Blog


...

Lars Lund

13 mar 2013 23:43

Den blå illusion

 

 

Blå illusion
Lav en lille å af blå stauder

 

Stauder er igen kommet på hitlisten. Det er ikke så sært. Man har meget glæde af et staudebed, og det er meget lettere at holde end at holde en græsplæne, så måske skulle du grave lidt af plænen op.

Staudernes placering har betydning for, hvor godt de holder. Læ er et godt udgangspunkt og her kan en hæk hjælpe til. Men sørg alligevel for, at afstanden til hækken bliver så stor, at den ikke skygger for stauder, der gerne vil have sol.
Normalt planter man de høje stauder bagerst, men det er ikke nogen naturlov.
Hvis man skal kunne gå rundt om sit bed, er det bedre at plante de høje i midten og så lade stauderne falde nedefter fra midten på begge sider.
En anden mulighed er at samle de høje stauder i det yderste felt af bedet.


Specialist i stauder

Du kan også vælge at gøre som den engelske staudespecialist Adrian Bloom. Han skaber dramatik med sine stauder. Firmaet Blooms Stauder har hovedsæde i Bessigham i Norfolk i England. Her er udover planteskole anlagt tre meget store haver, der hver især repræsenterer planter og stauder gennem de skiftende årstider.

Blooms haveanlæg besøges af havefolk fra hele verden. Man kan bo i haven, og samtidig her være heldige at møde det store staudeidol Adrian Bloom, som folk kender fra engelsk TV og flere engelske fagbøger om stauder. Adrian Bloom ligger vægt på stærke farver og kontraster og på at skabe bede, der mindst blomstrer fra maj til frosten sætter ind.

Græsser er et vigtigt element i staudebedet. Der findes mange smukke græsser, og de burde fylde meget mere i staudebedet, mener han. De er efter hans opfattelse med til at skabe en dramatisk virkning.

Et af hans yndlingsmotiver er flodbedet. I Danmark vil vi nok kalde det en å. Flodens vand er skabt af planter, der udgør en samling af, Geranium Rozanne River. Langs bredden står for eksempel græsser, hvide hortensia og farverige crocosmia, der spiller op til de blå geranium.

Sct. Hansurt Sedum Teleph. Herbstfreude er en anden af de smukke stauder. Den har den særlige egenskab, at den skifter farve fra lime til rød, og i vissen stand også er ret så dekorativ.
En vigtig ingrediens i kompositionen er også løvet farve. Gråt løv giver en fornemmelse af middelhav.

Lad dig inspirere af billedet med den blomstrende å, og kast dig ud i vandet her i foråret.

1 Kommentarer til dette indlæg

...

Annette

09 apr 2013 11:20

Rigtig god idé med blå stauder der illuderer vand. Ja det er jo kun fantasien der sætter grænser.