Frugttræerne skal klippes om vinteren. Hækken skal klippes til Sank Hans. Haven skal efterårsgraves, og kalk hjælper mod mos. Der findes mange gamle havetraditioner, men de er ikke nødvendigvis rigtige. Lars Lund undersøger i denne artikel, hvad der fup, og hvad der er fakta. 

 

Af Lars Lund

Det er som bekendt nemmere at lære end at aflære. I en menneskealder har det for eksempel været god latin at klippe hækken lige omkring Sankt Hans, og senere på året at efterårsgrave haven. Vil man være god ved sin have og sine planter, så har nyere viden gentagende gange slået fast, at flere af de ting vi gør i haven, ja dem gør vi faktisk forkert.

Det meste af det vi gør forkert, har vi lært af de mere professionelle, så derfor er det også vanskeligt at komme til livs.

Hækken er et godt sted at starte. Historisk set er det tradition at klippe hæk omkring Sankt Hans. Det har vi lært af de gamle gartnere, der passede herregårdene. Når de klippede til Sankt Hans, tjente det to formål. Hækkene skulle helst være formklippet, og for at opnå det, var det nødvendigt at klippe hækken mindst to gange. Ellers ville den se pjusket ud.

Den anden væsentlige grund var, at sidst i juni var det tidspunkt, gartnerne havde bedst tid til at klippe hæk. Nu var køkkenhaven og prydhaven færdig, og klarede så i en periode stort set sig selv.

Moderne forskning viser dog, at hækken har bedre af, at man venter til sidst i juli, altså trække klipningen en måned længere. Rodnettet har til opgave at levere næring til planternes blade, men bladene leverer også noget tilbage, der gør, at rodnettet kan udvikle sig. Roden er med andre ord afhængig af toppens produktion af sukkerstoffer fra fotosyntesen. Det er forklaringen på, at hvis du klipper en gren, så vil der hurtigt skyde nye skud. Planten forstyrres i sin rod/top balance, og erstatter så det tabte. I slutningen af juli har bladene i en hæk givet rodnettet så meget næring tilbage, at rodnettet nu er i god kondition, og derfor er det et godt tidspunkt at klippe. Klipper du tit og ofte, får du et svagere rodnet, der lettere udsættes for sygdomme.

 

Kalk mod mos

Det samme gør sig gældende for græs. De fleste har lært, at man ikke må klippe for tæt i starten af sæsonen og i slutningen. Forklaringen er den samme som med hækken. Græsrødderne bliver stærkere ved at lade græsset vokse lidt højere, end man foretrækker. Højere græs modvirker også mos, fordi græsrødderne får mere magt, og kan producerer flere blade.

Kalk er godt mod mos, hævdes det. Ja, der sælges ligefrem plænegødning tilsat kalk, og reklameres med, at kalken slår mosset ihjel. Det er bare ikke nødvendigvis korrekt. Enhver greenkeeper ved, at man ikke bare giver golfbanen kalk. Man undersøger, om plænen har behov for det. Hvis planterne ikke får kalk nok, vil der være nødvendige mineraler, som græsset ikke kan optage, men omvendt, hvis græsset får for meget kalk, og køkkenhaven for den sags skyld med, så går det også ud over væksten. Derfor vil alene en jordprøve afgøre, om jorden skal have kalk eller ej. En leret jord indeholder ofte nok kalk, men igen skal der en jordprøve til for at konstatere, om der nu også er nok. Kalk er billigere end gødning, og tilsætter man kalk i en pose gødning, bør man også få et langt billigere produkt. Jeg vil dog gå helt uden om plænegødninger med kalk. Rent faktisk findes der mosser, der stortrives i en kalket jord. Nogle bruger jernvitriol til at fjerne mos. Jernvitriol indeholder jern og svovlsyre, og for meget jern i jorden har samme virkning som for meget kalk. Det lukker for optagelsen af andre mineraler. Derfor kan jernvitriol i værste fald godt hæmme græssets vækst. Faren er dog mindre end ved overkalkning. Jernvitriol giver afsmitning på fliser og på træ.

Skær om sommeren

Beskæring af frugttræer har altid været et vinterforetagende. Forklaringen er, at træet er i hvile, og derfor ikke bløder. Vælger du en vinterklipning, vil det måske ikke have den helt store betydning på den korte bane, men store dele af fagkundskaben vælger dog at beskære, når træet er i god vækst. Årsagen er, at man lettere kan se, hvor et træ trænger til en beskæring - for eksempel luft i kronen - når der er blade på. Hovedårsagen er dog, at træet bedre heler, når det er i vækst, end når det er i hvile. Det lukker såret hurtigere, så der ikke kommer svampeangreb, og den smule blødning der kommer, har ingen væsentlig betydning, og slet ikke på den lange bane. I tråd med det, er det lidt sjovt, at vi i Danmark beskærer vin inden nytår, for at undgå blødning, mens man i Frankrig beskærer, selv om (og helst), når vinen bløder.

Smid spaden

At grave have er hårdt arbejde. Det er også i langt de fleste tilfælde unødigt arbejde.

Jorden består af gavnlige svampe og milliarder af små mikroorganismer, og i den større kategori også af regnorme. De forskellige svampe og mikroorganismer lever i forskellige lag i jorden, og er med til at give planterne vigtige mineraler og gødningsstoffer. Graver man sin have, vender man rundt på lagene, og det tager igen tid at genopbygge den naturlige balance. Omvendt må jordens struktur selvfølgelig ikke være kompakt. Er den det, skal den graves og tilføres sand og/eller kompost. Er det ren sandjord, skal der tilføres kompost, mens lerjord skal tilføres sand. Her er gravearbejdet nødvendigt, men når den del er overstået, og jorden er god i sin struktur, så skal køkkenhaven fremover kun kultiveres, og meget gerne hvert år tilføres en omsat kompost. Princippet er mest kendt fra højbede, men kan sagtens overføres til de almindelige, flade bede.