også en lyskilde til ekstra lys, især i den mørke tid, eller hvis man vil dyrke inde.

 

Eksempler på systemer
Det simpleste er et system med en væge, som går ned i et vandreservoir og trækker vandet op i vækstmediet. I bassinet ligger en pumpe, der ilter vandet. Et system lidt som at bruge kapillærkasser uden pumpe. Ulempen er, at vægen ikke altid kan suge nok vand op til de lidt større planters forbrug.

 

Vandkultur er et andet system, egentlig det man forstår ved aeroponic som er den teknik, der kendes ved, at der ikke anvendes en vækstmedie( hydroponik). Her bruges et bassin/kasse I bassinet hældes den gødningsmængde, man har regnet ud, planterne skal have plus vand. I vandet ligger også en luftpumpe, der ilter vandet. På vandet lægger man så en flamingoplade, der flyder på vandet. I flamingopladen er der små huller. Her sætter man planterne, så planternes rødder stikkes ned gennem hullerne, så de har kontakt til vandet. Systemet er velegnet til for eksempel salat og planter, der er meget tørstige.

Et tredje system fungerer på den måde, at man har en kasse med vand, og på den står så en kasse med et vækstmedie, hvor planterne plantes. Fra den nederste kasse pumpes der vand op, der med en hovedslange fra pumpen (den fede slange) forgrener sig med drypslanger. I karret ligger endnu en pumpe, der ilter vandet. Pumpen pumper vand op i det øverste vækstkar, Det overflødige vand, som planterne ikke når at suge op, går tilbage i det nederste vandkar.
Man kan sætte en timer på vandpumpen og lade den pumpe mere eller mindre vand til planterne ud fra de erfaringer (behov for vand til planterne), man nu høster. Man kan tale om, at man genbruger både vand og næring, men det er også systemets svaghed, for det kan være vanskeligt ikke at overdosere med gødning. Du kan få udstyr til at måle pH værdien og vandets ledningsevne, der viser gødningskoncentrationen.

 

Et lidt mere avanceret, men stadig rimelig enkelt system er et såkaldt ”næringsfilmstekniksystem” og nu nærmer vi os det, de fleste nok forstår ved et system alene på dyrkning i vand. Det ligner drypvandingssystemet Vanlet fra drivhuset, men er uden et egentlig medie.
Planterne står i små kurve i et flamingolåg med huller. Det kunne også være et rør i stedet for kurve med huller, hvilket måske er mest typisk. Der er intet vand i kassen (eller røret), men det kommer der. Det pumpes nemlig op fra et bassin og flyder så hen over rødderne i en konstant strøm, så de får næring og vand.

 

Det mest avancerede system i aeroponic-metoden er sprinkleranlæg. På et af de basale punkter er teknikken den samme som beskrevet i de andre systemer, men den store forskel er, at planterne ikke står med rødderne i vand. I stedet for sprayes de med vand og næring fra karret. Overskudsvandet løber tilbage til karret og genbruges igen og igen. Systemets store svaghed er, at hvis sprayanlægget går i stå, udtørrer rødderne.

 

 

Prøv selv
Du kan købe forskelligt udstyr lige fra det mest simple til det mest avancerede flere steder i Danmark. Du kan også starte i det små og lave dit eget anlæg. Mange starter med en tagrende eller et nedløbsrør, der lukkes i begge ender, hvorefter der pumpes vand gennem røret eller tagrenden, via en pumpe fra et kar og en slange. Vandet ledes så hen over planternes rødder, og overskuddet løber tilbage til vandkarret og genbruges. Se flere eksempler på f.eks. Sørens Facebookside hydroponics.dk

 

Læs meget mere

Forlaget Gyldendal har givet os lov til at bringe et bearbejdet kapitel fra bogen ”Kom videre med dit drivhus”, skrevet af mig ( Lars Lund ☺). I bogen kan du finde danske originaltegninger af de forskellige systemer og meget mere om drivhus og dyrkningsteknikker.