Undersøgelse med overraskelser

Vi får flere storme og generelt blæser det mere, men vi har også fået mange flere drivhuse i vores haver. Hyppige og kraftigere storme giver større udfordringer til os og til producenterne, for selv om der er kvalitetsforskelle blandt drivhuse og plads til forbedringer, så kan vi også selv gøre rigtig meget. Billedet ovenover af et næsten rådden drivhus, der stadig står, hvor det blev sat for 40 år siden, vidner om, at en meget afgørende faktor er læ. Jo mere læ, jo større chancer har dit hus for at overleve. 

Står dit hus ikke i læ, så er et fundament og især en forankring til fundamentet af stor betydning. 

Det viser de første data for en stor landsundersøgelse jeg satte i gang i starten af december.   Gorm havde lige vist sig fra sin grumme sider og på flere sociale medier berettede folk om knuste glas og flyvende aluprofiler, men også om væltede bygninger og træer, så der var tryk på. 

 

Undersøgelsen der både omfatter huse der væltede, og huse der blev stående viser, at selv et billigt drivhus kan stå mod stormen, og selv et dyrt kan vælte. Hovedfjenden er vinden.

Når det blæser stærkt, så skalerer vinden med vindhastighedens kvadrat og omsat til almindelig dansk betyder det, at kræfterne fra vinden bliver fire gange større, når vindhastigheden fordobles. Spørgsmålet er så, hvad man kan gøre, når nu man ikke har den læ, man kunne håbe. 

 

En sokkel er ikke nok

På de skemaer der er sendt tilbage - i mange tilfælde sammen med billeder, kan man se, at selv om folk tilsyneladende har en sokkel, så er flere huse ganske enkelt blæst af. Egentlig står selv sokler, der ikke er gravet ret dybt ned fast, men man har ganske enkelt glemt den vigtige ting - nemlig at forankre huset til soklen, eller også er det gjort, men efterhånden er forankringen rusten, eller for svag, og er så revet op.

Skal det være rigtig godt, skal der galvaniserede forankringsjern ned i soklens dybde og op gennem foden på drivhuset. Har du støbt og glemt jernet, så må du i forhold til selve fundamentet i gang med at bore huller og sætte ekspansionsbolte i, så lange som muligt, og med gode og tykke spændeskiver, men som sagt er det fastspændingen til soklen, der udgør det største problem og sjældent selve soklen, så tjek om den er som den skal være.   

 

Støb helt op til soklen

De fleste laver et punktfundament. Det er der også almindelige huse, der bygges på. Et punktfundament er et rør med beton ned i en meters dybde i mindst hvert hjørne og i midten på hver langside. Stålfundamentet, der købes med drivhusene, forankres så til punktfundamentet. De vinkeljern der leveres med er ofte tynde og bøjelige aluminiumsjern. De er som sådan udmærket, hvis man husker at bøje dem i bunden, så de ikke bare rives op. Et større problem er at støbes der ikke helt tæt til fundamentet ved forankringen, ja så skal der bare et par centimeters slip, så gynger huset, når det blæser, fordi jernene bøjes.  

Du skal altså huske at støbe helt op til bundrammen og har du ikke gjort det, så gør det nu.  Husk også at bruge de stålbolte og møtrikker der følger med, når du samler stålsoklen og altså ikke bruge de noget svagere alubolte, der let knækker, når du strammer til, eller når vinden tager fat. 

Vind og vinduer

Skal vinduerne åbnes i læsiden, når det blæser?

Mange åbner ifølge undersøgelsen vinduerne i læsiden, eller sætter døren på klem, og mener det har reddet deres hus fra kollaps. Teorien bygger på den schweiziske videnskabsmand Bernouillis teori, der meget kort og populært siger, at luft der er i bevægelse har et mindre tryk, end luft der står stille. Med andre ord, så skulle der ifølge teorien være overtryk inde i huset, og derfor åbner man vinduerne. Det er dog en misforståelse af teorien.  Der er en række forudsætninger, der ikke er regnet med. Et drivhus er for eksempel ikke helt tæt, så der kan være forskelligt tryk inde i huset. Alligevel kan det give god mening at lette et vindue i læsiden, alene af den grund, at glassene  antagelig er monteret, så de lettest blæser ud, end de trykkes ind, men nogen garanti er der slet ikke, og det viser praksis da også.

Glas og polycarbonat

Undersøgelsen viser ikke overraskende, at hærdede ruder holder bedre til trykket end almindeligt glas. Poly blæser ret let ud, men limes de fast, er erfaringen, at  man er mere sikret. Hærdet glas limes næsten altid på, og det skaber tilsyneladende en stærkere samlet konstruktion. Stor set alle glas, der flyver ud er ikke limet. Derimod kan der godt være knuste ruder, men ofte ses dette i huse med tyndere profiler. Her er bevægelserne så store, at ruderne ganske enkelt knækker, når de er limet på. Har du tit oplevet knuste ruder, kan det klart anbefales at bruge en gummiliste, der presses ind i profilen ( kan købes som tilbehør) og sætte clips i ruderne i stedet for at lime dem i. Så kan ruden bevæge sig sammen med profilerne.

