Spagnum bidrager med store mængder CO2 udslip

 

Global opvarmning, klimaforandringer, jo der er stor fokus på CO2 udledning og stor fokus på, hvordan den enkelte dansker selv kan gøre noget for miljøet.

Som haveejer og som drivhusejer er du måske, uden du aner det, hvert år med til at bidrage med 110.000 tons CO2 udledning i luften. 110.000 tons er, hvad vi bruger her i landet til spagnum, og halvdelen af det går til plantesække i drivhuset og til surbundsbedet i haven. For hvert kilo vi bruger, udleder vi også et kilo C02. Beregningerne er foretaget af Danmarks Tekniske Universitet og offentliggjort i Ingeniøren 26.marts i år.

 

For nu at sætte det hele i virkelighedens verden, så udleder hver eneste dansker i gennemsnit hver 10.000 kg CO2 og bidraget fra spagnum svarer til ca. 10 kg. Set i det perspektiv er ti kilo ikke meget, men mange bække små, og der er god grund til at gøre op med os selv, om vi nu behøver spagnum i det omfang, vi nu anvender det.

Tidligere var den mest anvendte dyrkningsmåde i drivhuset at dyrke i faste bede. Faste bede har den ulempe, at noget af jorden skal udskiftes for at undgå sygdomme i planterne. Samtidig er vi blevet mere behagelige eller fortravlede og kapilærkasser, der altid er forbundet med plantesække, har gjort vandingen noget lettere. Endelig er drivhuse blevet mere havestueorienteret, så gulvet i drivhuset er blevet flisebelagt.

Når spagnum er blevet så populært skyldes det, at det er en jordtype, der ikke vejer så meget, og derfor let at transportere. Samtidig er det et godt materiale til at binde vand og næring, og dets porøsitet giver planternes rødder ilt.

 

Lav selv din plantesæk

Det gode alternativ kunne være kokosjord fra bæredygtige plantager. Det er et produkt lavet af kokosskaller, altså ren genbrug. Det har samme egenskaber som spagnum, det vil sige let, luftigt og god til at lagre vand. CO2 neutralt er det ikke. Det er der ikke noget, der er, end ikke kommunal kompost, men set i forhold til spagnum er CO2 forbruget mindre, og det ødelægger ikke højmoserne.

Du kan også bruge ganske almindelig havejord og putte det i en sæk, eller en spand med drænhuller. Blander du småsten eller knuste potteskår i, sørger du for dræn. Havejorden kan du blande med 1/3 omsat kompost eller 2/3 jord, 1/3 staldgødning tilsat 30 gram kalk for hver 9 liter blanding.           

 

Fakta:

Træ belaster næsten ikke atmosfæren med ekstra CO2, heller ikke når træet udnyttes til energi ved afbrænding. CO2 belastningen sker alene ved transport og fældning. Forklaringen er, at træer bruger CO2 fra luften, mens de vokser. Når træ derefter brændes eller rådner, frigives denne CO2 igen og kan optages af andre træer.

Gevinsten for klimaet kommer, når træet bliver brændt i stedet for at rådne, for derved kan man udnytte træets energi og undgå at hente energi og kulstof op fra jorden med kul, olie og gas. Og man undgår at belaste atmosfæren med CO2, som ikke allerede indgår i planternes CO2-kredsløb.

Den grundlæggende forudsætning for træets CO2-neutralitet er, at skovarealet bevares, og at der ikke fældes mere træ i skovene end den løbende tilvækst. Denne forudsætning er opfyldt i skovdriften i fx Danmark, Europa og Nordamerika.

Problemet ved brug af spagnum opstår, fordi man ved brug af spagnum og omdannelse til muld, frigiver millioners af års lagring af CO2. Det vil sige frigiver så store mængder, at planterne ikke kan nå at optage den frigivne CO2.   

Kilder: Ingeniøren og Dansk Skovforening.