Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

Michael og Tina har valgt temaet familiehaven. Her skal være plads til leg uden at nogen er bange for at ødelægge noget. 
Foto: TV2

I april og maj måned kører programmet: 'Kamp til hækken' over skærmen mandag kl. 20.00 på TV2. Drivhusklubben har stillet ti spørgsmål til de fire par, der er med i konkurrencen om at lave den bedste og smukkeste have og vinde 200.000 kr. I det her Interview møder vi Michael og Tina fra Vejle, der pt er på udkig efter nyt hus med en større have, hvor der er plads til et drivhus. 

Hvad er en have for jer?

Et sted hvor familien kan være samlet, og et sted hvor vi kan dyrke grøntsager og frugtbuske. Men det skal være en brugbar have. Du skal kunne sparke til en bold uden det gør noget, at den knækker en gren eller ødelægger noget.

Hvad håber I, at seerne får ud af at følge jer i programmet?

Vi håber, at seerne vil få øjnene op for, at en familiehave ikke nødvendigvis behøver at bestå af en trampolin og et gyngestativ. Der er så mange andre muligheder. Og så håber vi, at folk får øjnene op for, at det ikke behøver at være så svært. Du behøver ikke være bange for at fejle ude i haven, det er ikke som, hvis du bygger om indenfor, så kan det have store konsekvenser, hvis du laver fejl.

Hvad synes I, at et drivhus kan bidrage med i en have?

Helt vildt meget. Faktisk har vi netop sat vores hus til salg ved EDC Domus Vejle, for at finde et hus med en større have hvor der er bedre plads til et drivhus. Det er så skønt at dyrke sine egne grøntsager, som du kan gå og spise af, og så er det et dejligt uderum, når vejret er køligt.

Hvad er en optimal udnyttelse af drivhuset for jer?

At der er plads både til at dyrke grøntsager og til at sidde og hygge sig. Vi indrettede det både som et ophold- arbejds og vækstrum. Det, syntes vi, fungerede ret godt.

Hvordan ser jeres drømmedrivhus ud?

Hvis det drivhus, vi fik i konkurrencen havde haft mursten i bunden, havde det været mit (Tinas) drømmedrivhus.

Fem must-have planter i haven/drivhuset?

Vi plantede en ananaskirsebær i drivhuset, som vi gik og spiste af hele sommeren. Og så skal der være tomater, agurker og krydderurter, og så var vi ret vilde med det kiwitræ, som vi også havde i drivhuset. Det er skønt at tænke i noget, der også appellerer til børn.

Hvad er jeres bedste erfaring fra programmet?

At vi gennemførte. At vi med blod, sved og lidt kreativitet faktisk fik omdannet en rå mark til en skøn have. Og at vi ikke behøver at være så bange for bare at prøve tingene af. 

Hvad gav jer sved på panden?

At få gjort jorden brugbar, der var simpelthen så mange sten, der skulle køres væk.  Og så de opgaver vi fik undervejs. Og så var der naturligvis det logistiske. Vi bor ved Vejle, så vi havde et stykke vej, hvilket betød, at vi ikke lige kom forbi hver dag og vandede og så til haven og drivhuset.

Hvad var jeres bedste valg i forbindelse med at anlægge jeres have?

Vi var meget glade for vores valg af materialer - især vores mursten, som vi både brugte til at lave vores indgang med og til at lægge som gulv i drivhuset. Vi brugte også rustent stål, det fungerede ret godt og begge dele er noget, vi vil tage med os til vores egen have.

Hvad har det givet jer personligt at være med?

Det var dejligt at have et fælles projekt. Noget hvor vi også kunne have vores søn Noah med. Han hyggede sig med at være med til projektet og vi må nok sige, at det er lang tid siden at vi har fået talt så meget sammen. Hele projektet har også givet os mod på at kaste os ud i lidt større projekter, for nu ved vi, at vi kan.

Om parret

Tina Freund-Haugshøj, IT-koordinator & Michael Freund-Haugshøj, sælger.

Tema: Familiehaven

Haveerfaring: Har haft have sammen i 8 år

FølgTina på Instagram: @freundster


Om programmet
De fire par skal dyste mod hinanden i seks udsendelser
I hver udsendelse får de en opgave, f.eks. at placere og indrette drivhuset
Hvert par får et areal på 320kvm, som de skal omdanne til en have efter selvvalgt tema
Hvert par får et drivhuse - Juliana Grand Oase på 13 kvm.
Hvert par har som startbeløb 120.000kr
Efter hver udsendelse kåres et vinderpar, der får 10.000kr ekstra
Efter sidste runde skal dommerne hver især afgive point fra 1-4 til haverne
Ligeledes efter sidste runde inviteres 100 haveentusiaster til at se haverne og afgive deres stemme
Dommernes point og publikums stemmer er afgørende for, hvilket par der bliver de endelige vindere af Kamp til Hækken og kan gå hjem med præmien på 200.000kr.
Programmerne sendes på tv2 mandag kl. 20.00.
Næste program er??

Views: 669

Tilføj kommentar

Du skal være medlem af Drivhusklubben.dk for at kunne skrive en kommentar!

Bliv medlem af Drivhusklubben.dk

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2018   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service