Blog


...

Lars Lund

24 jul 2018 10:25

Giv citrongræs en med hammeren


Citron trives formidabelt i den varme sommer

Lotte Bjarkes drivhus gemmer mange lækkerier. En af dem er citrongræs, som i år har vokset på livet løs. Citrongræs elsker nemlig hedebølger og god varme, og skal normalt derfor helst stå i et drivhus. Ud over at være en smuk og dekorativ plante, er den også er godt lækkert supplement til de krydderurter, vi normalt anvender i køkkenet.

Citrongræs er, som navnet antyder, græs eller rettere siv. Planten kommer fra Asien og bliver normalt op til halvanden meter høj. Det, der gør den eftertragtet, er den ret stærke smag af citron. Smagen skal man dog hente inde i stænglen, og derfor skal de nærmest mishandles og have tæsk for eksempel med en hammer. Det er det inderste hvide i stænglen, man skal have fat i. Skærer man stænglerne i små stykker, er det en mindre brutal måde at få fat i smagen. Stykkerne koges eller steges så i maden. Stænglerne kan også tørres og pulveriseres.
Citrongræs indeholder også en del olie som bruges i kosmetik og myggespray.

Vil du selv forsøge dig med den smukke græs, så skal den stå et varmt sted og ideelt i drivhuset. Du skal være opmærksom på, at planten ikke kan tåle frost, men skal opbevares ved mindst ti grader om vinteren. Jorden skal være en god havejord, og da planten trives bedst i en fugtig jord, skal den vandes godt, og er også glad for gødning i vækstsæsonen. Husk at ompotte, så planten har plads. Den kræver plads for, at stænglerne ikke bliver for tykke.

Det kan du bruge citrongræs til
Bladene kan bruges som citron te
Den hvide nederste bladstilk er god til suppevisk
Knus de tykke bladskeder så bliver de som små børster, man kan pensle fisk med, så de får smagen af citron.
God mod mavepine, hovedpine, svamp og diarre.

 

Lotte er også ekspert i at dyrke lækre små tomater.