Selv den koldeste vinter efterfølges af forår og sommer

Jeg var ude i min have for at lede efter de første erantis og vintergækker. De ligger dybt begravet under sneen, og der ligger de jo også godt, men det kribler i hænderne for at komme i gang. Heldigvis er da jo råd for det. Vindueskarmen står jo bare der og venter på, at jeg får sået sommeren.

 

De fleste sommerblomster har en lang udviklingstid. Mange af dem kan man dog også så på friland i både mart og april, men starter man inde i februar, får man ofte større og sundere planter. De dejlige morgenfruer, dem behøver du dog ikke så inde. De klarer sig fint, og kommer hurtigt, når du sår dem direkte i haven.

 

Sommerblomster har et kort liv. De etårige sommerblomster sætter blomst og frø allerede det første år, og så dør de. De to årige sås også om foråret og overvintrer så i en slags ungdomsstadie for året efter at sætte blomster og frø og dø. Det er for eksempel stedmoder og mariaklokke.

Sommerblomsterne har vi altid haft i den vilde natur, og de vilde blomster sår vi til tider også i haverne. Det mest vilde og mest populære er margeritter, valmue og kornblomst. De mere tæmmede sommerblomsterne som ikke hører vor natur til, som for eksempel solsikke, henter vi i Amerika, nogle i Afrika og mange fra det sydlige Europa.  

 

Det skønne ved sommerblomsterne er deres store farvespil. De står godt i haven mellem køkkenurterne eller mellem stauderne, og de er næsten uundværlige som buketblomster. Allerede fra vi er ganske små, kan vi ikke lade være med at plukke en buket, til den vi holder af. Andre steder har vi dem hængende i ampler eller stående i krukker, store og små.

At så frø og selv drive sommerblomsterne frem giver en hvis tilfredsstillelse, og så er det betydelig billigere end at købe udplantningsplanterne. Det kræver dog plads i en god bred vindueskarm, hvor temperaturen kan holdes mellem ca. 18 og 25 grader. Der er den temperatur, de fleste sommerblomster skal have. Det kan til tider også kræve held at få resultat ud af anstrengelserne, især hvis de frø man anvender, er nogle, man selv har høstet. Alt efter om de er opbevaret tørt og køligt, kan de have mere eller mindre god spireevne. Det gælder dog også, de købte frø. Der ikke nødvendigvis spirer alle sammen. Noget frø skal sås, så snart det er modent, og andet kan holde spireevnen i mange år.