Det er bedetid for plastik

 

Byjord er stærkt forurenet. Vi dyrker i plastbaljer og fore højbedet med folie, men er det farligt? Det spørger rigtig mange haveejere om, og debatten indeholder mange følelser og meget lidt fakta. Vi går under folien, og ser på, hvilke undersøgelser der findes.

Højbede i pallerammer er den helt store dille. Problemet er blot, at pallerammer er lavet af fyrretræ, og derfor ikke holder så længe. En overgang brugte man kampesten til at holde på bedene, men også jernbanesveller. De var fyldt med tjære, og derfor gik man fra dem. Også det trykimprægnerede træ indeholdt i tiderens morgen gifte, som kunne trænge ud i jorden.

Hvordan er det så i dag? Kan man fore sine højbedspaller med plast, og er dagens trykimprægneret træ uegnet til højbede?

Jeg starter med at gå til en varm tilhænger af at bruge plast, nemlig plastindustriens miljøkonsulent, Jacob Clement. Hans svar er meget klart. Man kan roligt fore sine højbede med plast, men tilføjer han, hvis det man spiser, har nærkontakt med plasten, så er det en god ide at skylle det. Man kunne måske forvente et positivt svar fra plastindustrien, hvis man tager de kritiske briller på, men på den anden side, så har plastindustrien også et produktansvar, og har ingen interesse i at gøre os syge, så det må vel bygge på et eller andet. Jacob Clement har ikke egentlig konkret dokumentation i forhold til plasten.  

Kemikalier gør plasten blød

Nu ved jeg, at for at blødgøre PVC, så anvender man forskellige kemikalier, og når børn sutter på bestemte plasttyper, så kan det skade barnets helbred. Den plast man bruger til fødevarer, skal også være godkendt til formålet. Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis vi forestiller os, at kemikalier fra plast, der ikke er bestemt til fødevarer skulle sive ud i jorden og optages i planterne. Nøjagtig det samme som kan ske ved trykimprægneret træ.

Det man ved er, at tjære fra de gamle jernbanesveller sivede ud i jorden, og det samme med kemikalier fra trykimprægneret træ. Det gjorde jorden giftig, og især for børn der leger med jord og også spiser det, kan det betyde fare. Vi ved også, at bilers forurening rammer jorden, og visse steder især i byområder gør den giftig. Derfor udgør forurenet jord en fare, når vi får det i munden, og det sker for mange børn, men planterne spiser jo ikke jord, så optages de gifte vi taler om i planterne, uden planterne bliver syge eller dør af det, og uden det så udgør en fare for os mennesker? Det er faktisk - og mærkelig nok  - kun meget lidt undersøgt.

 

Småt med viden

De eneste undersøgelser, der findes, er fra Københavns Universitet 2013 offentliggjort i Politiken. Her lavede to studerende i forbindelse med en afsluttende eksamen et speciale om risikovurdering af tungmetaller og tjærestoffer i byhaver. De studerende fandt høje koncentrationer af bly i jord, der lå ved meget trafikerede veje, men ved at sammenligne gulerødder, kartofler og kål dyrket i helt uforurenet jord med samme dyrket i forurenet jord, indeholdt de vaskede grøntsager ikke nævneværdig forskel i forhold til indholdet af de tungmetaller, jorden var forurenet af. Heller ikke indholdet af cadmium, krom, kobber, zink og nikkel udgjorde nogen forskel.

Det betyder dog ikke, at man ikke skal udskifte jorden i et højbed, når man bor nær et trafikeret område. Det vil altid være en god ide med en udskiftning nu og da alene for at undgå at få forurenet jord i munden, udtaler deres ansvarlige underviser til Politiken. Det er også en af flere grunde til, at man altid skal vaske afgrøderne inden brug.

 

Ikke farligt

Den næste nærliggende tanke er, at Miljøstyrelsen må ligge inde med undersøgelser om problematikken. Miljøstyrelsen har hjulpet med at finde undersøgelser frem, og det korte af det lange i den sag er, at der ikke findes konkrete undersøgelser, der viser, at det for eksempel er farligt for helbredet at fore sine højbede med plast eller for den sags skyld dyrke i plastspande og baljer, som mange jo gør. Efter styrelsens vurdering er risikoen for en eller anden form for udsivning næsten ikke til stede, og det antages slet ikke værende farligt at fore siderne med folie. Bemærk at der er forskel på, hvad der er farligt, og hvad der er en risiko.

Hvis et stof betegnes som en risiko, vil det først blive farligt, hvis man indtager det i større mængder. Tænk blot på køkkensalt. Er det farligt, vil selv små mængder gøre skade.

 

Danskerne er utrygge

Ifølge en helt ny undersøgelse foretaget af Plastindustrien i Danmark, så er tre ud af fire danskere utrygge ved kemien i deres plastprodukter. Ifølge samme industri bygger utrygheden på manglende viden og fordomme i al fald, når det gælder produkter, der er fremstillet i EU. Her er der godt styr på, hvad plasten indeholder. Desværre er der ikke samme styr på plasten fra byggemarkeder, der i stigende grad sælger plast fremstillet i Kina og uden for EU. Byggemarkederne er forpligtiget til at oplyse forbrugerne, hvilke stoffer plasten indeholder, men er langt fra i stand til det, viser en anden undersøgelse foretaget af Forbrugerbladet Tænk i januar. Flere byggemarkeder svarede forkert, eller kunne ikke få de ønskede oplysninger hos producenterne.

Det er dig, der bestemmer

Du skal naturligvis selv drage en konklusion ud fra de data, jeg ved hjælp af Miljøstyrelsen og plastindustrien har fundet frem til. Selv vil jeg konkludere, at det at fore sine højbede med plast ikke ser ud til at udgøre et problem. Dels mener både plastindustrien og Miljøministeriet, at det næsten er utænkeligt, at kemikalier skulle slippe ud, i al fald fra EU produkter, og dels viser Københavns Universitets undersøgelse, at byforurenet jord ikke har betydning for, hvad planterne optager. Under alle omstændigheder: forurenet eller ej, plast eller ej, så skyl altid dine afgrøder grundigt, inden de kommer i munden.