Blog
Guldvand til haven
Nye bøger til drivhus og have
Når man står i Havecenteret foran stabler af forskellig jord og lige så mange stabler af gødning, så kan man nemt komme til at tro, at det er kompliceret at gøde. Noget gødning er til roser, andet til køkkenhaven, andet igen til rododendron. Noget er økologisk, andet kunstgødning, selv om navnet kunstgødning ikke længere står på emballagen, og noget er organisk gødning, uden nødvendigvis at være økologisk. Man får hurtig fornemmelsen af, at man er nødsaget til at købe en pakke af hver af de mange forskellige produkter, der findes. Planter er jo dyrebare, og de skal helst have den rigtige mad. I virkelighedens verden er det dog betydelig nemmere. Man kan stort se nøjes med en alsidig gødning, som den gode grundbasis, og så måske supplerer med andet godt ind imellem til særlige planter.
Hvis du vil vide noget om både jord og gødning, noget helt grundigt og basalt, ja så er en ny bog med titlen Naturlig gødning en rigtig god hjælper. Den er godt skrevet og skrevet på en måde, der både er hverdagsagtig og på samme tid fagligt. Det er en god kunst. Blandt mange emner tager den også din egen gødning op. Normalt taler vi jo kun om dyregødning. Groft sagt er det dog kun den flydende del, de tre kvindelige svenske forfatteren taler varmt for. Guldvand kaldes det. Det er urin, der viser sig at være en fremragende gødning. Måske er det derfor mænd ofte står bag en busk i haven og lader vandet. Det er jo ren gødning. Ph værdien er neutral, der er godt med kvælstof i den gule vand, og det rækker langt. En liter tis til 9 dele vand. Det er ikke så ringe.
Blomstersmykker
Det er altså en rigtig sjov bog den amerikanske blogger Tawni Daigle, fra Californien har skrevet. Det er en bog, der ikke kun handler om sukkulenter som art, og heller ikke kun fortæller dig om formering, pasning og pleje, men også kommer med utrolig mange sjove og gode bud på, hvordan du kan lege med planterne og bruge dem i sammenhæng, du måske ikke lige havde tænkt på. Har du måske forestillet dig en sukkulent gro i en korkprop fra din vinflaske, eller side på taget af et fuglehus eller endnu vildere, at bruge sukkulenter i et levende halssmykke?
Der er så mange god påhit i bogen, og så meget legebarn, at man bliver helt glad og glemmer det lidt triste grålige danske vintervejr. En rigtig sjov og anderledes bog om en populær planteslægt.
Ny drivhusbog på vej
Kom videre med dit drivhus
Så skal der selvfølgelig også lave lidt for reklame for en bog, jeg ikke selv kan anmelde. Den kommer fra Gyldendal 7.april med titlen ”Kom videre med dit drivhus.”
Man kan kalde den en efterfølger af min 2 bog -ud af nu 3 - om drivhuse. Den seneste har titlen ”Det økologiske drivhus” og er stadig topaktuel.
Efterfølgeren er som de øvrige en faglig orienteret bog, og ikke en bog, der kunne være taget ud af et livsstilsmagasin. Den slags har også deres målgruppe og deres berettigelse. Stor respekt for deres arbejde. Forskellen på min bog om Det økologiske drivhus og den, der nu kommer, Kom videre med dit drivhus er, at det generelt er nye emner, der er taget op. I nogle tilfælde er der gravet et spadestik dybere i det kendte, i andre tilfælde er der beskrevet helt anderledes projekter om folk, der bare har brugt fantasien. Der er selvfølgelig også drivhuse med, som får tænderne til at løbe i vand. Blandt mange flotte indretningsbilleder er et par fra den svenske blogger Sofia Andersson, der er god til mange ting, blandt andet til indretning. Prøv at tjekke ind på hendes blog http://www.sofiasbod.se.Det er hendes drivhus, der pryder forsiden. I næste nyhedsbrev afslører jeg lidt mere om bogens indhold. Det er nemlig også en bog, der gør op med den mere traditionelle og lidt fastlåste til tider måske ligefrem frelste opfattelse af, hvad et drivhuse skal- og kan - bruges til. I nyhedsbrevet går jeg også bag om bogens lange vej fra ide til tryk, og om det at lave en bog. Måske har du i mange år haft lyst til at udgive din egen.

Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster