Det er ikke udseendet på dit glashus der afgør, om det er et orangeri. Det er mere måden du dyrker på

 

Af Lars Lund
l@rslund.dk

Det er blevet populært at dyrke citrus, og dermed er det også blevet populært at have sit eget orangeri. Der er dog gået en smule inflation - eller skal vi kalde det mode - i at kalde noget, der nødvendigvis ikke er et orangeri, et orangeri, selv om det i virkeligheden er et drivhus. Måske er det fordi orangeri lyder lidt mere eksotisk og finere, måske er grænsen mellem det ene og det andet mere flydende, måske er det fordi, vi får større og større drivhuse, eller måske har det noget med designet at gøre.

En af gartnerne på Fredensborg slot Kirsten Engholm ved en masse om orangerier. Hun arbejder nemlig i et af de meget få virkelige orangerier, der er tilbage, og ud fra viden og gennem talrige historiske kilder, er hendes svar ret klart.

-Et orangeri er i den oprindelige betydning et overvintringshus til citrusplante, sådan er det, når det skal siges kort, siger Kirsten Engholm til Drivhusklubben.

 

 

 

Plantehotellet

I en ny bog med titlen Orangeri uddyber hun det meget mere, men orangerier var altså til citrus og især til pomerans. I de store haveanlæg, især i 1700 tallet var der flere orangeribygninger. Her kunne man så opbevare de forskellige citrusarter i hver deres huse, afhængig af hvor varmekrævende de var. I mange mindre haver stillede man dog de forskellige baljeplanter i samme hus, så efterhånden blev orangerier til et sted, hvor man generelt opbevarede planter, der ikke kunne tåle frost, og som ellers stod ude hele sommeren.

Det er meget få haver, hvor man i dag opvarmer et glashus på samme måde, som man i datidens nordlige Europa opvarmede orangerier, og få steder, hvor ens glashus alene bruges til opbevaring af planter. Orangeribegrebet, er for private, måske snarere det vi kalder plantehoteller, hvor man på særlige gartnerier kan få opbevaret citrusplanter, og hvad man ellers har, der ikke kan tåle frost. Måske har du ligefrem lavet dit eget plantehotel i din have og så kommer det måske nærmere de allerførste orangerier, der var mindre pompøse, end de senere blev.

 

 

Planterne i orangeriet.
Citrusplanter har uden sammenligning været den vigtigste og mest prestigefulde plante i orangerierne i 1700 tallets Europa, fortæller Kirsten Engholm. Den er dekorativ, stedsegrøn og har en lang række egenskaber, der gør den eftertragtet. Citrus var dengang en dyr plante og den krævede mange ressourcer, så derfor var man også noget særligt, hvis man kunne vise en stor samling frem. De største samlinger i de europæiske barok haver var på over 1000 citrusplanter. Ud over citrus var det stedsegrønne planter, der kunne formklippes , der var eftertragtede. De passede ind i datidens barokhaver. Det var blandt andet den dekorative vintersnebolle og buksbom. Myrter og laurbær blev lavet flerkronede, og så dyrkede man figen og oliven, Agapanthus, og selvfølgelig pelargonier, fortæller Kirsten Engholm.

I dag, hvor vi er begyndt at rejse hele jorden rundt, er der så dukket en lang række nye planter op. Det er for eksempel lampepudser, rosenmynte, eukalyptus agaver og yucca.

 

Kirsten Engholms nye bog er rigtig spændende læsning og rummer langt mere end det rent historieske. Den er fyldt med tips til dyrkning, vinteropbevaring, bekæmpelse af sygdomme og indeholder et godt leksikalt afsnit om typiske planter, du kan dyrke, hvis du har mulighed for at give dem en rimelig frostfri vinter. Bogen er udgivet på Koustrup, og prisen for en række gode guldkorn er bare 169 kr.