Misteltenen er omgivet af mystik og romantik. Dens slægtsnavn er Viscum - samme navn som en særlig fuglelim, der tidligere blev brugt her i landet, og som stadig bruges i Sydeuropa til at fange drosler og andre småfugle med. Herfra stammer udtrykket: at hoppe på limpinden.

Mistelten er sammensat af ordet mist og ten. Ten betyder planteskud, mens mist har to betydninger: fuglegødning og sygelig vækst. Om det er den ene eller den anden betydning af ordet, der har skabt navnet mistelten, er uvist.

Mistelten er giftig, men langt fra så giftig, som den har ry for. Både kreaturer og vildt spiser planten med stor fornøjelse. Men udtræk fra planten kan i meget store doser, sprøjtet ind i blodårerne give hjertelammelser.

Misteltenens giftighed afhænger også af årstiden og værtstræ­et. Mest giftig er mistelten, der vokser på ahorn, lind, valnød, poppel og robinie, mens den er mindst giftig på æble og eg, og giftigheden er størst om vinteren og i juli.

Omvendt bruges planten i lægekunsten som middel mod forhøjet blodtryk, åreforkalkning og klimakterieproblemer.

 

Lettere end du tror

Mange drømmer om at få en mistelten i haven. Flere har forsøgt uden held, men udholdenhed belønner sig. Har du forsøgt uden held, så prøv igen. En mistelten i haven er noget særligt, og dine gæster vil straks bemærke den.

Du kan sagtens købe en gren fra et supermarked, og det er de hvide bær, du skal bruge. Du kan også få dem tilsendt fra for eksempel Kalundborg Planteskole. http://www.mistelten.dk/. Køb bær der strutter, så de er ved at sprænges. Køb ikke bær der er skrumpet ind. Tag et bær og pres det mod en gren. Man kan godt fristes til at vælge en kløft på en gren i håb om at bærret så bliver siddende, men da barken her ofte er tykkest, kan frøet have vanskeligt ved at trænge ind i barken. Derfor er det bedre at vælge et lige stykke. Vælg enten et helt ungt træ, eller et skud, der er af nyere dato. Her har du størst held. Barken skal være tør, så du skal forsøge dig en dag, hvor det ikke regner, eller der er udsigt til regn.

 

Når du klemmer bærret på, vil du opleve, at det næsten limer sig fast, og du vil også føle du har lim på fingrene. Hvis ikke du mærker det, så er bærret ikke i orden.

Han og hunplanter

Sæt gerne mange bær forskellige steder. Frøene kan enten være han eller hunplanter, og du skal have held med begge dele for at få bær på dine egne planter. Nu gælder det så om at holde øje med dit bær. En dag i april vil der pludselig stritte en meget tynd og meget kort gevækst ud. Det er tegn på, at din mission ser ud til at lykkes. Den lille kim forsøger nu at trænge ind i barken og suge nærring herfra. Det er det, man kalder at snylte. Det lykkes næsten altid, og året efter vil du se det første blad. Nu er processen i gang, og du kan bare vente med længsel og glæde år efter år. Seks år efter din mission kommer de første bær. Så er der tid til at kysse hinanden om ikke andet, så fordi projektet lykkedes.