Når planter gror, kræver de gødning, og selv om gødningstilførelse traditionelt starter i marts eller april, så er det først nu, de fleste for alvor går i gang, og det er ingen katastrofe. Problemet er så at vælge den rette gødning til det rette sted. 

Jord og planter er forskellige og kræver til tider også noget forskellig gødning.

 

Græs med mos

Et af tegnene på ubalance i græsplænen er mos. Ubalancen kan enten skyldes gødningsforholdene, lysforhold, høj fugtighed og lignende, altså at jorden er mere til mos end til græs.

 

Men mos er ikke let at holde ude fra en have. Kun på de meget åbne sletter (parker) er det til at holde mosset nogenlunde nede.

 

Mos er på mange måder en naturlig følge af den barske tur, en græsplæne får. Græs klippes ofte, og kræver derfor også en del næring. Hvor meget, afhænger helt af jordbundsforholdene. Med det er under ingen omstændigheder nok at gøde alene i marts, i al fald ikke, hvis du bruger mineralgødning/plænegødning, eller helårsgødning. Ingen af disse gødninger er langtidsvirkende.

 

Hvis du vil nøjes med at gøde en gang om året, så er en organisk (naturgødning) den eneste vej, fordi den langsomt frigiver næringsstofferne og langsomt opløses. Det betyder, at græsset gror i et behageligt tempo og holder sig flot og grønt.

 

Til plæner foretrækker de fleste dog NPK mineralgødning, det de ældre havefolk kender som kunstgødning. NPK gødning er ikke en kunstig gødning. Den er lavet af helt naturlige råstoffer, men opløses hurtigt, så planterne straks kan anvende det. Når den ikke er så populær, er det blandt andet fordi, at man ikke kan kontrollere den på helt samme måde som organiske gødninger.

 

Ofte er man tilbøjelig til at give for meget, og løber man ind i meget regnvejr opløses gødningen for hurtigt og skylles væk med regnen, så den i stedet forurener vandløb. Herudover er den største anke, at gødningen ikke bidrager til at forbedre jorden på samme måde, som kompost eller organiske gødninger gør. En jord, der får mineralgødning, råber konstant efter mere.

Hvad står NPK for?

N står for kvælstof, og er det næringsstof der skal bruges til at udvikle alt det grønne, så det skal en plæne have meget af.

P står for fosfor og har betydning for dannelse af blomster og frugtanlæg, og det er der ikke megen brug for i en plæne.

K er plantens byggesten. Det står for kalium og er helt afgørende for, om planten kan udvikle et godt rodnet. Netop det er der brug for i græsplænen.

 

På organiske gødninger er også angivet et NPK forhold. Typisk vil det for græsplæner være 8-1-9.

I mineralgødning til plæner vil forholdet mellem N,P og K være 15-5-14.

 

Tallene betyder, at gødningen indeholder 15% N (kvælstof), 5% P (fosfor) og 14 % K (kalium).

 

Hvor ofte du skal gøde afhænger netop af den gødning, du anvender. Derfor er det altid klogt at læse anvisningen bag på posen. Typisk er det i april, sidst i juni og august eller september.

 

Dyr dyregødning til køkkenhaven

I køkkenhaven kan man vælge en organisk og lidt dyrere gødning, hvis da ikke haven bugner af en kompost tilsat en eller anden dyregødning.

 

Kompost i sig selv indeholder kun meget lidt gødning men er et fremragende jordforbedringsmiddel, og det er godt for de millioner af mikroorganismer, der i virkeligheden gøder jorden.

 

Frisk kompost er for stærk til det nysåede men kan gives efter, det har vokset lidt. Grønsager, der er alt for pumpet med mineralgødning er ofte mere udsatte for skadedyrsangreb, end hvis de var fodret med organiske gødninger (dyregødninger).

 

Jordbær skal ikke gødes før, de har fået bær og herefter kun lidt. Gøder du for tidligt, får de bare en masse blade. Porre, kål og selleri kræver lidt men tit.

Bælgplanter skal ikke have kvælstof (N), det klarer de selv. 

 

Vælger du helårsgødning, NPK, er tommelfingerreglen et halvt kilo (kg) pr. 100 kvm køkkenhave.

Træer og buske klarer sig fint med den mineralgødning, der betegnes helårsgødning. Her er det jo ikke sådan at måle op pr. 100 kvadratmeter træ, så når du alligevel strøer ud i haven, så strø også omkring buske og træer og regn dem med til det samlede kvadratmeterantal.

 

Læg ikke gødningen helt inde ved stammen. Det er rødderne, der skal have det, og de går ud fra stammen. Det gælder også for roser. Planter skal også have mikronæringsstoffer, men også det findes i både mineralske og i organiske gødninger og i jord, der er tilført kompost.

 

Surbundsbede er et kapitel for sig. Her kan du bruge helårsgødningen eller nitrophoska i foråret eller vælge en organisk rododendrongødning.