Kom i gang i karmen allerede nu

 

Af Lars Lund

Kartofler skal der altid være plads til i en køkkenhave, men har du ikke en sådan, så kan du sagtens dyrke i baljer, potter eller plantesække. Udbyttet bliver måske mindre, men det gør det ikke ringere. Intet er så dejligt som de første nyopgravede kartofler.

 

Der findes omkring 4000 sorter på verdensplan, men blandt disse dyrkes kun vel omkring 60 som spisekartofler i Danmark. Hvilken sort, der så er den heldige kartoffel, kan svinge fra egn til egn, men sorter, der er egnet til økologisk dyrkning, er oftest blandt favoritterne, fordi det generelt er sunde sorter, der ikke er udsat for så mange sygdomme som andre i slægtskabet. Typisk kan det være Sava og Ditta, men populære er også Bintje, Marabel og Folva.

Vil du være blandt de første, der kan sætte kartofler på bordet, skal du vælge en tidlig sort. Her er Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula gode bud.

 

Forspiring betaler sig

Start med at forspire dine kartofler. Det sker ifølge Danmarks Kartoffel Råd ved at stille dem et mørkt sted ved 22 grader i 14 dage. Når spirerne er 5 cm, flyttes de til et lyst sted med 15 grader. Herefter er de klar efter et par dage i lyset. Andre vælger dog at stille dem lyst i 6 uger ved 16 grader. Det giver tykkere spirer, der ikke så let knækker. Men begge metoder kan bruges. Den ene er lidt hurtigere end den anden. Stil dem gerne i en potte eller en papkasse med lidt spagnum. Når jordtemperaturen er 8 grader, kan du sætte dem ud. Jorden må gerne gødes inden sætningen, og helst med en organisk gødning eller fuldt omsat kompost. Sæt kartoflerne med 35 cm. afstand og 120 cm. mellem rækkerne. Sæt dem ti centimeter ned i jorden. Læg klar plast over rækkerne, så samles der varme under plasten. Plasten vil også beskytte mod frost. Kartofler, der er kommet op og har fået frost, vil få frostskader, når solen tør dem op. Derfor kan du dække med en avis, indtil de er tøet op. Skulle de alligevel få frostskader, så er det yderst sjældent, de går ud.

Sygdomme

Den største risiko for sygdomme er skimmelsygdomme. Skimmelsygdomme kommer typisk fra luften. Sporer ligner små sædceller med haler, og kan aktivt bevæge sig i vand. De er følsomme overfor udtørring og ultraviolet lys, så de har travlt. Sporerne skal lande i en vanddråbe, for at kunne spire og dermed smitte planten. Men så går der også kun få timer, før det går galt.

Smitte gennem jorden sker, når du ikke laver vekseldrift. Den ses som brune pletter på de nederste blade. Derudover kan man godt have gemt nogle kartofler, der ikke er kontrollerede, og de kan så have smitten med sig. Får planten skimmel, kan smitten brede sig ned i knoldene. Bløde, stinkende knolde er eksemplet på smittede knolde.

Fordi skimmel skal have vand for at spire, kan man undgå skimmel, hvis man vander jorden, og undgår vand på bladene. Det kræver dog en form for halvtag eller tag, og måske er der muligheder for at lave det over et højbed. Det er også en god idé at hyppe kartoflerne, samt at undgå at vande sent på dagen, og endelig at undgå overgødning. 

Generelt skal du også huske at vande dine kartofler i tørkeperioder. Ellers får de let skurv, eller bliver lidt underlige i konsistensen, når du koger dem.  Husk overgødning heller ikke er godt. Det giver melede kartofler med blå pletter ved kogning.