Blog
Verdens mindste tomat
Nye minitomater lige til at dyrke på køkkenbordet
Gartneriet Nældebakken i Odense har lavet, hvad de kalder en verdensnyhed. De satser på minigrønt, lige til at dyrke i køkkenet
Mens mange kæmper om at lave den største solsikke, største græskar, eller længste agurk så er gartneriet Nældebakken i Odense gået den modsatte vej. Her har man udviklet en tomatplante, der giver masser af tomater, selv om planten blot er 10,5 cm høj. Formentlig er det verdens mindste tomatplante. I al fald kender gartneriet ikke andre gartnerier, der har produceret tilsvarende små planter.
Tomaten kom på markedet her i foråret, og hele produktionen er revet væk, så det bliver først muligt igen at købe den lille sag fra uge 31.
Små planter til vindueskarmen
Hans Henrik Kampmann, der er manager i Nældebakkens forædlingsfirma Dalina fortæller, at tomaten ikke er et soloeksperiment. Meningen er at udvikle små drivhusplanter, som alle kan dyrke i køkkenets vindueskarm. En peber er lige på trapperne. Ud over størrelsen, så har peberen ingen frø. Det gør den lidt sødere end andre peber og man slipper for frø i munden.
Det næste der skal udvikles er en agurk. Det kræver lidt mere genetik, fortæller Hans Henrik Kampmann.
Normalt får man miniplanterved at sprøjte med hormoner eller stråforkortere, men de nye planter er gjort små ved genetik og sortsvalg, og er dyrket uden sprøjtemidler af nogen som helst art. Gartneriet går højt op i biologisk bekæmpelse og anvender i øvrigt også udelukkende opsamlet regnvand i deres produktion. Produktionsarealet er i alt 45.000 kvm, så der er ikke tale om små mængder vand.
3 Kommentarer til dette indlæg

Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster
Erik Urebjerg
29 apr 2015 09:08
hvor kan den købes
Lars Lund
29 apr 2015 12:54
I f.eks. Plantorama , hvis de har flere
Stine Rosenbeck
12 jan 2021 10:50
Hejsa - hvad hedder sorten?