At købe et drivhus hænger sammen med mange overvejelser. Et drivhus skal typisk stå i haven i mange år, og derfor er det vigtigt at gøre sig grundige overvejelser og stille sig selv nogle spørgsmål for at finde ud af, hvad der er det rigtige i forhold til behov og ønsker. Juliana vil gerne hjælpe nye købere på vej og har derfor udviklet en guide til drivhuskøb.

 

Størrelse - tænk ikke kun i grundareal, men også i højden
Det er naturligvis vigtigt at overveje, hvor stort drivhuset skal være. Men her er det en god idé også at se på højden. Et drivhus med en sidehøjde på minimum 150 cm. og en totalhøjde på over 2 m. giver en god rumfornemmelse, du kan stå oprejst, både når du arbejder i drivhuset med dine planter, eller hvis du bruger huset som et ekstra uderum.

Skal du dyrke, drive den af - eller begge dele?
Størrelsen afhænger i høj grad af, hvor meget plads, der er i haven, og hvor huset skal stå. Men det er også vigtigt at gøre sig klart, hvad drivhuset skal bruges til. Skal du drive den af eller dyrke tomater og krydderurter, eller begge dele?

Middag for flere eller alenetid?
Skal hele familien kunne bænkes rundt om bordet, når sommeraftenerne ikke lige tillader, at I sidder under åben himmel, ja så skal der være mere plads. Når det er sagt, så behøver man heller ikke et stort drivhus for at få plads til en hyggekrog. Det handler om at udnytte pladsen på den rigtige måde.

Læs også dyrkning og hygge på få kvadratmeter

 

Krydderurter eller kæmpegræskar?
Tænk også over, hvad du ønsker at dyrke. Er det afgrøder, der kræver plads? Ofte kommer folk til at undervurdere dyrkningen og køber drivhuset for lille, men når først du er kommet i gang og fået trang til at plukke hjemmedyrkede squash, tomater og meloner, så får du måske lyst til at udvide sortimentet. Så tænk over, hvad du kunne forestille dig at dyrke? Skal du blot have krydderurter, eller skal du ud i flere og større afgrøder?

Fire eller flere kanter?
Drivhuse kommer i mange former. Den klassiske er det rektangulære drivhus, men de findes også i mere lysthusagtig stil som f.eks. femkantet eller kvadratisk. Som murmodel eller med karnap. I forhold til dyrkning, så trives en tomat ligeså fint i et rundt som i et firkantet drivhus. Så det er i høj grad en individuel vurdering og kommer i sidste ende an på personlig smag og stil. 

Glas eller polycarbonat?
Kort sagt er glas den smukkeste løsning, mens polycarbonat den mest praktiske. 
Vælger du glas, skal du overveje, om det skal være almindeligt drivhusglas eller hærdet glas. 
Hærdet glas også kaldet sikkerhedsglas har den fordel, at hvis det går i stykker, så smuldrer det i små runde kugler og ikke i store skarpe stykker, som almindeligt drivhusglas. Glas kan fås i hele baner, hvilket giver drivhuset en virkelig smuk finish. 

Med hensyn til prisen, så er polycarbonat steget i pris, mens hærdet glas er faldet i pris. Så typisk vil du ikke opleve den store prisforskel, eller også vil du opleve, at hærdet glas faktisk er billigere. Men tjek dit lokale drivhuscenter. 
Mange vil måske tænke, at glas er mere skrøbeligt end polycarbonat, men vælger du hærdet glas, får du stort set ligeså holdbart drivhus som med polycarbonat. Hvor almindeligt drivhusglas er skrøbeligere og kan gå i stykker, hvis det bliver ramt af en sten eller en bold. 

Fordele ved glas:
Du kan se ud, hvis du bruger drivhuset til at sidde i. 
Giver planterne mere lys
Det nedbrydes ikke af solstråler og holder (næsten) uendeligt
Det er let at holde rent.
Giver en lethed og en smukkere finish

Ulemper ved glas:
Det giver store temperaturforskelle mellem nat og dag - det kan hæmme planternes vækst
På solrige dage, kan der være behov for ekstra skygge
Det isolerer ikke som polycarbonat, og på kølige nætter kan det derfor blive nødvendigt med ekstra opvarmning.
Drivhussæsonen er typisk kortere, da glasset ikke har isolerende effekt.
Det er sværere at holde drivhuset frostfrit om vinteren.

