Det er nu, du kan plante en alternativ græsplæne.

 

Der findes folk, der stort set sår hele haven til med græs. Hovedformålet er at skabe en have, der er nem at passe, men græs er slet ikke let at have med at gøre. Det er det element i haven, der kræver den største pasning.

 

En græsplæne skal slås mindst 40 gange i løbet af en sæson. Og i en sommer som denne hvor det har regnet og regnet, vokser græsset, så man slet ikke kan følge med.

Men ikke nok med det. Græsset skal gødes tit og ofte, rives og renses for mos og ukrudt.

Selvfølgelig har græs også sine plusser, og selvfølgelig skal det være der. Det samler haven, og virker som havens gulv. Men det er en fejl at tro, at man har lettet havearbejdet ved at så haven til med græs.

Løsningen er ikke kunstigt græs, men mindre græs der afløses af noget, der er meget nemmere og tjaah måske er smukkere, når du sidder i dit drivhus og nyder efterårshavens farvespil. Kodeordet er stauder.

Stauder skal ikke slås, næsten ikke gødes og arbejdet med at passe dem handler mest om at flytte lidt rundt med dem og luge omkring dem det første år, måske to år. Skal de flyttes, så sker det en enkelt gang med års mellemrum. Så længe stauderne er friske og grønne og i god vækst, er de både lette at flytte og dele.

 

Tænk i rum

At indrette et staudebed er som at indrette en bolig. Ud over planternes størrelse og deres indbyrdes placering i rummet, spiller farvevalget også ind.

Det kan være fristende at købe en broget flok stauder i alle mulige farver, men det kan også blive lidt af et virvar. Bedst tager staudebedet sig ud, hvis det som boligen eller haven i øvrigt er indrettet i rum.

I hvert rum kan der udmærket stå forskellige slags stauder, der blomstrer på forskellig tid, men forsøg at ramme de samme farver i rummet. Det er også vigtigt at vide, at gule og grønne farver lyser op, blå og hvide virker afdæmpende, og rosa er gode til at skabe overgange. Den viden kan man bruge ved for eksempel at placere de lyse blomster i en mørk krog og de mørke i en lys.

Staudernes placering har betydning for, hvor godt de holder. Læ er et godt udgangspunkt, og her kan en hæk hjælpe til. Men sørg alligevel for at afstanden til hækken bliver så stor, at den ikke skygger for stauder, der gerne vil have sol.

Normalt planter man de høje stauder bagerst, men det er ikke nogen naturlov.

Hvis man skal kunne gå rundt om sit bed, er det bedre at plante de høje i midten og så lade stauderne falde nedefter fra midten på begge sider.

En anden mulighed er at samle de høje stauder i det yderste felt af bedet.

Blomstringstidspunktet kan være endnu en faktor, der spiller ind på valget af stauder. Er man meget væk i sommerens løb, så kan det være en god idé at kikke sig om efter efterårsblom­strende stauder.

 

Husk også sommerblomsterne

Etårige sommerblomster liver også op i et staudebed. Det sammen kan et mindre træ, en rabarber, græsser eller krydderurter gøre.

Også løgplanter som for eksempel alium eller liljer kan bruges i staudebedet, og det samme kan de tidligere blomstrende løg som tulipaner, hyacinter og påskeliljer.

Husk også at mange græsser, gør sig godt i et bed, samt at små stedsegrønne buske som buksbom og dværgcypresser kan være med til at skabe lidt liv i bedet om vinteren. 

Før du vælger stauder, så gå på kik i naboernes haver. En staude der gror godt i en sandet jord, gror ikke nødvendigvis godt i en leret jord, men generelt gror de fleste stauder godt i en muldrig jord.

Staudebedet kræver kun minimal pasning. Det er ret let at etablerer. Jorden skal være fri for ukrudt så plant tæt, så slipper du for at skulle luge. De første par år, er der en smule lugning, men ikke meget. Cirkelhakken, der kan købes i planteskoler, er som skabt til at luge mellem stauder.

Stauderne skal blot gødes et par gange i løbet af året. Første gang i foråret, og anden gang, når vi når hen på sommeren.

Bliver væksten alt for voldsom, er det let at dele en staude. Man graver den op, når den er afblomstret og deler den enten med de bare fingre eller råt og brutalt med en spade. Og har man ikke selv plads til den ene halvdel, så har man en lille gave til andre.

 I sommerens løb nippes hovederne på blomsterne og nye vil næsten altid komme frem. Når vinteren sætter ind, så klip ikke stauderne ned. Giv dem lidt kompost og vent med at klippe ned til foråret. Det beskytter planterne.  

Småtips til staudebedet

* En gruppe stauder skal bestå af mindst tre af samme slags.

* For at forlænge blomstringstiden kan man gå to veje. Enten vælge stauder der blomster længe eller stauder, der blomstrer to gange i løbet af året.

*I et større bed skal stauder, der blomstrer på samme tid ikke stå tæt ved hinanden. Spredes de virker bedet større og flottere.

* Tænk på muligheden for at lave dit staudebed som en ø i haven. Eventuelt ved at forme en forhøjning i midten, så du ikke blot har et fladt bed.

*Sørg for at købe stauder der trives på den jord, der passer til din jord. Så udvikler stauderne sig harmonisk.

* Tænk på muligheden for at anvende sten mellem stauderne.

* Kan du ikke dy dig for at tage en buket fra bedet med ind, så skær de bageste af, så ses hullerne ikke så meget.

* Nip hovederne af stauderne så snart de har blomstret, men vent med at skære stauderne ned til foråret.

* Læg kompost på bedet i efteråret. Det beskytter stauderne og forhindrer dem i at skyde alt for tidligt, så de får frostskader i det tidlige forår.