Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

Kamp til hækken - den moderne prydhave

Mathias og Rasmus giver den gas med farver og slipper kreativiteten løs i deres have, som de kalder den moderne prydhave. For parret er haven i høj grad et sted, hvor der skal være plads til gæster og masse af fest og hygge. 
Foto: TV2

I april og maj måned kører programmet: 'Kamp til hækken' over skærmen mandag kl. 20.00 på TV2. Drivhusklubben har stillet ti spørgsmål til de fire par, der er med i konkurrencen om at lave den bedste og smukkeste have og vinde 200.000 kr. I det her Interview møder vi Mathias og Rasmus, der sætter kulør på haven og disker op med lidt af en fest. De har valgt den moderne prydhave som deres tema.

Hvad er en have for jer?

En have er for os et sted, hvor vi kan være sammen med vores venner. Et sted, der emmer af hygge og med plads til fest og selskab. Det er et sted, hvor vi bygger mange ting. Om foråret stiller vi op, planter i krukker, bygger måske en espalier eller lign. Vi sår og planter ud og går og venter på, at det skal komme op af jorden, om efteråret lukker vi ned for haven igen. Den proces med at bygge op og tage ned er for os en meget kreativ proces, og vi har meget fokus på at gøre tingene anderleds og lave smarte løsninger.

Hvad håber I, at seerne får ud af at følge jer i programmet?

Vi håber, at de får lyst til at gå i haven og måske prøve nogle af vores idéer af. Mange har adgang til en have uden at bruge den ret meget. Vi håber vi kan inspirere folk til at plante og få lidt jord under neglene - og hvis ikke de har en have, så begynd med en altankasse.

Hvad synes I, at et drivhus kan bidrage med i en have?

Drivhuset er et fantastisk rum i haven, hvor vi kan være i ly for regn og vind, men stadig være udenfor. For os, der bruger haven meget som et sted at være sammen med vores venner vil et drivhus kunne være det rum, hvor vi dækker et langbord op og lader festen begynde. Eller det kan være her, vi laver en sofa eller andre hvilekroge, hvor folk kan koble af. 

Hvad er en optimal udnyttelse af drivhuset for jer?
Der skal være plads til både mennesker og planter, men mest plads til mennesker. Drivhuset kan forlænge sæsonen og betyde, at vi får endnu mere gavn af vores have.

Hvordan ser jeres drømmedrivhus ud?
Et stort hus på 50 kvm eller mere. Gerne noget vi selv bygger. Det kunne også være en gammel lade med et glastag, hvor vi kan dyrke citron- og appelsintræer og andre eksotiske vækster. Det må gerne give en stemning af at være i Italien. Måske sådan en moderne udgave af de gammeldags orangerier. Og så kunne man jo supplere med et fedt udekøkken og hængekøjer og måske et badekar. Det ville være vildt fedt med et badekar i et drivhus.

Fem must-have planter i haven/drivhuset?
Pangfarvede tulipaner, kæmpeverbena, solsikker, georginer og storkenæb "Rozanne". Sidstnævnte er genial - det er en god bunddækker, som blomster fra maj til frosten kommer og betyder, at du ikke behøver at luge. Vi hader at luge, så storkenæb er et must i vores have. 

Hvad er jeres bedste erfaring fra programmet?
At vi har turde at tænke vildt og ud af boksen. Vi købe vores kolonihave et halvt år før, vi kom med i programmet og lavede en plan med nogle snoede stier og bede.  Efterfølgende brændte vi vores plan og lavede en ny med udekøkken, hængekøjer og en 20 meter lang pergola. Vores have må gerne være en boullionterning - hvor vi får plads til mange idéer ned på lidt plads. 

Hvad gav jer sved på panden?
Vi plantede mange bede til med store planter. Det var vigtigt for os at få en blomstrende have, der kunne byde vores gæster velkommen med frodighed og en sydlandsk stemning. Dog lavede vi på mange måder en nem have - ikke noget med store tunge sten og udgravede søer. Men i overført betydning kunne det godt give lidt ekstra arbejde til den kreative hjerne at tænke stort indenfor forholdsvis små rammer. Det var vigtigt for os at finde på smarte og nemme løsninger, kunne inspirere andre til selv at gå i haven.


Hvad var jeres bedste valg i forbindelse med at anlægge jeres have?
Den konsekvente farvevalg i haven. Vi brugte udelukkende farverne: lila, orange, pink og limegrøn. Det gav en helt særlig stemning. 
Og så byggede vi opad, blandt andet ved at lave en tre meter høj pergola. På den måde fik vi himlen ned på jorden.

Hvad har det givet jer personligt at være med?
Vores forhold blomstrer, når laver projekter sammen. Og vi har fundet ud af, at vi kan meget mere sammen end vi troede. Det er meget stærkt.

Om parret
Rasmus Lindholm Jensen er butiksmedarbejder
Mathias Emil Pedersen er socialpædagog

Haveerfaring: Rasmus - ingen, Mathias ca. ti år
Bor i lejlighed, men har en kolonihave med 400kvm have til. 

Læs mere om Mathias og Rasmus og deres egne haveprojekter her:
http://enydmyghave.blogspot.dk


Om programmet 
De fire par skal dyste mod hinanden i seks udsendelser
I hver udsendelse får de en opgave, f.eks. at placere og indrette drivhuset
Hvert par får et areal på ca. 300kvm, som de skal omdanne til en have efter selvvalgt tema
Hvert par får et drivhuse - Juliana Grand Oase på 13 kvm.
Hvert par har som startbeløb 120.000kr
Efter hver udsendelse kåres et vinderpar, der får 10.000kr ekstra
Efter sidste runde skal dommerne hver især afgive point fra 1-4 til haverne
Ligeledes efter sidste runde inviteres 100 haveentusiaster til at se haverne og afgive deres stemme
Dommernes point og publikums stemmer er afgørende for, hvilket par der bliver de endelige vindere af Kamp til Hækken og kan gå hjem med præmien på 200.000kr.
Programmerne sendes på TV2 mandage klokken 20.00 



Views: 829

Tilføj kommentar

Du skal være medlem af Drivhusklubben.dk for at kunne skrive en kommentar!

Bliv medlem af Drivhusklubben.dk

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2018   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service