Blog
Dyrk luksusøl i haven eller få overflod af tomater på bare fem kvadratmeter
Møjn til Kedde
Den gæve sønderjyde Kristian Bonefeld, der nu bor i Mårslet, dyrker humle i haven. Han gør det ikke for sjov skyld, men fordi han rent faktisk laver luksusøl af humlen.
Flere af hans øl har vundet smagspriser blandt andre kolleger, der dyrker øl, nogle af dem tilmed kommercielle dyrkere.
Kedde har egne ølkasser, egen etiketter og en fornem pjece over hustes sortiment. Og så er det hele bare for sjov!!
I år regner han med at lave 1000 liter øl, og da han ikke sælger af dem, skal de nok få det sjovt i Mårslet.
En øl man bliver klogere af
Blandt sortimentet er en "Faveri Fad." Det er en hvedebryg på 5,4 %. Kedde beskriver den som en kvindeøl, en scoreøl, der ikke er bitter, men har en frisk smag af hyldeblomst. I den anden ende er"Ege Fad". Det er en ekstra stout på 9,1 %. Den har en kraftig smag af garvesyre fra egefad. Hans "Whisky Fad" har vundet guld. Det er en imperial IPA på 8,7 %, naturligvis med whiskysmag.
Kedde er ikke bange for at indrømme, at noget kan gå galt i ølbrygningen. Hans øl "Hjulbøren" på 6 %, beskriver han som en øl man bliver klogere af som brygger. Starten var god, men gæringen slog fejl. Den drikkes kun for at blive klogere, og har ikke fået nogle stjerner.
Overflod på lidt plads
I Nordjylland, nærmere betegnet Ålbæk, har Uffe et kun 5 kvm drivhus. Fruen i huset var slet ikke så begejstret for at investere i et drivhus, så Uffe måtte bruge alle talegaver for at få et drivhus. Straks det blev sat op, gik fruen i gang med indretning, og i dag bugner det med tomater, chili, peber, agurker, aubergine og det i en grad, så man måber. Så hvem siger, at et drivhus kan blive for lille? Uffe dyrker lige så meget i sit hus som andre gør i et betydelig større, og så er der endog plads til et bord og et par stole, hvor kaffen kan nydes. Ja han kalder det kaffe. Sønderjyden Kedde vil nok betegne det som noget andet.

Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster