Af Birgitte Hasholt, Haveentusiast og blogger

 

Solskin, luft, skygge og læ er ud over friskt vand og godt foder guld for høns. Det hele findes i haven, og havelivet passer perfekt til en lille hønseflok. Når hønsene er flyttet ind, er man velsignet med sunde æg til køkkenet og hønsemøg, der får bedene til at blomstre. 

 

Tørt og tæt

Høns kan holdes både i byen og på landet. Det er vigtigt, at hønsehuset er fri for fugt og træk. Til gengæld er der ingen grund til at bekymre sig om varme. Høns tåler ned til 20 graders kulde og kan fint leve i et uisoleret hus. Hønsehuset kan være bygget af træ, eller det kan være muret - måske har man i forvejen en udbygning på sin ejendom, som kan indrettes til hønsehus. 

 

Lys i mørket

At kunne tænde lys i hønsehuset er en fordel. Det er selvfølgelig praktisk, at man kan se, hvis man går til hønsene tidligt om morgenen eller efter mørkets frembrud. Men det er også en forudsætning for hønsenes æglægning i vinterhalvåret, at der er lys. Der skal være mindst otte timers lys, for at hønsene æder nok til, at der er energi til at lægge æg. Vil man undgå vinterens æglægningspause, justeres døgnets timer med lyset fra en pære i loftet. Sætter man et tænd-slukur til lyskilden om vinteren, er der æg i rederne året rundt. En sidste fordel ved at have strøm i hønsehuset er, at man med en lille vandvarmer kan holde hønsenes vand frostfrit, når det er rigtig koldt. 

Frisk luft

Fra hønsehuset skal hønsene kunne komme ud i det fri. De har brug for at skrabe i jorden, og de støvbader for at holde fjerdragten fin. Hvert styk fjerkræ skal have mindst en kvadratmeter udenfor i hønsegården; giver man hønsene mere plads, eller lader man dem gå frit i haven, bliver de lykkelige. Indenfor i hønsehuset kan hønsene klare sig med lidt mindre end en kvadratmeter til hver, men husk at montere en siddepind 50 – 70 centimeter over jorden, som hønsene kan hoppe op på, når de går til ro. 

 

Lette eller tunge høns

Der er stor forskel på, hvilke høns man vælger til sin have. Lette racer er mere flyvske end mellemsvære og tunge racer. De adrætte høns kræver en overdækket hønsegård, hvis de ikke skal flyve ud. En hønsegård overdækket med trådnet, og hvor trådnettet for foden af hønsegården er gravet 30 centimeter ned i jorden, yder ekstra beskyttelse. Mår, ræv, rotter og rovfugle kan komme på besøg. Hvis de kan komme ind til hønsene ved at grave sig ind eller lande ovenfra, kan det få fatale følger og stække glæden ved at holde høns.

Lette racehøns lægger mange æg. Tunge, kødfulde racer lægger færre æg; deres egenskaber er først og fremmest fremelsket til at give en god steg i gryden. Som hyggehøns i haven er tunge eller mellemsvære racer omgængelige og søde, fordi de nemt bliver tamme. Desuden er de tunge høns mindre skrabende i bedene end de energiske lette hønseracer. De fleste hønseracer findes i både stor størrelse og dværg. Dværghøns er fremragende havehøns ikke mindst, hvis haven er lille.

 

Livgivende cyklus

Høns mindsker madspild, fordi de spiser køkkenaffald - for eksempel brødrester, kogte ris og pasta, som selvfølgelig på ingen måde må være fordærvet. Høns går også ombord i en bunke friskt opsamlet græs, når man er over plænen. Ukrudt, gulerodstoppe, rødbedetoppe, de yderste salat- og kålblade, som ikke skal på middagsbordet, og hvad der ellers måtte være til overs fra haven ryger i hønsegården. Her bliver de sunde sager spist og omsat til æg og ikke mindst guldgruben: møg, som kommer i bedene og fører til en frodig have. På den måde indgår høns i et fornuftigt økosystem, og æggene smager bedre, fordi hønsene får et godt og varieret foder med masser af grønt. 

Som grundfoder får hønsene æglægningsfoder og korn. Hønsenes absolutte livret er hvede, men de spiser også havre og byg. De skal have adgang til kalk i form af knuste strandskaller for at kunne danne ordentlige æggeskaller, og grus, sand og småsten spiser hønsene for at have materiale til at male korn og andet foder med i kråsen.

 

Gavnligt møg

Høns sviner i hønsehuset, men gør man rent engang imellem, bliver det ikke en plage. Strøelse i form af træspåner eller grus er godt at dække bunden i hønsehuset med. Det er nemt at rive møget sammen, hvis strøelsen er grus; spåner er lette at muge ud, og selvom hønsene klatter ustandselig, holder spånerne gulvet tørt. 

 

Hønsemøg gør gavn i kompostbeholderen, hvor det fremmer omsætningen, og hønsemøg er godt at gøde med. Roser elsker hønsemøg, men uanset, hvor man bruger møget i haven, skal man dosere varsomt. Hønsegødning er en stærk, meget kvælstofholdig gødning, som helst skal ligge et par måneder, før den anvendes i haven. Man skal ikke bruge mere end cirka 1 kilo per kvadratmeter, og gødningen skal blandes ned i jorden, så kvælstoffet ikke fordamper, og så de grøntsager, der skal spises rå, ikke forurenes. Man kan også opløse hønsegødning og bruge den flydende gødning i bede eller krukker – vær opmærksom på ikke at ramme væksternes blade.

 

Kyllinger efter naturmetoden

En hønemor, der råhygger i haven med sine kyllinger, er noget af det sødeste, man kan opleve. Har man en hane, vil den naturligvis være det fædrene ophav til kyllingerne. Men har man en hønsegård uden hane, kan man købe rugeæg fra et sted med hane og lægge æggene under en skrukhøne. Det tager cirka 21 dage for en høne at ruge æggene ud, og hun skal helst ligge et uforstyrret sted afsondret fra resten af flokken. Man kan også helt forsigtigt placere daggamle kyllinger under en skrukhøne, der ligger på rede. Gør man det om aftenen, når det er blevet mørkt, tager hønen kærligt imod de små.

 

Regler for hobbyhøns

I lokalplanlagte områder og i bymæssig bebyggelse kan der være regler og regulativer, der skal overholdes. Kontakt kommunen, hvis du er i tvivl. Har du naboer tæt på, er det altid en god idé at orientere om, at du agter at holde høns. Man må gerne holde haner på landet, men i bymæssig bebyggelse kan det være forbudt.

 

Birgitte Hasholt er foredragsholder, forfatter og haveentusiast. Læs mere på: www.birgittehasholt.dk