Skønhedens pris

Vinden skubber det den kan, og det kan trykke huset skævt. Flere billeder viser krøllede skråstivere. Stiverne har virket mod pres fra den ene side, men ikke fra den anden, og er den ene sides stiver ved at bøje så ryger styrken.Er de ikke monteret som anvist, så går det helt galt. Huse, garager, skure monteres altid med et såkaldt vindkryds. Et vindkryds sikre, at kræfterne ”fordeles” bedre, så trækker vinden huset den ene vej, sikre det ene kryds og trækkes huset den anden vej, så sikres trækket i den anden side. Vindkryds gør bare ikke huset så pænt, og selv om det måske er kendt viden, så undgår man krydset og monteret en skråstiver i hver hjørnegavl. Sikkerheden må lide for skønheden.

Som minimum  skal der være en skråstiver i hvert hjørne, og de skal gå modsat hinanden, altså pege op i hjørnet og gå så langt mod modsatte side i bunden som muligt. Jo kraftigere enkelte stivere er, jo bedre. Og boltes de, til de langsgående profiler, så de ikke svæver frit, er det endnu bedre. Vigtigt er det også, at boltene ikke trækkes ud. Derfor er et beslag ved forankringen forsynet med to huller, og med skråstiveren svejset på beslaget en ekstra sikring. 

Luk så den dør

Gavlenes ømme punkt er gavlen ved dørene. Flere beretter om udblæste døre. Når døren blæses ud, forsvinder en del af stabiliteten. Derfor skal dørene låses, og kan de ikke det, så sikres med sandsække. Skydedøre ser ud til at være mest udsatte, mens hængslede døre holder væsentligt bedre, måske fordi de oftest kan låses og også slutter tættere. Partiet omkring dørene er også et svagt punkt, fordi der næsten ikke er plads til en skråstiver, der går rigtig skråt.  Måske er det i virkeligheden det bedste sted at sætte et vindkryds.

Det kan du gøre:

Til dig, der ikke har sat dit hus op:

Søg hjælp

Er du usikker på, om du kan sætte dit hus op, så kan det være en god investering at få professionelle til at sætte dit hus op. Et hus på 10 – 15 kvadratmeter koster typisk mellem 12.000 og 15.000 at få sat op.

 

Gå ikke på kompromis med fundamentet. Byg det som var det til et skur eller garage, søg hjælp på internettet. Støb forankringsjern ( galvaniserede jern ind i fundamentet, hvis du vælger et heltstøbt fundament.)  Punktfundament se    http://www.juliana.com/support/montageguide/#

 

Vigtigt er det især at fastgøre drivhuset til fundamentet. Det glemmer overraskende mange eller også sløser de med det.

 

Til dig, der har sat dit hus og dig der skal.

• Vær sikker på, at betonen har kontakt med soklen, hvor vinkelbeslagene er monteret, ellers skal du efterstøbe. ( Hjørner, midte og omkring dørene.)
• Lav beslag med to huller, hvor skråstiverne monteres. Svejs gerne skråstiveren på beslaget.
• Udskift tynde skråstivere med kraftigere stivere, eller sæt nye på, så der er et vindkryds. Saml krydset på midten med en bolt. Vær særligt opmærksom ved dørpartierne og lad stiverne gå så diagonalt på gavlen som muligt.  
• Hylder forankret på de langsgående profiler i hele huset længe eller gavl, forstærker huset.
• Hold dørene lukket og godt forankret. Åbne vinduer i læsiden kan i nogle tilfælde rede huset. Det kan dog øger trykforskellen, så  trykket øges på vindsiden. 
• Skab læ med hæk, så vinden siver ind og for eksempel ikke bare kastes over et tæt plankeværk. Det sidste forstærker vindens hastighed.    

 

Aller vigtigst:

Forankring til sokkel, lukket døre, vindkryds.  

 

Producenterne

Profilernes tykkelse er ikke nødvendigvis et udtryk for deres styrke, men skråstivere og vindkryds ville give en stor forbedring. Især vil det styrke at skråstivere ikke kun var monteret med et hul i hver ende, men med to samt et beslag.

 

Den landsdækkende drivhusundersøgelse med Lars Lund som leder er den første egentlige videnskabelige undersøgelse af alle de faktorer, der fortæller, hvorfor drivhuse vælter, i lighed med undersøgelser af hvorfor en husgavl vælter. Formålet er at give drivhusejerne indsigt i årsager der medvirker til at et drivhus ødelægges af vinden, samt at give producenter bedre redskaber til produktudvikling og vejledninger. Undersøgelsen er ikke kommerciel og initiativet er alene taget af Lars Lund, der også selv financierer undersøgelsen. Forsikringsbranchen og DTU medvirker med data og producenter med produktoplysninger og erfaringer. Lars Lund ejer firmaet Grøn Kommunikation, der leverer havestof og foto til magasiner og dagblade, samt Fruens Video. Han er forfatter til bogen Det økologiske drivhus, Gyldendal.

Undersøgelsen er ikke afsluttet, og dele af undersøgelsen offentliggøre i fagblade. Denne artikel er særligt tildelt Drivhusklubben.