Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

Der findes over 4000 forskellige kartoffelsorter.

Foto: Grøn Kommunikation ©

Det er nu, du starter med at dyrke guld. Helt nye kartofler er guld, og har du drivhus, så kan du få tidlige kartofler. De første kartofler dyrket i Danmark i drivhus sælges i starten af marts for 5000 kr. pr. kilo, så kartofler er guld i flere betydninger.

Kartoflen er en helt uundværlig spise. De dyrkes i drivhuset, ja sågar på små altaner, hvor de står i plantesække eller i potter. Potterne giver ikke det største udbytte, men giver en smagsoplevelse, så det er al umagen værd.

På verdensplan findes der over 4000 kartoffelsorter. Det fortæller lidt om, hvor elsket kartoflen er over hele kloden. Det er mange, så heldigvis findes der i Danmark kun omkring 30 sorter, vi normalt kan vælge mellem. Hvilken sort der så er den heldige kartoffel, kan svinge fra egn til egn, men sorter, der er egnet til økologisk dyrkning, er oftest blandt favoritterne, fordi det generelt er sunde sorter, der ikke er udsat for nær så mange sygdomme, som andre i slægtskabet. Typisk kan det være Sava og Ditta.

Uspiselige

Kartoflen kom til Europa i 1570, og blev brugt som prydplante. Det skyldtes først og fremmest, at de første planter ikke kunne nå at danne nogen egentlige brugbare knolde før sent på året, og generelt var knoldene slet ikke brugbare, men stadig ret bitre. Først i 1867 lykkedes det at frembringe sorter, der kunne spises af alle.

Kartofler får som bekendt mange sygdomme. Derfor hører de til de mest sprøjtede grøntsager. De mest almindelige er skurv og skimmel. Skurv er oftest forbundet med manglende vand. Kartoflen skal nemlig have vand for at danne sunde og store knolde. Får de for lidt, får de skurv, og koger i øvrigt meget let ud. Udkogning og sorte kartofler - eller kartofler med sorte pletter efter kogning - sker også, hvis man har været for flittig med at gøde. Især går det galt, hvis kartoflerne får for meget kvælstof.

Kartofler er især udsat for skimmel og skurv 

Foto: Grøn Kommunikation ©

I drivhuset
Tidlige kartofler er efterspurgte, og der er ingen grund til at give mange penge for at få fat i dem. Du dyrker dem bare selv. Start i februar med at forspire kartofler. Jeg sætter dem i mælkekartoner eller potter med en god hjemmelavet muld, men pottemuld er også ok. Her får de så lov til at slå rod. I starten skal endelig ikke gødes, så bliver det, som når man gøder jordbær- der kommer stort set kun blade. Senere må de godt få lidt gødning, men er din jord en god og næringsrig jord med kompost, er det unødvendigt. Vand er meget mere vigtig. For at danne knolde skal der vand til og ikke alt for megen varme. Ved spiring stiller jeg dem lyst ved en temperatur på 15-18 grader. Jeg skærer bunden af en mælkekarton og sætter så kartoner i en vaskebalje. Ind imellem vandes de en smule fra baljen. I marts plantes kartoflerne om i spande og kommer i drivhuset. Kun en plante pr. spand, da de let udkonkurrerer hinanden, og udbyttet bliver ikke større af at plante tre i en spand. Jeg fylder ikke spanden helt med jord, men gør det i takt med at planten vokser. Der er stadig risiko for frost, men de seneste år, har jeg klaret den smule der kom ind i drivhuset med bobleplast. Melder de om hård frost, så må spandende ind, eller der sættes varme i et afgrænset område, hvor kartoflerne står. I starten af maj, nogle gange allerede i april, planter jeg de fleste kartofler ud i køkkenhaven, med ”plastbuer” over. I drivhuset bliver de megastore, men et par spande får dog lov stå, og så høstes de første kartofler i maj.

Spande og potter er taget i brug i drivhuset.

Foto: Grøn Kommunikation ©

Slip dem fri
Hvis du vil have tidlige kartofler ude, kan du starte med at forvarme din jord med plast. Plasten skal ikke være sort. Sort plast kan gøre jorden koldere. Det skyldes, at solstrålerne opfanges i den sorte plast, der så afgiver varmen til luften, så den stiger til vejrs. Der kommer næsten ingen varme fra plasten ned i jorden. Ved klar plast vil solens stråler trænge igennem folien og opvarme jordoverfladen. Den varme luft kastes ikke tilbage, men trænger længere ned i jorden.

 Foto Grøn Kommunikation ©

Tidlige sorter
Hamlet, Hela, Revelino, marabel primula, solist , Frieslander, ditta, Borwina, Bintje

Så lang tid kan det tage

Fra forspiring til udplantning 5-6 uger
Fra lægning til høst 80 – 100 dage

Views: 1118

Tilføj kommentar

Du skal være medlem af Drivhusklubben.dk for at kunne skrive en kommentar!

Bliv medlem af Drivhusklubben.dk

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2018   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service