Politikens  nye bog, er klassisk, og ligger i sin grundstruktur tæt op ad Helge Petersens populære bog fra 90érne, de sidst blev revideret i 2008. Nu optræder dog to andre forfattere, nemlig Haveselskabets rådgivningsleder have-og landskabsarkitekt Jesper Carl Corfitzen og hortonom Bente Mortensen. Det vil sige, at man må forvente en bog, der adskiller sig væsentligt fra Helge Petersens bog. Når Haveselskabet går ind i det projektet, må man også forvente, at de har fingeren på pulsen. Desværre holder det ikke helt. Nyhederne i bogen er få, økologien som folk generelt er meget optaget af, er stort set fraværende, og billedmæssigt giver bogen som inspiration desværre ikke ret meget væsen af sig. Den er med andre ord, hverken dårligere eller bedre end tidligere udgivelser. Det er ærgerligt, for når nu chancen bød sig, burde man nok have udskiftet nogle flere af de gamle ruder med nogle nye tidsvarende.  

 

El til opvarmning

I den meget massive forannonceringen af bogen loves blandt andet noget om vinteropbevaring og indretning. Netop det er kun ganske kort behandlet, endskønt det bliver mere og mere efterspurgt. Forfatterne anbefaler, at man anvender el til opvarmning i modsætning til det væsentlige billigere gas. Det bygger blandt andet på teorier om, at gas udleder vand, og derfor giver et fugtigt miljø. Teorien er som teori rigtig, men holder ikke helt i praksis. Et drivhus er ikke tæt, og i dag fås gasovne, der ikke står og brænder hele tiden, men kun, når det er absolut nødvendigt. I øvrigt er CO2 emissionen fra F-gas 228 g CO2/kWh, mens den fra el er 457 g CO2/kWh. Anvender man F-gas, vil CO2’en gavne fotosyntesen i drivhuset. Anvender man el-varme, ryger CO2’en bare ud igennem kraftværkets skorsten.

Man kan isolerer huset med bobleplast, men det går ud over lysmængden, skriver forfatterne. Heller ikke det er et problem, fordi de planter man traditionelt ønsker at opbevare ikke er særlig aktive om vinteren, og skulle det være et problem, kunne man jo bruge el til LED lys i stedet for varme.

 

Knuste glæder

De seneste år har storme ødelagt ejendomme for millioner, herunder også drivhuse. Alene stormen Gorm, der rasede i en times tid sidste år, ødelagde drivhuse for mindst ti millioner. Derfor burde der klart have været råd til, hvordan man via beplantning kan skabe læ, og hvordan man i øvrigt kan sikre mod storm. Også her er kun meget sparsomme og meget mangelfulde råd til opsætning og fundamenteringen.

 

Drivhuse er ikke kun til planter

Drivhusbrugen har ændret sig, og dermed også indretningen og størrelse. Huset er ikke længere kun til planter, men i høj grad også til mennesker. Emnet belyses kun ganske let. Det samme gælder vandingssystemer, dyrkningsmetoder, plantevalg, herunder brugen af jord, hvor tendensen er langt mere i retning af det bæredygtige, end det, der omtales i bogen. Bølgen med genbrug, herunder det at bygge sit eget drivhus, er også kun ganske overfladisk berørt. Det handler selvfølgelig om, at der skal meget med, og der ikke er plads til alt, men prioriteringen på emnerne, synes jeg, er temmelig skæv.

I listen over leverandører og gode links savnes flere og i nogle tilfælde også mere relevante henvisninger.    

 

Bogen rykke ikke noget i forhold til det, der allerede er på markedet. Det er en udmærket grundbog for nu at bruge et udtryk, jeg ikke selv er så begejstret for, for drivhusfolk skal have mere end en grundbog. Den skal også give inspiration. Da Politikens drivhusbog ikke giver indtryk af at være en opdatering, men optræder med nye forfattere, synes jeg, den i forhold til udgaven fra 2008, nærmest er lidt af et tilbageskridt. Jeg savner også lidt mere hjerte, det vil sige, at det er en bog, man bare må skrive, fordi man selv brænder for det.

Bogen koster 249 kr.