Vores Juliana Gartner drivhus på Rabarbergaarden kom op i april i år. Det var en stor opgave at få det sat op. Naboer, forbipasserende, vores løsgående ænder, høns og gæs var alle nysgerrige tilskuere til projektet, der stod på i et par dage.

Endelig stod det klart på sit fundament, og vi har elsket det højt lige siden det stod færdig. 

Hurtig fik vi fyldt det op med tomat- og agurkeplanter og masser af krukker med friske, duftende og grønne krydderurter, der væltede op ad den gode pottemuld.

 

Hele sommeren har vi været meget påpasselige med at få klippet grene af det nærstående æbletræ, så æbler og andet hårdt ikke kunne falde ned og slå en rude itu i drivhuset.

Men uheldet er alligevel ude. En morgen, vi kommer ud, er en af de høje ruder i gavlen, den længst væk fra æbletræet helt knust og ligner nu mest en smadret bilrude.

Vi er fulde af forundring. Vi kan slet ikke regne ud, hvad der kan have knust ruden. Den står beskyttet tæt på en stald gavl, der er ikke noget træ med grene, det er nærmest umuligt at kaste en sten ind på lige præcis den rude, da den netop står tæt på en muret gavl.

Vi får ryddet op, men misseren er et sandt mysterium i flere dage. Lige indtil en eftermiddag hvor vi pludselige hører en sær lyd fra drivhuset. Det er ligesom noget, der tapper på glasset, og det kommer i små intervaller. 

Nu viser det sig, at på siden af drivhuset står den store gase med sin gås bag sig, og de har forelsket sig i den friske grønne timian i krukken inde på den anden side af ruden. Nu står gasen så og tapper med sit næb på ruden for at få fat i alt det grønne.

Tap-tap, igen og igen på præcis det samme sted på ruden.

Til dem der ikke kender til gæs, så kan de være utrolig ihærdige, når de sætter sig for noget.

Mens vi står og kigger på fænomenet og skal til at jage gasen væk, giver ruden et lille knæk, og i løbet af få minutter er ruden krakkeleret i tusinde stykker, og ligner en knust bilrude.

Nu har vi fundet synderen. Gasen har i sit forsøg på at få fat i den lækre grønne timian stået og hakket på præcis det samme sted på ruden i lang tid.

Dem, som er blevet nappet af en gase ved, at deres næb er både skarpe og spidse i kanten, og den behandling har ruden selvfølgelig ikke kunnet holde til i længden.

 

Nu er gasen vores avls gase, så han ryger ikke på julebordet, selvom vi kunne have lyst til det. I stedet har vi sat et lavt dyrehegn op om drivhuset, og det holder gasen fra ruderne.

Vi vil nemlig også nødig have dem ind i drivhuset hvor der stadig står timian, oxcalsyre, de sidste chilier og vores laurbær, som jo er ganske uundværlig her til jul, specielt når vi laver vores rødkål.

Tjek opskriften her 

  

Fakta:

På den økologiske gård Rabarbergaarden er vi aktive i bevaringen af nogle af de danske husdyrracer. Vi har blandt andet dansk sortbroget landrace gris, dansk landrace høne, dansk landrace and og dansk landrace gås. Alle dyr hos os er økologiske, bliver fodret økologisk og slagtet økologisk.

Vi forsøger at avle på dem og har en lille produktion i gang, som forsyner vores restaurant samt leverer råvarer til nogle af de økologiske produkter, vi sælger fra vores restaurant og butik samt webbutik.

Læs mere på www.kosterco.dk eller www.facebook.com/Rabarbergaarden