Blog
Decembergrønt i drivhuset
Drivhusklubbens tredje låge i adventskalenderen er skrevet af haveblogger Birgitte Hasholt. Der er nemlig en lille skarp sag, der blomstrer i hendes drivhus netop nu i december.
Tekst og foto haveskribent Birgitte Hasholt
Årshjulet er nået til december, og jeg har sat alle lerkrukker i garagen eller drivhuset. Det er et kæmpe arbejde at tømme krukkerne, mange er store og tunge. Enkelte er heldigvis stærke nok til at klare kulden, selvom de ikke bliver tømt. Det er altid et sats, men står krukkerne beskyttet, som de gør i drivhuset og garagen, helst hævet lidt over jorden – jeg lægger bambuspinde med passende afstand, krukkerne kan stå på - er det mest sandsynligt, at de holder.
Skarp juleurt
De krukker, der stadig er tilplantet, og som står i drivhuset, er med flerårige krydderurter som rosmarin og timian. Men jeg har også andet grønt at klippe af. Wasabirucola Diplotaxis erucoides er en friskgrøn urt med samme virkelig lækre skarpe peberrodssmag som den rigtige peberrod, jeg kan grave op i køkkenhaven. Og når man smager på et wasabirucola-blad, føler man sig øjeblikkelig hensat til sushi.
Jeg havde forestillet mig, at wasabi-rucola sået i sensommeren kunne holdes i gang til langt ud på efteråret. Det viste sig at være rigtigt, og der er i den grad blade at plukke af endnu. På trods af frost flere nætter rejser planten sig, så snart minusgraderne slipper, hvilket betyder, at de flotte grønne blade også kan høstes om vinteren. Her i december blomstrer planten oven i købet.

Dyrkning
Wasabi-rucola trives i sol eller halvskygge, og den er rigtig god i en krukke i drivhuset. Så fra april til august i cirka en halv centimeters dybde. Tryk frøene til, så de har god kontakt med jordoverfladen, drys lidt jord over, vand og vent. Det er ikke nødvendigt at væbne sig med tålmodighed. Wasabirucola spirer hurtigt og gror med raketfart.
Tip: Wasabirucola er interessant i salat. Man kan også lægge bladene på pizza. Wasabirucola passer til både fisk, skaldyr og kød. Frø kan købes her: www.impecta.se og www.fuglebjerggaard.dk
Følg Birgitte Hasholt på hendes blog

Om Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub
Drivhusklubben står bag alt lige fra journalistiske artikler om skæve drivhushistorier og Juliana-medarbejderes drivhusberetninger til diverse guides om livet i og med drivhus.
Bliv klogere på Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster