Prøv noget anderledes i haven

 

Figner dadler og nødder hører julen til, og især danske figner er blandet verdens bedste.  Danske figner smager nemlig bedre end ”friske”, købte figner fra udlandet. Forklaringen er, at eksporterede figner plukkes og sælges lang tid før, de egentlig er modne, og det går ud over smagen. Hvis fignerne ellers kan nå at modne i Danmark, så er figner dyrket i Danmark med andre ord en delikatesse.

 

I drivhuset kan du sagtens dyrke figner, men er dit hus ikke så stort, så vil en figen måske tage for meget plads. Heldigvis kan du også få sorter, der kan dyrkes på friland. Mange har købt en sort, der aldrig gav noget frugt, eller måske puttet en af julens figner i jord og fået planter ud af det, men ingen figner. I de fleste tilfælde skyldes det, at en del sorter kræver bestøvning. Bestøvningen sørger en lille hveps for, og netop denne hveps lever kun syd for alperne. Hvepsen kravler ind i den lille frugt, og bestøver så blomsten. Der er nemlig det særlige ved figen, at blomsten sidder inde i frugten. Man kan sammenligne det med en solsikke, der vender vrangen ud, og trækker blomsten indad.

Da den specielle hveps, som har nøglen til frugtens indre, ikke findes nord for alperne, vil det kun være selvbestøvende figner, der kan udvikle frugt her i landet. Det er med andre ord en sådan sort, man skal have fat på, og derfor skal man se sig godt for, når man køber figenplanter i udlandet. Der skal stå et sortsnavn udover navnet Ficus carica. 

Westergaards Planteskole ved Kerteminde er eksperter i mange eksotiske frugter og nødder. Sammen med Natur- og erhvervsstyrelsen har planteskolen fra 2013–2015 gennemført forsøg med 14 sorter, der er kendt for at kunne give et udbytte her i landet. Figensorten, der er kendt som Bornholmerfigen eller Brown Turkey, er en af de populære, danske sorter, og det var da også denne sort, der gav det bedste resultat på friland.

Andre gode sorter var Petrovaca Gigante, Hardy Chicago og White Marseille, forudsat de stod lunt. Så snart vi går under glas, åbner en lidt større verden sig. Det er sorter som Hirta, Vallecalda og Ronde de Bordeaux.

De fleste figner giver frugt to gange om året. Frugterne sættes både på årsskud og sidste års skud. Frugterne på sidste års skud modner tidligt, mens frugt fra årets skud modner senere, og langt fra alle når at modne. De sidste frugter, der ansættes på årsskuddene, er små frugtanlæg, der modner året efter, men der er variationer fra sort til sort. Nogle sorter gav kun moden frugt fra sidste års skud, og andre kun fra årsskud, og nogle både og. 

 

Valnød i hjerteform

Hjertenødder er nye på markedet. De tilhører arten Japansk Valnød, Juglans ailantifolia. Arbejdet med rengøringen af nødderne er stører end hos almindelig valnød, men det er besværet værd, siger Lars Westergaard, der har skaffet mange interessante nødder og bær til de danske haver. Smagen i den fine, hjerteformede kerne er mild og sød, og det høje indhold af antioxidanter gør, at nødderne kan gemmes i årevis uden at harske. Den svenske sort 'Kalmar' er den foretrukne sort, også for danske forhold, men også den canadiske CW3 har vist sig hårdfør og produktiv. Træer af hjertenød bliver knapt så høje som et almindeligt valnøddetræ, men lige så brede.

Valnødder er selvbestøvende. Hos nogle udvikles hun- og hanblomsterne dog på så forskellige tidspunkter, at bestøvning ikke er mulig. Derfor er det sikrest at plante to forskellige sorter, hvis pladsen tillader det. Overførsel af pollen sker med vindens hjælp, og der kræves ikke bier for at sikre god bestøvning.