Fordele ved polycarbonat:
Det har en isolerende effekt og giver ikke stå store forskelle i dag- og nattemperaturer, og er derfor også lettere at holde drivhuset frostfrit om vinteren
Polycarbonat giver i sig selv skygge, og der er derfor ikke behov for ekstra skygge.
Det forlænger drivhussæsonen med 1-2 måneder

Ulemper ved polycarbonat:
Du får ikke samme smukke finish som ved glas, og du kan ikke se ud, hvis du vil bruge drivhuset til at sidde i. 
Polycarbonat nedbrydes af UV-stråler. Og du skal regne med en levetid på 10 - 15 år.
Du kan få brug for kunstigt lys i det tidlige forår, hvor der er færre solskinstimer
Det kræver typisk mere vanding og udluftning, da et drivhus med polycarbonat er tættere. 

Det kan kræve lidt grundigere rengøring, da skidt og grønne alger kan sætte sig i banerne.

Profilerne - aluminium eller træ?
Det mest almindelige er et drivhus i aluminium. Men der findes også drivhuse i træ på markedet. Og så er der jo dem, der vælger at bygge selv af f.eks. genbrugsmateriale.
Med hensyn til vedligehold så er der ingen forskel, hvis vi sammenligner alu-profiler med drivhuse i canadisk cedertræ. 

Mange vil måske tænke, at trædrivhuset er mere sårbart, men vælger du et i cedertræ, så holder det i op mod 30 år. Grunden til at cedertræ er så holdbart er, at det opsuger luftens fugtighed, så når det regner, trænger vandet ind i træet (som det gør i alt træ), men cedertræet tørrer hurtigere, end andet træ gør - faktisk bliver det på blot et par timer knastørt igen. Og derfor rådner det ikke, som andet træ kan gøre. 

Til gengæld er der forskel, når det kommer til prisen. Et drivhus i aluminium er billligere end et tilsvarende hus i cedertræ. Fordelen ved aluminium er også, at du udover den klassiske aluminiumsfarve kan vælge en anden farve - typisk grøn, sort eller antracitgrå. 

Byggetilladelse
De fleste drivhuse kræver ikke byggetilladelse. Reglen er, at du samlet set ikke må have bygninger i haven (skure, drivhuset mm), der i areal tilsammen overstiger 50 kvm. Og det enkelte hus må ikke overstige 30 kvm. Altså så længe dit drivhus er under 30 kvm. behøver du ikke en byggetilladelse. 
Alle højder, der er over 2,5 m., skal tilsvarende holdes 2,5 m fra skel og andre bygninger.
Hvis du vil bygge noget udover disse regler, skal du ansøge i din kommune. 

Vær dog opmærksom på, at der i mange kolonihaveforeninger og ejerforeninger kan have særskilte regler for, hvad der må stilles op i haven. 

Fundament - køb et færdigt eller lav et selv?
Et godt fundament er vigtigt. Dels giver det stabilitet til drivhuset, dels dækker de fleste forsikringer ikke, hvis drivhuset ikke er fæstnet til jorden. 
Der er flere muligheder, når det kommer til fundamentet. Her får du to: Stålfundament eller det støbt fundament.

Ulempe ved støbt er, at du får en 10-15 cm betonkant indeni huset, mens stålfundament har samme tykkelse som selve drivhuset.

 

Læs mere om fundament her 

Finansiering
Der tilbydes forskellige afdragsordninger, så tag en snak med dit lokale drivhuscenter og hør, hvad de kan tilbyde. 

Vi anbefaler i det hele taget, at du tager en snak med dit lokale drivhuscenter inden din endelige beslutning. Og husk, at det er ikke bare et drivhus, du køber, men mange års haveglæde. 

 

Rigtig god fornøjelse. 

Bliv inspireret på
drivhuscenter.dk

http://www.juliana.com