Blog
Sådan får du mistelten i haven
Misteltenen er omgivet af mystik og romantik. Dens slægtsnavn er Viscum - samme navn som en særlig fuglelim, der tidligere blev brugt her i landet, og som stadig bruges i Sydeuropa til at fange drosler og andre småfugle med. Herfra stammer udtrykket: at hoppe på limpinden.
Mistelten er sammensat af ordet mist og ten. Ten betyder planteskud, mens mist har to betydninger: fuglegødning og sygelig vækst. Om det er den ene eller den anden betydning af ordet, der har skabt navnet mistelten, er uvist.
Mistelten er giftig, men langt fra så giftig, som den har ry for. Både kreaturer og vildt spiser planten med stor fornøjelse. Men udtræk fra planten kan i meget store doser, sprøjtet ind i blodårerne give hjertelammelser.
Misteltenens giftighed afhænger også af årstiden og værtstræet. Mest giftig er mistelten, der vokser på ahorn, lind, valnød, poppel og robinie, mens den er mindst giftig på æble og eg, og giftigheden er størst om vinteren og i juli.
Omvendt bruges planten i lægekunsten som middel mod forhøjet blodtryk, åreforkalkning og klimakterieproblemer.
Lettere end du tror
Mange drømmer om at få en mistelten i haven. Flere har forsøgt uden held, men udholdenhed belønner sig. Har du forsøgt uden held, så prøv igen. En mistelten i haven er noget særligt, og dine gæster vil straks bemærke den.
Du kan sagtens købe en gren fra et supermarked, og det er de hvide bær, du skal bruge. Du kan også få dem tilsendt fra for eksempel Kalundborg Planteskole. http://www.mistelten.dk/. Køb bær der strutter, så de er ved at sprænges. Køb ikke bær der er skrumpet ind. Tag et bær og pres det mod en gren. Man kan godt fristes til at vælge en kløft på en gren i håb om at bærret så bliver siddende, men da barken her ofte er tykkest, kan frøet have vanskeligt ved at trænge ind i barken. Derfor er det bedre at vælge et lige stykke. Vælg enten et helt ungt træ, eller et skud, der er af nyere dato. Her har du størst held. Barken skal være tør, så du skal forsøge dig en dag, hvor det ikke regner, eller der er udsigt til regn.
Når du klemmer bærret på, vil du opleve, at det næsten limer sig fast, og du vil også føle du har lim på fingrene. Hvis ikke du mærker det, så er bærret ikke i orden.
Han og hunplanter
Sæt gerne mange bær forskellige steder. Frøene kan enten være han eller hunplanter, og du skal have held med begge dele for at få bær på dine egne planter. Nu gælder det så om at holde øje med dit bær. En dag i april vil der pludselig stritte en meget tynd og meget kort gevækst ud. Det er tegn på, at din mission ser ud til at lykkes. Den lille kim forsøger nu at trænge ind i barken og suge nærring herfra. Det er det, man kalder at snylte. Det lykkes næsten altid, og året efter vil du se det første blad. Nu er processen i gang, og du kan bare vente med længsel og glæde år efter år. Seks år efter din mission kommer de første bær. Så er der tid til at kysse hinanden om ikke andet, så fordi projektet lykkedes.
1 Kommentarer til dette indlæg

Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster
Torben Vadstrup
06 jan 2021 13:55
Jeg bor i et gammelt villakvarter i Brønshøj udenfor København. Vi har et stort snart 100 år gammelt Belle Boscop æbletræ. For 8 - 10 år siden kom der af sig selv en lille mistelten højt oppe i trækronen, hvilket jeg syntes var fint og lidt spændende. Siden da er der dukket stadig flere store "mistelten-buske" op på træet, så der nu er 16-18 stykker. Jeg vil derfor spørge, om træet kan tage skade af at have for mange mistelten, da mistelten jo er en snylter eller halvsnylter?
Med venlig hilsen og godt nytår
Torben Vadstrup
Drivhusklubben
24 aug 2021 11:15
Kære Torben. Tak for din sjove fortælling. Vi har haft nogle tekniske udfordringer, så vi ikke har kunnet se dit spørgsmål før nu. Det beklager vi.
I England findes et træ med 65 mistelten. Normalt siger man, at et træ kan klare mindst 5-10 mistelten uden det har betydning for træet. De kan blive store og tunge og få grene til at knække, men så må man beskære dem. Ellers er den væske de bruger, ikke af nogen betydning, hvis træet ellers er sundt og kan optage vand. Ekstrem tørke kan selvfølgelig få følger med eller uden mistelten.
Mvh Lars Lund