Blog


...

Lars Lund

06 dec 2018 16:18

Julens løg

 Løgplanter er et must til julens sanser og dufte

 

 

Julen er en travl tid. Der skal købes gaver, pyntes og dagene er kortere, så man når ikke, det man sædvanligvis når.

Julen begynder allerede udenfor – måske i form af en krans på døren eller en krukke med blomster og stedsegrønt ved hoveddøren og selvfølgelig også med de små dekorative ledlys. Også på altan og terrasse er det en oplagt idé at arrangere en juledekoration, som kan nydes inde fra stuen.

Heldigvis bugner butikkerne med færdige dekorationer, men også med forårsløg, gran og lys, så du rimelig nemt kan lave lidt pynt til huset.

Løgdriverklubben vil gerne give vores medlemmer nogle tip med på vejen, så de har sendt nogle flotte billeder og både tips og billeder tager vi bestemt gerne imod. Løg er faktisk er ret billige, og vil man have blomster hele julen, er løg helt oplagt.

 De sælges i små platspotter, der måske ikke just er smukke, men de er jo også blot en form for opbevaring. Når du kommer hjem, så tag løgene ud af de små plastpotter. Nu kan de bruges til at plante i glas og krukker eller arrangeres i dekorationer på fade. Sammen med stedsegrønne grene eller krogede kviste med mos og lav, får du hurtigt en stemning af jul i huset. Bemærk i øvrigt, når du køber hyacintløg, så har potterne ofte af forskellig farver. Det er ikke bare for sjovs skyld. Blomsterfarven kan jo ikke ses, når løget kun lige er spiret frem; til gengæld kan du aflæses den af pottens farve: blå, pink, hvid etc.

De afskårne blomster skal du heller ikke undvære. I modsætning til løgene, som godt kan klare sig på en beskyttet plads udendørs, egner de afskårne blomster sig bedst til indendørs brug. Hvis du stiller dine buketter og dekorationer køligt om natten, kan du få dem til at holde endnu længere.