Havde du en tomat i drivhuset denne sommer, der bare var så skøn, at du må have den næste år igen? 
Helle Troelsen, havekonsulent og indehaver af Troensehaven, fermenterer år efter år frøene fra sine bedste tomater, så hun kan så dem igen.
Få Helles guide her.

Når tomaterne er godt modne, som regel i september måned, tager jeg frø af de tomater, jeg ønsker at formere på. På dette tidspunkt er frøene helt færdigudviklet. Jeg tager frø af tomater, som jeg har afprøvet og udvalgt, fordi de har den bedste smag og konsistens.  

Hvert år afprøver jeg nye tomatsorter og køber frø. For at fremavle tomater, som ligner modertomaten, sikrer jeg mig, at frøene er frøægte og ikke F1-hybrider. Formerer man på frø fra F1-hybrider, så er der ingen sikkerhed for, at afkommet bliver som moderplanten, da F1 hybrider ofte er krydsninger mellem sorter. Et godt råd er at læse på frøposen, om det er en F1-sort. Er den ikke det, så er den frøægte. Vær også opmærksom på frø fra tomater købt i supermarkedet, her er der ingen sikkerhed for, om de er F1-hybrider eller frøægte. 

Tomatfrø har et gelélag, som indeholder spirehæmmende stoffer. I naturen vil dette gelélag forsvinde, når tomaten falder til jorden og nedbrydes. Frøene bliver i jorden og gennemgår en gæringsproces, hvor det spirehæmmende gelélag forsvinder. Samtidig sker der det under gæringsprocessen, at der dannes antibiotiske stoffer, som fjerner virus og sygdomskim.

Man kan lave den samme proces kunstigt ved at fermentere tomatfrøene. Fermentering betyder, at frøene gennemgår denne gæringsproces, fjerner den spirehæmmende gelé og fjerner bakterier, svampe eller virussygdomme, som ellers ville blive overført til næste generation af tomater. 

Fremgangsmåde

1. Skrab frøene sammen med gelélaget ud af tomaten og læg det i en beholder. Jeg bruger små plasticdåser med låg. 
2. Hæld en smule vand ved -  ca. 50/50, sæt låg på og notér sortsnavn på beholderen. Sæt det et lunt sted, f.eks. på køkkenbordet og undgå direkte sollys.

3. Lad det stå 2–4 dage. Rør rundt i det en gang om dagen. Normalt vil gæringsprocessen starte efter et døgn, og der vil lægge sig et muglag på overfladen, hvilket er et tegn på, at gæringsprocessen er i gang. Gæringen nedbryder gelélaget om frøene, og muggen danner stoffer, som stopper udviklingen af bakterier, svampe eller virussygdomme. Efter 2–4 dage er frøene faldet til bunds, og gelélaget er opløst. 

4. Hæld det i en si og skyl frøene under vandhanen, gnid evt. rester af gelélag, så de bliver helt rene

5. Læg frøene til tørre på f.eks. kaffefiltre i en uges tid ved stuetemperatur, og husk at skrive sortsnavn på. Når frøene er tørre, opbevares de i kaffefilteret eller papirpose et tørt, mørkt og køligt sted, til de skal sås i april måned næste år.

 

Helle Troelsen er havekonsulent og indehaver af Troensehaven, som hun anlagde fra grunden i 2012. 

For Helle er haven et sted, hvor man kan få stimuleret alle sine sanser og opdage, at der er andet end forpligtelser, kedelige rutiner og hastighed i en hektisk hverdag. En have er en tidslomme med sin egen tid, rytme og cyklus, som du kun kan sanse og nyde.

Læs mere og bliv inspireret af Helles smukke have her:
Troensehaven

Eller følg Helle på sociale medier