Er du klar over, at du i din have har en milliard små mikroorganismer, der arbejder helt gratis for dig, og skaber de bedste betingelser for dine afgrøder? Tilmed arbejder for dig uden skattevæsenets indblanding.

God jord er forudsætning for gode afgrøder

Foto: Grøn Kommunikation

Mikroorganismerne kræver kun vand og ilt og en masse kvælstof som betaling. Vandet får de fra himlen, ilten gennem en luftig jord og kvælstoffet får de fra alt det, du kasserer fra planter i din have eller det grønne fra dit køkken. Herefter afleverer de dig en jord, der uanset dens tilstand, kun bliver bedre.

Den perfekte jord får du kun ved at anvende kompost. N kvælstof og C kulstof spiller en meget vigtig rolle for en vellykket kompost. Kulstoffet (C) er billedligt talt det brændstof, mikroorganismerne skal bruge for at varme den gryde op, de skal koge deres suppe på. Suppen giver dem proteiner, og for hver gryde der skal koges, går der 30 stykker kul.

Derfor er det egentlig ikke jorden, du gøder, når du giver den kompost, men dyrene du fodrer, og det er så dem, der skaber den frugtbare jord. Fidusen er så at røre rigtigt i gryden, så mikroorganismerne får den rette sammensætning af føde. Det vil sige ikke for lidt kul, så suppen bliver kold og ikke for meget, så den brænder sammen, men netop lige sådan, at den bliver så tilpas, at resultatet også bliver godt.

Kulstof findes der rigeligt af, det er i alt organisk materiale, og det er der masser af i haven.

I forhold til mængden af kulstof og kvælstof indeholder grønne friske plantedele 7 gange mere kulstof end kvælstof. Plæneafklip indeholder 12 gange mere, mens køkkenaffald typisk indeholder 23 gange mere kulstof end kvælstof. I overkogningsdelene er savsmuld, der har 511 gange mere C end N og halm 50 – 150 gange mere C end N.

Dyregødning fra f.eks. får eller høns har mellem 15 og 20 gange mere C end N. Det vil sige, at du skal være forsigtig med savsmuld, men gerne ødsel med græs, dyregødning og køkkenaffald.

Samtidig skal du dog passe på, at du ikke klasker en masse grønt i, så mikroorganismerne ikke kan få ilt. Netop for meget græs kan få det hele til at klaske sammen, og så går din kompost i stå, fordi der mangler ilt. Du skaber luft ved at putte lidt grovere materiale som for eksempel grene, staudestængler o.l. i komposten. Måske lidt indviklet, men alligevel lidt sjovt at tænke, at det næsten er som os mennesker. Vi trives også bedst, med en varieret kost.

Foder til de små

Kompost er guf for haven. Det holder ukrudt nede, holder på jordens fugtighed i tørre omgivelser, men først og fremmest er det forudsætningen for en sund jord, med friske og sunde afgrøder. Jo mere kompost man laver og bruger, jo bedre bliver jordens struktur.

Der er blandt forskere megen diskussion om værdien af kompost som egentlig gødning, men der er ingen tvivl om, at det skaber gode betingelser for andre gavnlige svampe og mikroorganismer, der tager over, når komposten er blevet til lækker humus, og som så igen afleverer mineralske stoffer til jorden.

Græskompost

Om sommeren er der megen græsafklip. Det komposteres hurtigt ved at blande det med krøllet papir. Forholdet skal hele tiden være: Lige så meget papir som græs. Græs er også godt at komme på jorden som jorddække. Her vil det hurtigt omdannes. Endelig er det effektiv gødning. Der findes nogle, der alene gøder med græs.