Det afgørende for, om man skal knibe en tomats sideskud er, hvilken sort der er tale om og ikke blot størrelsen på frugten.

Der findes mange tusinde tomatsorter, men fælles for alle er, at de skal behandles forskelligt. De skal alle have vand, sol og gødning, og hvis de skal give mest muligt udbytte og blive sunde planter, skal de beskæres forskelligt.

Tomater har forskellige vækstformer. Vi kender det, vi kalder en almindelig drivhustomat, en bøftomat og så alle de små med mange forskellige navne, som cherrytomater, blommetomater, cocktailtomater. For den sidstnævnte gruppe – de små- er der ofte megen tvivl om, hvordan de skal beskæres, eller mere korrekt - kan beskæres. Forhandleren siger et, og når man kommer hjem, har producenten så skrevet noget andet.

Det gode råd er: Stol på producentens råd, men vær alligevel fleksibel.

De forskellige meldinger kan skyldes at, de små busktomaterne kan behandles lidt forskelligt, men hovedreglen er, at de ikke beskæres eller kun beskæres meget lidt. Men der findes også små tomater, der ikke er busktomater, og så kommer forvirringen.  

De tomater, vi typisk har i drivhuset, og som giver almindelige størrelse af frugt, vokser bare opad og opad, så længe de får lov til det kaldes indeterminante. Faktisk er sorterne flerårige og kan blive op til 20 meter, men i vores klima dør de af frost og sygdom. Væksten kan stoppes ved at knibe toppen. Det vil man typisk gøre omkring august. Det tager nemlig 60 dage, fra der sættes frugt til tomaten modner og lader man planten blive ved med at sætte blomster, så får man en del grønne tomater. Ok, ja de kan syltes.

De indeterminante sorter er man nødsaget til at knibe af den simple grund, at der vil blive vildt kaos i drivhuset, hvis alle de små sideskud i hjørnerne fik lov at vokse ud. Fra sideskuddene sættes nye sideskud osv., hvis de altså får lov til det. Der er sågar nogle, der er så ivrige, at de sætter sideskud på bladene, ja ligefrem på frugten. Kniber man ikke sideskuddene, vil luftcirkulationen i drivhuset også blive så ringe, at det vil vælte ind med sygdomme.

På den anden side vil det, at man ikke når at knibe alle sine sideskud så også sige, at man ikke behøver at gå i panik. Der sker ikke noget ved, at man glemmer et eller to, der så vokser opad. Så må man bare knibe deres nye sideskud. Man skader tomaten mindst, når sideskuddene kan knibes og altså ikke er for tykke. Bliver de for tykke er en hobbykniv at foretrække.

 

Planter der skal knibes:

Indeterminante sorter er de mange ”almindelige” tomater, man har i drivhuset plus flere af de små.

Eksemplerne på de små er: Ribstomat, San Marzano, cherrytomater, kirsebærtomat, blommetomat, minitomat, cocktailtomat er typisk indeterminante sorter, og skal derfor også knibes.

Bøftomater hører til de indeterminante sorter, men er de spinkle i væksten så er det en god ide at lade et sideskud danne en ekstra hovedstamme.

 

De mange små man ikke nænner at knibe

Determinante planter

Sorterne bliver omkring 20-80 cm i højde og bredde. Det særlige kendetegn er, at når de har udviklet tre blomsterklasser, så stopper de væksten i højden. Her skal man ikke knibe sideskud for så ender man med, ikke at få ret mange tomater.

Busktomater som Microtom, Totem, Tumbling er nogle af slagsen.

Semideterminante sorter stopper deres vækst i højden, når de har udviklet fem klaser. De bliver typisk en meter i højde og bredde, og nogle af busktomaterne hører til denne gruppe. De skal ikke knibes, men man kan godt knibe lidt, hvis man synes, de bliver for voldsomme eller tætte.

 

 Tommelfingeregel: Bliver din tomat ved med at vokse i højden, skal den knibes.