Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

Lena Nielsen og Karl Erik Riis har bygget to drivhuse sammen. Det har givet familien et unikt uderum med plads til både at dyrke tomater, samvær og middagslur.

 

Først havde Lena Nielsen og Karl Erik Riis et Juliana Premium drivhus i haven, der også rummer en del bede med blomster, blåbærbuske og andet godt. Men for tre år siden besluttede de at udvide drivhuset og bygge det sammen med en model fra Hobbydrivhuse. Det er der kommet et unikt uderum ud af, hvor der er plads til at nyde aftensmaden, dyrke tomater og chili mm. og nappe en lur på den selvbyggede daybed.

Lunt og hyggeligt i oktober

Drivhusklubben møder Lena en dag i oktober, hvor de våde, gulbrune blade har lagt sig som et tæppe ovenpå græsplænen. Men inde i drivhuset er der lunt og hyggeligt. 

“Jeg ville have to ting, hvis vi udbyggede drivhuset - en daybed og en brændeovn,” siger Lena Nielsen.

Brændeovnen er en gammel smedejernsovn, der fremstår rå og uden mange dikkedarer. Det er helt bevidst, for drivhuset (og haven for den sags skyld) skal ikke være for ‘pænt’ som Lena udtrykker det. 

Derudover er der flere hyggekroge, og så vælter både chili og tomater stadig frem.
“Vi forlænger i den grad sæsonen, fordi vi har brændeovnen. Vi kan både begynde havesæsonen tidligere og afslutte den senere. Og det er helt fantastisk at sidde herude og få lyset, selvom det småregner udenfor,” siger Lena Nielsen. 

Det har krævet en speciel konstruktion at bygge de to huse sammen. Lena og Karl Erik har selv designet de fire bærende stolper mellem de to huse. De er udformet af en smed i rustfrit stål.

Lena ønskede sig to ting, da de besluttede at udvide drivset. En daybed og en brændeovn. Sidstnævnte betyder, at familien forlænger sæsonen betydeligt. 

Der er plads til flere hyggekroge og dermed plads til både at drive og dyrke i drivhuset. Her midt oktober er der stadig gang i både tomater og chili. 

Gode råd til dig, der overvejer at bygge to drivhuse sammen

1. Højt til loftet

Ved at ”nedsænke” hele drivhuset får man stor rummelighed og samtidig virker drivhuset ikke så dominerende i haven.

2. Kun én dør

Med kun én dør bliver drivhuset mere anvendeligt og udnyttelsen af pladsen bedre.

3. Forskydning

Ved at forskyde de to drivhuse får man et mere spændende rum.

4. Hanebjælker

Da midterlinjen bliver fastlåst og meget stabil i forhold til resten af drivhuset, er det en god ide med hanebjælker, som overfører noget af den stabilitet til begge de sammenbyggede drivhuse.

5 Tagrender

At sammenbygge drivhuset med en fælles tagrende i rustfrit stål og nogle stolper, som er støbt ned i jorden giver stor stabilitet og styrke. Men det betyder også, at du får en både indvendig og udvendig tagrende.

Indvendig tagrende
Der er lavet en indvendig tagrende af rustfrit stål, da der kommer en del kondensvand, som drypper ned blandt andet på brændeovnen. Desværre blev tagrenden en smule for smal, så en del af vandet dryppede ved siden af. Den er ikke lige til at skifte, så det er blevet til en kreativ løsning, hvor Lena har monteret chokoladefolie på begge sider, som opsamler kondensen. I hver ende er der er der to små metalrør, hvor der kan monteres en gummislange, der kan føre vandet udenfor.

Udvendig tagrende
Tagrenden mellem de to drivhuse leder vandet væk. Det er meningen, at regnvandet skal opsamles i en regnvandsbeholder, det er et af de projekter, der stadig står på parrets to-do-liste.

 

Views: 1358

Tilføj kommentar

Du skal være medlem af Drivhusklubben.dk for at kunne skrive en kommentar!

Bliv medlem af Drivhusklubben.dk

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2018   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service