Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

Dyrkning efter biodynamiske principper betyder dyrkning i samspil med kosmiske kræfter, der påvirker planternes udvikling. Drivhusklubben har besøgt Biodynamisk konsulent Erik Frydenlund.

Ude i Erik Frydenslunds have er der gravet 2000 kohorn ned fyldt med kokassemøj - af god kvalitet. Kohornene er en del af Erik Frydenslunds produktionsapparat. Han laver nemlig biodynamiske gødnings- og kompostpræparater, som han sælger til landbrug og private, der dyrker biodynamiske grøntsager. 

I vinterhalvåret er hornene fyldt med komøj, omkring april graver Erik Frydenlund sine horn op og laver humuspræparat af indholdet, som styrker planternes rodudvikling og evne til at optage næring samtidig med, at det stimulerer den biologiske aktivitet i jorden. Henover sommeren er der også horn i haven, men nu indeholder de pulvariserede bjergkrystaller, der senere bliver til kieselpræparat, som styrker planternes fotosyntese og virker stimulerende på deres vækst og modning. Begge dele indgår i den biodynamiske dyrkning, som Erik Frydenlund har udforsket, arbejdet med og undervist i siden begyndelsen af 1980’erne. 

“At dyrke biodynamisk handler om at skabe gode fødevarer, der er sunde for os og som ikke udpiner jorden,” siger Erik Frydenlund. 

Vi sidder på hans kontor i Nr. Lyndelse lidt udenfor Odense med direkte kig ud i haven, hvor noget grønkål står struttende med små iskrystaller på i det ene bed, og en stor bølgeplade holdt nede med nogle tunge fliser dækker over de nedgravede kohorn. Haven rummer også ti bifamilier fordelt på en række bistader, der er linet op i den ene ende af haven. For udover at fremstille biodynamiske gødningspræparater og dyrke sine egne grøntsager, producerer Erik Frydenlund også biodynamisk honning. 

“Jeg er vokset op på en gård, hvor vi havde konventionelt landbrug, men blev fascineret af den biodynamiske verden i begyndelsen af 1980’erne og tog til England for at uddanne mig,” siger han. 

Efterfølgende har Erik Frydenlund arbejdet både praktisk og teoretisk med biodynamisk dyrkning og afholder i dag både kurser og fungerer som biodynamisk konsulent. 

En af De overordnede principper i at dyrke biodynamisk er at så og høste i overensstemmelse med himmellegemernes og månens placering, og hvilket stjernetegn vi befinder os i.

“Der er mange eksperimenter, der viser, at når vi følger den biodynamiske såkalender, så får vi større udbytte og bedre kvalitet af vores afgrøder,” siger Erik Frydenlund. 

Kort fortalt beskriver såkalenderen, hvilke dage, der er gunstige til at så og til at plante og høste. Ifølge kalenderen er afgrøderne inddelt i fire kategorier: Blad f.eks. salat, rod f.eks. kartofler, frugt og blomst. At så defineres som den dag, du lægger frøet i jorden - dog bliver forspirring ikke påvirket, så der er kun tale om at putte frø i jorden i haven. F.eks. er onsdag 16. marts en roddag, så her vil det være fordelagtigt at så afgrøder som gulerødder og pastinak.
Hver måned har en kortere eller længere planteperiode - det er en periode, der skaber gunstige forhold til at plante - f.eks. at flytte småplanter fra et beskyttet såbed ud til et blivende bed i haven eller decideret omplantning. Plantetiden er påvirket af månens bane og er altid i perioder, hvor månen er nedstigende. 
Men det er ikke kun når vi putter noget i jorden, at himmellegemerne påvirker udbyttet.

“Det samme gælder for høsten. Du får et bedre udbytte, smag og holdbarhed hvis du høster frugt på den dag, hvor såkalenderen viser, at det er frugtdag,” siger Erik Frydenlund. 

Men inden der kommer frø og planter i jorden skal den klargøres. Du skal skabe ‘kaos’, som Erik Frydenlund udtrykker det. Det gør du ved at bearbejde jorden i mindst seks centimeters dybde med en hakke, spade, fræser eller andet. Og så er der gødningen, som er en vigtig del af den biodynamiske dyrkning. Og hvis du ikke lige selv har mod på at grave kohorn ned i haven, så kan præparaterne købes hos Erik Frydenlund. 

Planten til højre har fået humuspræparat, der styrker planternes rodudvikling og evne til at optage næring. Foto: Erik Frydenlund.

Disse hokkaidoplanter har fået kieselpræparat. Billederne er taget med en uges mellemrum, og billede to viser tydeligt, hvor store planterne er blevet. Kiesel understøtter fotosyntesen og virker stimulerende på deres vækst og modning. Foto: Erik Frydenlund

Fire vigtige ingredienser:

Såkalender

Kokassepræparat: sprøjtes på jord og komposten i april når jordtemperaturen er over 6 grader

Humuspræparat: Udsprøjtes på jorden 2-3 uger senere. Humus sprøjtes udover bedene om eftermiddagen eller aften, når jorden ånder ind. Det bruges forår og efterår, når der er varme og aktivitet i jorden. Humus præparaterne er ikke kun for planterne, men også for at skabe gode nedbrydningprocesser i jorden og opbygge jorden til senere afgrøder.

Kieselpræparat: Sprøjtes på planterne, når de er kommet fint frem  (efter kimbladsstadiet). Det skal være om morgenen, når jorden ånder ud. På bærbuske og frugtræer skal det være efter blomstring. 

Både såkalender og præparater kan købes hos erikfrydenlund.dk

FAKTA om Biodynamisk Dyrkning

Biodynamisk dyrkning anvender ikke kunstgødning, men bruger i stedet præparater lavet af lægeplanter, kogødning og bjergkrystal (kiesel)

Metoden bygger på Rudolf Steiners filosofi om, at universet er styret af kosmiske kræfter, der påvirker livsprocesserne i planter, dyr og mennesker (antroposofi). 

Biodynamikken søger bevidst at samarbejde med disse kræfter ved at bruge de biodynamiske præparater og ved at skabe et landbrug, der fungerer som en harmonisk, levende organisme. Derved får produkterne den særlige biodynamiske kvalitet.

Idéen bag biodynamisk dyrkning blev fremsat i Tyskland i 1924. Metoden er siden blevet udviklet i praksis og har bredt sig til de fleste vestlige lande. I Danmark blev Foreningen for Biodynamisk Jordbrug stiftet i 1936.

Burde vi nævne Maria Thun?

Kilde: Den store danske

Erik Frydenlund

Biodynamisk rådgiver 

Uddannet biodynamisk landmand og gartner på Emerson college i England, og Jordbrugsteknolog (i dk)

Har arbejdet med biodynamisk landbrug i bl.a. England, USA, Sydafrika og Israel.

Sidder i bestyrelsen i foreningen for Biodynamisk Jordbrug. 

Læs mere på: erikfrydenlund.dk

Views: 406

Tilføj kommentar

Du skal være medlem af Drivhusklubben.dk for at kunne skrive en kommentar!

Bliv medlem af Drivhusklubben.dk

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2018   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service