Blog
Lav en julekokedama
En smuk gren, en ministjerne lidt jord og noget mos
Har du øvet dig med ler, gran og lys, så kan du gå videre med et lidt større projekt. Kokedama er en japansk opfindelse, og betyder egentlig en mosbold. Det er en teknik under bonsaikunsten, som også er meget populær i Japan.
En kokedama er en plante, der tages ud af sin potte og bliver sat ind i en kugle af jord og derefter dækket med mos.
Du kan nemt lave en kokedama med minijulestjerner. Tag dem ud af potten. Fugt noget spagnum eller havejord med lidt ler i, og klem det rundt om rodklumpen og den jord der er. Form den som en kugle. Sæt mos omkring klumpen. Sæt mosset fast med ståltrådsbøjler eller måske endnu bedre: Tag noget snor af naturmateriale, måske grøn uld, og vikl det rundt om kuglen, men ikke tættere, end du stadig kan se mosset. Stram lidt, men ikke for meget. Det sidste stykke af snoren bruger du til at binde din kokedama fast i det, du nu vil binde den fast i.
Du vander ved at tage kuglen ned og dyppe den i en skål med lidt vand. Lad den suge lidt inden du hænger den op igen.

Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster