Snart starter jagten på de smagsfulde vitaminbomber

Solbær, stikkelsbær, hyldebær og mange andre bær ved vi er sunde, og derfor skal de selvfølgelig have en plads i haven. Tidens absolut mest eftertragtede bær er dog havtorn. Man kan godt plante havtorn et solrigt sted uden skygge i sin have, men det er absolut ikke anbefalelsesværdigt. Havtorn har massive mængder af rodskud, så snart vil hele din have være rimelig utilgængelig. Den skal blive i naturen eller på en mark, hvis man nu er heldig at eje en sådan, og her kan man så til gengæld høste bær eller blade, som er spræng fyldt med vitaminer og andet godt for kroppen.

På latin hedder havtorn Hippophaë rhamnoides. Navnet kommer af græsk, og hippo betyder hest, mens phaos betyder at skinne. Hvis man fodrer heste med blade fra havtorn, får de en blank pels.
Når havtorn er blevet så populær, som tilfældet er, skyldes det nok, at den er kommet ind i det Nordiske Folkekøkken, men måske også fordi forskere fra hele verden har fundet ud af, at den er fyldt med vitaminer, olier, flavonoider og gavnlige fedtsyrer. Måske er den ligefrem også gavnlig for de mennesker, der har lidt for meget appetit. Forskning tyder i forvejen på, at havtorn kan være med til at sænke risikoen for en lang række sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft, men nye studier på Københavns Universitet viser også, at havtorn i et måltid kan sænke nedbrydningen af kulhydrater, og dermed have en gavnlig effekt på blodsukkeret, og i sidste ende sænke lysten til mere mad. 


Kosmetikbranchen har også øjnene åbne. Det er ikke kun heste, der skal skinne, men også mennesker. Kosmetikbranchen bruger saften og den specielle omega-7-holdige olie man ved, er i selve kernen, i antirynkecremer.

Frys grenen
Hvis du allerede har været på jagt efter de sunde bær, så har du sikkert også opdaget, at de slet ikke er så nemme at få af busken. De sidder godt og grundigt fast. Når de er modne, maser man dem i stykker, for de har ikke et frigørelses-gen som andre bær. Derfor skal de enten plukkes umodne, så man ikke maser dem, eller man skal tage hele grene af og fryse dem ned, hvorefter man så kan banke bærrene af. Det kan dog stadig være vanskeligt at få dem af, så der skal bankes en del.
Bærret er egentlig en nød, eller det man også kalder en falsk stenfrugt. De modner på samme tid. Ved tidlig høst er indholdet af C-vitamin meget højt. 15 gange mere end en citron. Sidder bærret længere, reduceres C-vitaminindholdet, mens indholdet af sukkerstoffer, olier og A-vitamin øges. Høstes der alt for sent, kan olien blive harsk, og bærret ubrugeligt. Bladene kan bruges som te, men så anbefaler fagfolk, at man bruger bladene fra hanbuske, da de har flest smagsstoffer og olier i sig. Havtorn er altså tvebo, med særskilte han- og hunplanter. Hanblomsterne er gulbrune, små og uanseelige. De sidder i rakler med få blomster, og lige mellem knopskællene ved det blomstrende skuds udgangspunkt. Hunblomsterne sidder enkeltvis i hjørnerne af knopskællene og de nedre løvblade. Senere får hunplanterne store besætninger af de iøjnefaldende orange-røde bær.
Man kan inden blomstringen se forskel på han- og hunplanter. De hanlige blomsterknopper er væsentligt tykkere end de hunlige.

Havtorn gøder sig selv. På rødderne sidder små knolde, der er i stand til at optage luftens kvælstof. Derfor kræver planten ikke gødning. Gøder man den, går dens egen produktion af kvælstof i stå.
Havtorn er vidt udbredt over hele verden, og kan tåle temperaturer ned til 40 minusgrader. Selv i blomstringstiden tager den ikke skade af frost ned til minus 6 grader.

Skær rigtigt
Hvis man lader havtornen gro uden pleje bliver havtorn en busk eller et lille træ på 4-5 meter. Frugterne dannes på kviste, der er to til tre år, og altså ikke på gamle kviste. Hvis ikke havtorn beskæres, skal man derfor højere og højere op efter nye bær. Professionelle bæravlere klipper derfor grenene i forbindelse med høst. Grenene fryses med flydende kvælstof på minus 20 grader, og kommer så i en kraftig rystemaskine, hvorefter bær og bladede falder af. Det er vigtigt ikke at skære en gren af helt inde ved stammen, men at efterlade et stykke, det kan kalder en stab. Herfra skyder der så nye sidegrene ud.
Tag ikke for meget af hver busk. Vær opmærksom på, at selv om du bruger frysemetoden, så falder bærrene ikke bare lige af. Du skal stadig slå hårdt på en gren, før de slipper deres tag.

Find dem på nettet

Har du ikke fundet stedet med havtorn, så skal du i naturen oftest lede på de næringsfattige jorde eller i skovbryn, hvor der er fri adgang til solen. Havtorn lever dog i stort set al slags jord. Hvis du selv dyrker den, må jorden altså godt være rig på muld, men i naturen findes de oftest i en sandjord, hvor der også er adgang til kalk i form af strandskaller. Du kan også Google sætningen ”lokalliste for havtorn” og vil så lande på en side under www.fugleognatur.dk. Her ligger en detaljeret liste over lokaliteter, hvor havtorn findes. Industrielt er der allerede gang i havtornesaft, syltetøj og olier både fra danske producenter og fra udlandet, så har du ikke lyst til at få torne i fingeren, så er der heldigvis andre muligheder for at få adgang til de sunde bær.