Blog
Tre friske tips til drivhuset - rudeløftere, stenbed og hylder!
Hold på ruden
Jeg skulle hjælpe en af mine gode venner med at sætte drivhus op. Det var en fødselsdagsgave til konen og bestemt en dejlig gave. Min vens søn mødte også op, og det bedste var, at han havde et par sugekopper med, specielt til glas. De kaldes også rudeløftere. Det var faktisk ret genialt. Ruderne var rimelig tunge ruder af hærdet glas i hele baner, og med et par sugekopper går det faktisk som en leg at sætte glassene i. En mand eller kvinde kan magte en rude, der let kan sættes på såvel sidder som tag. Den havde jeg ikke lige tænkt på. Han er reklamemand, og den slags er jo kreative.
Stenbed og vand i drivhuset
Vælter du dig i tomater og agurker, eller er du bare blevet træt af, at naboen får hele høsten, fordi du er på ferie, så kan et drivhus jo bruges til andet. Her er det et reservedrivhus jeg stødte på, på min vej rundt om i landet. Konen dyrker agurker og tomater, men manden vil hellere have stenbed og vand med fisk - ja hvorfor ikke. Sikkert et godt miljø især for fiskene.
Hylder hele vejen rundt
Hylder i drivhuset hele vejen rundt er en anden måde at indrette sig på. Her er det en svensk samler, der har givet mange typer af pelargonier optimale betingelser, og det ser da faktisk ret godt ud. Overvej selv hyldesystem til dit drivhus!
1 Kommentarer til dette indlæg

Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster
Grønnefingre
04 aug 2012 18:17
Enig -rudeløftere er geniale og burde følge med alle drivhuse med lange baner hærdet glas. -eller i det mindste bør det skrives i instruktionen, at de anbefales.
Da vi satte vores Botanica-drivhus op i år, brugte vi også dem. Vi havde aldrig fået sat glassene i taget uden.
Vh
Lotte