Der sælges gødninger med mange forskellige formål, og udbuddet bliver større og større. Men kan man ikke bare nøjes med en enkelt all round-gødning?

Alle planter har brug for de samme 14 grundstoffer, hvoraf kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) er de tre, der opgives på poserne. De øvrige er svovl, magnesium, kalcium, jern, mangan, bor, zink, kobber, nikkel og molybdæn. Nogle få planter har herudover brug for kisel, selen, natrium og kobolt. Nogle af stofferne findes i den jord, man dyrker i, men i varieret mængde. En jordbundsanalyse vil alene kunne afgøre, hvor meget jern, fosfor og kalcium, der for eksempel er i jorden, og ud fra analysen kan man så beregne, hvilken gødning planterne især har brug for.

Det, der tidligere kaldtes ”kunstgødning”, senere ”handelsgødning”, og i dag betegnes ”uorganisk gødning”, og som typisk købes under navnet ”helårsgødning”, har et nøje afbalanceret forhold mellem de 14 grundstoffer. Bag på den gødningspose, man køber, vil man kunne læse, om gødningen indeholder de 14 grundstoffer. Foran på posen vil typisk fremgå NPK-forholdet. I en helårsgødning er det typisk 15-3-14. Det betyder, der er 15 procent kvælstof, 3 procent fosfor og 14 procent kalium i posen. Bort set fra nogle mineraler er resten er det der er i posen noget der binder gødningen sammen til små piller.

En organisk gødning vil typisk have en anden balance, for eksempel 7-1-5. For at opnå samme mængde gødning som i den uorganiske, skal man sprede omkring dobbelt så meget organisk gødning. Den uorganiske gødning frigives meget hurtigt, og derfor kan man let overgøde eller risikere, at gødningen vaskes for langt ned i jorden, så planterne ikke kan nå at optage den. Derfor skal man med den type gødning gøde lidt, men tit. Undersøgelser fra Haveselskabet viser, at folk generelt gøder alt for meget.

Se med i denne video, og måske bliver du lidt klogere på, hvilken gødning du skal vælge.