Blog
Din vin vinterbeskæres i december
Er din vin blevet et virvar, måske fordi du ikke fik den beskåret tilstrækkeligt i sommers, så kan du godt vinterbeskære din vin nu.
Allerede nu sidder de blomsterknopper, der skal blive til vin klar til at springe ud. Derfor skal du ikke klippe din skud helt ind til stammen, så klipper du også din høst af.
Du skal derimod klippe tilbage, så du har det man kalder en stab.
Det vil egentlig sige en sidegren med spore.
Tæl knopperne og klip tilbage, så der er mindst to knopper, (gerne 8) tilbage, og ikke helt ned til knoppen, for så kan den tørre ud, men lidt over.
Hvis du rent faktisk nogle år har klippet tilbage til f.eks. 2- 4 knopper, og ikke fået noget vin ud af det, så kan forklaringen være, at der på nogle sorter findes skud, der er golde, og det er lige netop de første knopper, der er det. Prøv derfor at have mindst 5 knopper tilbage.
Dine sideskud på din hovedstamme deler sig i sommerens løb, så der kommer flere nye skud fra den stump, du har tilbage. Det kan du se netop nu. Væk med alle på nær én. Den eneste ene skal altid være det nederste skud, du så klipper tilbage. Altså fjern de to andre skud helt. (Illustration 1 og 2)
Sådan fortsætter du år for år. Efter nogle år vil det skud, du efterlader, komme højere og højere op på sideskuddet og dermed så langt væk fra hovedstammen, at de skal fornyes.
(Illustration 2)
På en hovedstamme vil der altid i løbet af sommeren være skud, der er skudt direkte fra stammen. Normalt fjerner man disse skud, fordi de kun giver lidt frugt, men du kan erstatte et af disse skud med et af de skud du har klippet tilbage år for år, og som altså er endt med først at bære knop langt op ad skuddet. Dermed kan du bygge et nyt bæredygtigt skud op.
Langs sådan en hovedstamme sidder dine skud nu med ca. 15- 20 cm mellemrum.
Din hovedranke eller dine to hovedranker skæres tilbage med 2/3 dele. Når de har nået den længde de skal (der er plads til), så skærer du dem bare helt tilbage hvert år.
Hvis du vil have flere vinranker, så lader du blot en eller flere vokse opad for så at bøje dem vandret. (3)
Tjek også din vin for skjoldlus der godt kan sidde og suge på stammen. Du kan få dem væk ved at klemme dem eller med en hård tandbørste.
7 Kommentarer til dette indlæg

Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster
Eva H
14 dec 2011 01:03
Jeg er ked af at sige det, men det er godt nok den ringeste beskrivelse af en vinterbeskæring, jeg har læst. Og jeg har læst nogle stykker, for man kan jo altid blive klogere......
Det er selvfølgelig altid svært at beskrive processen og meget nemmere at vise det. Men få den fulde forståelse på www.husetoghaven.dk (Linket er ikke længere aktivt. red.) hvor Peter Lorenzen har givet den mest instruktive beskrivelse, jeg har set på nettet - hjulpet på vej af fotos - i artiklen "Beskæring af vin" - sådan gør du ellers får du ingen druer, fra 13. juni 2000.
Jeppe Nielsen
14 dec 2011 17:58
Eva jeg ved ikke hvem det siger mest om, den der skriver eller den der læser. Jeg har selv haft vanskeligt ved at forstå mange beskrivelser af vinterbeskræring, fordi der også er så mange forskellige metoder og jeg har kun forstået dem, fordi der var et billede eller illustration som gjorde et forståeligt. Her synes jeg det er ekstremt klart og så er der tilmed illustration med. Lad os få en mere positiv tone.
jeppe
Eva H
14 dec 2011 18:18
Uha, uha, Jeppe, det var bestemt ikke for at ødelægge den gode stemning, selv om jeg godt kan se, at det umiddelbart ser sådan ud...
Helt rigtigt, billeder eller ilustrationer skal der til, ellers er det helt umuligt, og det er der som nævnt også i den artikel, jeg henviser til, og som jeg så samtidig synes gi'r en mere instruktiv beskrivelse. Men fred være med det, det vigtigste er trods alt, at man får det gjort rigtigt og får masser af søde, gode druer, og kan du bruge beskrivelsen her på siden, er det jo fint.
Eva
Lars Lund
14 dec 2011 18:45
Hej Eva og Jeppe. Tak for jeres gode kommentar.
Nr. 1 Viser hvor du skal skære. Så behøver man ikke læse teksten.
Nr. 2. Her kan du se det færdige resultat.
Nr 3 Viser, hvordan du laver en ny ranke.
På sigt kommer vi med små videoindslag, så er der ikke noget at være i tvivl om.
Jeg har fulgt linket fra Eva, og det er en fin beskrivelse, men igen tror jeg, det handler om, at man samtidig ser billederne.
Jeg er en hård nød, så jeg kan godt tåle nogen mener noget andet, :) men andre kan måske være mere sarte og så skal man jo nok ikke slå dem ud for deres gode intentioner, så de slet ikke tør skrive igen. Så lad os alle tænke på det :) Tanken med siden er jo at opmuntre hinanden i forhold til vores dejlige hobby.
mvh
Lars
Jørgen E.P
14 dec 2011 20:27
Hej Lars, kan kun sige: hørt & amen! :)
Jeg opfangede illustrationens budskab ligeledes. Men video ville helt sikkert gøre det hele lettere at forstå for nye havefolk. :)
Man skal hellere ikke glemme at dette er et helt gratis forum, som med tiden vokser og vokser og sikkert kommer til at blomstre med inspiration og gode råd. Et sted hvor nye besøgende med spørgsmål, med sikkerhed vil få svar på dem ved at browse lidt på siden - da en anden helt sikkert har spurgt det samme tidligere og fået svar.
Sådan er det med dyrkning af planter i det hele taget. Mange forskellige måder at gøre tingene på, og mens nogle tiltag virker for nogle, virker de ikke for andre.
God jul og vi ses i det nye år forhåbentligt.
J.E.P
Eva H
14 dec 2011 20:34
Halløj Lars
Ja, jeg regnede også med, at du ku' tåle det, ellers havde jeg overhovedet ikke reageret, for jeg har vist en lidt spids måde at udtrykke mig på.
Ja, det er klart, at det er nødvendigt, at man samtidig ser billederne i Peter Lorenzens anvisning, og det er det også i din beskrivelse. At man ikke behøver at læse din tekst, når man ser dine tegninger - bum, bum, det kan du ha' ret i, men tror du, der er nogen, der ville gøre sådan ?
Håber, jeg er tilgivet ;-)
God jul - Eva
Lars Lund
14 dec 2011 20:49
Kys :)