Siden sidst er der dukket to nye bøger op, som du måske får lyst til at stifte mere kendskab med. Den ene er en bog om de meget populære kaktus, og den anden handler blandt meget, om at du slet ikke skal være ked af at have myre i dit drivhus. De smager himmelsk, sådan hen i retningen af citron.  

 

Kaktus til alle 

Kaktus og sukkulenter er blevet moderne både i drivhus og bolig.

For få år siden stod en potteplante i et par uger, så røg den ud og erstattet med en ny. Heldigvis går tendensen nu den anden vej. Loppemarkeder og genbrugsbutikker er blevet det helt store hit og ses nu også på plantemarkedet.

Oldemor dyrkede begonier, jødeskæg, Fru Heibergs hår, klivia, pelargonie,  duftgeranier, lykkekløver og meget andet, og sammen med  kaktus og sukkulenter er de igen kommet på hylderne.

Blomsterbinder Margit Egen kan slet ikke stå for kaktus og sukkulenter og glæder sig over, at de igen har tag i de unge. I København er ligefrem åbnet en blomsterbutik af to unge,  der udelukkende sælger kaktus.

Kaktus og sukkulenter har de mest fantastiske skulpturelle former og farvenuancer og tilmed er de robuste og nemme at pleje. Fra at være hengemt bag gardinerne i vindueskarme og tobakslugtende bodegaer, er de rykket frem i front. De passer ind til den minimalistiske stil i den morderne boligindretning, og selv om de kommer langt fra syd, så passer de også til den nordiske indretningsstil.

Margit Engen er så begejstret for sukkulenter og kaktus, at hun sammen med fotografen Peter Bilde Fogh har lavet en bog om de to skabninger. Det er en bog med pleje og pasning, og en række meget flotte inspirationsbilleder med korte tekster.

Sukkulenter og kaktus

Margit Engen med foto af Peter Bilde Fogh

120 sider, 200 kr.

Forlaget Gyldendal

  

Myre og melorme på menyen

Ny kogebog vil have os til at spise kryb og kravl

Om få år er det måske slut med at klage til tjeneren over, at der er en flue i suppen. Den skal måske være der. Ganske vist er fluer endnu ikke kommet på menukortet, men det er til gengæld insekter som melorme, myrer, græshopper, fårekyllinger, voksmøl og bilarver.

For en dansk biolog Jakob Rukov er insekter på middagsbordet ligefrem blevet en levevej. På en græshoppefarm i Youngstown i hjertet af Amerika, har han lært at opdrætte græshopper til brug for menneskeføde. I dag har han sin egen farm Bugging Denmark, i det nordvestlige København, og herfra forsøger han at få flere danskere og europæere til at spise græshopper og fårekyllinger, og han tror på, at det lykkes. Allerede nu ligger hans insektfristelser i køledisken i storbyernes specialbutikker eller handles via Internettet.

Ormebøffer

En ny kogebog der sætter insekter på menukortet, er med til at hjælpe iværksætteren på vej. Bogen er skrevet af kokken Rasmus Leck Fischer, som har arbejdet på flere af de kendte restauranter i både Danmark og udlandet. Europæerne skal hjælpes på vej, men det skal være på den rette pædagogiske måde, mener Rasmus Leck Fischer. Faktisk er det kun europæerne og nordamerikanerne, der er tøvende med hensyn til at sætte tænderne i en larve, siger biolog Jakob Rukov og kokken Rasmus Leck Fischer.

Tanken er ikke, at vi skal æde et kilo græshopper, eller at der skal laves ormebøffer. Det skal være mere raffineret og en god oplevelse, fortæller kokken og tilføjer, at nye råvarer er med til at give gæsterne en særlig oplevelse. ”Når folk mødes over spændende mad, sker der noget særligt, snakken går og smilet kommer frem, og man laver mad, som folk husker.”

Selvavl

En af filosofierne bag det at spise insekter er, at der er tale om en ret bæredygtig spise. Der udledes 100 gange mindre drivhusgas og forbruges 2000 gange mindre vand ved at producerer et kilo spiselige fårekyllinger, end et kilo oksekød. Et kilo foder giver 70 gram oksekød, mens man for samme mængde foder får 540 gram fårekylling.

I 2050 stiger befolkningstallet med ni milliarder mennesker, og efterspørgselen for kød vil stige med 60 procent i samme periode. Derfor har insekterne en stor fremtid på menukortet. Det geniale er, at vi faktisk selv kan avle vores insekter, ja tilmed hente nogle af dem i vores egen natur. I bogen gives et eksempel på, hvordan man kan lave en myresluger til for eksempel at samle store og lækre skovmyre.

Lækre popkorn

Forudsætningen for at få os til at spise de mere proteinholdige insekter er også, at de skal smage godt. Ellers giver det ikke meget mening. Det gør de, lover kokken, men man skal vide, hvordan man tilbereder dem, så de giver spændende smagsoplevelser. Nogle insekter giver en knasende oplevelse, og er derfor nemmere at få folk til at spise, hvis de ledsages af sprødt brød, flæskesværd eller nødder. En af hans kunders store favoritter er insektpopkorn. De minder i munden meget om de almindelige popkorn, men i stedet for majskerneskallerne, så er det de sprøde insekter, der giver den knasende lyd ,samtidig med at man får en rigtig god smagsoplevelse. Oplevelsen af smag bestemmes for fårekyllingerne og græshopperne i øvrigt af det foder de får. Man kan for eksempel godt få en fårekylling til at smage af chili eller give dem en anden krydret  smag ved at vælge en bestemt krydderurt som foder. Insectivore som er bogens titel mindsker, med dens lækre billeder og lækre opskrifter, bestemt ikke lysten til at prøve- tværtimod. Man kan jo starte med at prøve en enkelt myrer. Du kan læse hvordan du laver de lækre popcorn andet sted i Nyhedsbrevet/havebloggen