Frugten er næsten klar til høst. I øvrigt trækker tomatillo masser af humlebier til dit drivhus.

Foto: Grøn Kommunikation

Men hvad smager de af?

Det er ikke en tomat, men den ligner, og den er da også af natskyggefamilien og kaldes af og til grøn tomat. Den grønne tomat er dog aldrig faldet i den europæiske smag. I Mexico, hvor den har sit hjemland, er den derimod en delikatesse. Jeg dyrkede dem sidste år, men min kone hev dem ud, fordi de ikke modnede. Jeg blev ikke ret sur, kun lidt, for hun lovede bod og bedring. Der skal jo ryddes op i drivhuset engang imellem, mente hun, og de var faktisk ved at tage hele magten i huset. Hun kendte, som jeg, godt navnet tomatillo, men ikke smagen. Den frivillige straf var, at hun dyrkede og passede dem i år, og det har hun ikke fortrudt, skal jeg hilse at sige. Og jeg er lige ved at give hende ret, for de skal blot have en kærlig hånd, når de skal tilberedes, for så er de faktisk værd at samle på.  

Tomatillo har en årtusindgammel dyrkningshistorie. Der findes flere forskellige sorter. Her i landet er det især tre sorter, der er ved at slå igennem:

• Tomatillo, 'Purple', Physalis philadelphica er 5 cm i diameter, grøn umoden og sort til lilla moden.
• Tomatillo, 'Verde', Physalis philadelphica  er 5 cm. i diameter, gul til grøn, når den er moden og helt grøn umoden.  
• Tomatillo, 'Cisineros', Physalis philadelphica . Frugten er større end de andre Tomatillo, gul moden - grøn umoden.

Smagen er utrolig vanskelig at beskrive. Den smager ikke af noget andet, men er let syrlig og måske med en frugtagtig smag. Jo måske lidt som et halvmodent grønt stikkelsbær. Den kan spises rå i salater eller bruges i ovnretter, og du kan lave en super salsa af den. En opskrift du bliver helt vild med findes her:

http://politiken.dk/mad/opskrifter/ECE1386773/tomatillo-salsa-verde/

(Har du ikke koriander så tilsæt dild, det bliver den ikke ringere af)

I rå tilstand er frugten meget sprød, og selv om den smager en smule af luft, så knaser den, og først senere får man en let syrlig smag på tungen. Den er fyldt med små bitte frø, og måske er det dem, der leder tanken hen mod de umodne stikkelsbær.  

Dyrk inde og fortsæt ude
Tomatillo skal forkultiveres indendørs. Frøene sås i potter i sidst marts/først i april og plantes ud i drivhus eller på friland i slutningen af maj. Jeg har et par planter stående op ad en sydmur. De trives fint, men er dog langt bagefter de planter, der står i drivhuset og noget mindre. Til gengæld er de, der står i drivhuset vanskelig at tøjle. De fylder, men de kan tåle at stå tæt, og det gør de, også selv om dyrkningsvejledningen skriver, at de skal stå med pæn afstand. Når de kan stå tæt i drivhuset, handler det måske nok om, at de får det, de skal bruge af vand og næring, og selv om mider godt kan gøre en smule indhug i bladene, så er planterne ret ligeglade og har hele sæsonen set meget sunde og raske ud. Har de først fået fat, kan de også tåle tørke.

Næste års frø høster man selv. Frøene spirer villigt, når de tages fra modne frugter, eller gerne fra halvrådne frugter. De har den bedste spireevne.