Det er fakta, at ældre og en bestemt gruppe af unge sætter stor pris på engletrompeter

Foto: Grøn Kommunikation

Engletrompet eller englebassun eller Brugmansia. Så er vi hjemme.

Engletrompeter har altid været populærere især blandt to grupper. Den ene er – forhåbentlig uden at fornærme nogen - den lidt ældre generation, der altid sætter pris på blomsters skønhed, og den anden gruppe er unge (især set på udenlandske hjemmesider) en lille gruppe af tyske og chilenske mennesker, der tager stoffer. Det sidste vender jeg tilbage til.

Engletrompet omfatter i alt 6 arter plus en del underarter og sorter. Tidligere kaldte man familien Datura, så søger man efter engletrompeter, kan man i nogle tilfælde finde dem under dette navn. Planten stammer fra det tropiske Amerika, og det fortæller jo lidt om, hvordan den skal behandles for at overleve.

Super giftig

Navnet Brugmansia stammer fra den hollandske botanikprofessor Sebald Brugsmans, der i 1763 slæbte planten til Europa. Brugmansia tilhører natskyggefamilien (Solanaceae). Kartofler og tomater tilhører samme familie. De bedst kendte Brugmansia er: Brugmansia aurea, Brugmansia sanguinea og Brugmansia.
Natskyggefamilien omfatter giftige planter, og ifølge giftlinjen på Bispebjerg Hospital er hele planten meget giftig og specielt frøene, bladene og blomsterne. Den indeholder hyoskyamin, atropin, skopolamin samt lignende alkaloider. Alvorlige forgiftninger er set ved medicinsk anvendelse, eller når plantens virkning er afprøvet ved eksperimenter (“misbrug”). Forgiftninger ved ulykkestilfælde er sjældne. Indtagelse af plantedele eller evt. sutning på blomsterne (nektar) kan være risikabelt for børn, fremgår det af giftlinjens hjemmeside. Symptomer på forgiftning er mundtørhed, tørst, ansigtsrødmen, hjertebanken, opkastninger og svimmelhed. Desuden pupiludvidelse med synsforstyrrelser samt feber, uro og forvirring. I alvorlige tilfælde kramper og bevidstløshed.

Blev bevidstløs af duften
Puha, man skal altså passe på. Det er netop også dens gift, der får nogle grupper til at bruge planten som et euforiserende stof. Her anvendes blomsten, og på tyske hjemmesider har jeg læst, hvordan man så laver en te af blomsten. Samtidig advarer brugerne mod at eksperimentere. Dels bliver man meget afhængig af stoffet, og dels kan man få en rus, der både kan være alvorlig for en selv og for sine omgivelser.
En af vores absolut førende men i det danske landskab meget ukendte eksperter er Tonny Surrow-Hansen fra Langeland. Han fortæller bl.a., hvordan bare duften af nogle særlig store engeltrompeter kan give alvorlige bivirkninger. Blandt flere eksempler fortæller han om en dreng, der sad under en plante med store blomster. Drengen blev bevidstløs og måtte en tur på hospitalet.

Beskæring
Tonny Surrow-Hansen er også den, der kan give gode råd om beskæring. Han fortæller, at der er mange måder at beskære en engletrompet på. Hvis man ønsker tidlig blomstring, så er den bedste måde kun at beskære toppen af de blomstrende grene. Det kan du gøre, inden du sætter den til overvintring eller i maj. Tonny fortæller, at det er vigtigt at vide, at engletrompeter gennemgår en vækstfase og en blomstringsfase. I vækstfasen danner engletrompeten den lige stamme, der som regel også bærer store blade, mens den i blomstringsfasen forgrener sig, sætter knopper og blomstrer. Når en engletrompet går fra vækstfasen og over i blomstringsfasen, så kan man kende det på, at den lige stamme deler sig i to næsten lige store grene, der får planten til at ligne bogstavet Y.
I bunden af Y’et dannes den første blomsterknop, og hvis planten ikke senere beskæres, så vil den på samme måde som et æbletræ fortsætte med at blomstre, og vil aldrig mere skulle vende tilbage til vækstfasen.
Omvendt, hvis engletrompeten beskæres under dette Y, så må den igen gennemgå hele vækstfasen, inden den atter kan blomstre. Derfor, hvis du altid beskærer engletrompeten over Y’et – og gerne et pænt stykke længere oppe – så vil du opleve, hvordan den hurtigere danner knopper i forsommeren og kommer langt tidligere i blomst.

Oh den vinter
Engletrompet er meget nem at passe og kræver ikke særligt høje temperaturer. Det store problem er den danske vinter. Den tåler ikke frost. Den mest almindelige måde at lade den stå i et ikke for varmt rum. Det kan være et rum med en temperatur fra 4-12 grader. Den skal have lidt lys og sparsom med vand. Er der ikke lys nok, taber den bladene, men de kommer igen. Står den lyst for eksempel i et let opvarmet drivhus, så beholder den bladene. Om sommeren skal den ofte vandes tre gange om dagen og have lidt flydende gødning en gang om ugen.