Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

Kamp til hækken - Den Japanske have

For Jonna og Nickolas har det været en form for parterapi at være med i programmet Kamp til hækken. Jonna er blomstret op, og Nickolas har fået øjnene op for hendes mange gode idéer. Her står parret foran indgangen til deres Japanske have.
Foto: Tv2.

I april og maj måned kører programmet: 'Kamp til hækken' over skærmen mandag kl. 20.00 på TV2. Drivhusklubben har stillet ti spørgsmål til de fire par, der er med i konkurrencen om at lave den bedste og smukkeste have og vinde 200.000 kr. I det her Interview møder vi Jonna og Nickolas, der har en forkærlighed for formklippede træer og buske og derfor har valgt den japanske have, som deres tema. 

Hvad er en have for jer?

Haven er et frirum. det er der, hvor vi slapper af og der, hvor vi går og pusler med ting og følger årstiderne. Det er en stor del af både vores og vores fire børns liv at være i haven.

Hvad håber I, at seerne får ud af at følge jer i programmet?

At vi kan give seerne inspiration og indblik i at en japansk have ikke er så krævende, som mange tror. Faktisk kræver en japansk have ikke særlig meget vedligehold. Og så vil vi gerne vise, at det er muligt at kombinere tingene - f.eks. at elementer fra den japanske have sagtens kan fungere i en almindelig villahave.

Hvad synes I, at et drivhus kan bidrage med i en have?

Da vi fik fandt ud af, at vi skulle tænke  et drivhus ind i haven var vi umiddelbart lidt skeptiske. Men da vi så huset og faconen blev vi postivt overraskede - selv formen på taget er jo næsten lidt japansk - så det endte med at passe rigtig fint ind. Og så kan et drivhus bidrage med en god atmosfære i haven.

Hvad er en optimal udnyttelse af drivhuset for jer?

At dyrke så mange spiselige afgrøder som muligt. Der er noget fantastisk i at kunne gå ind og nippe en agurk, tomat eller vindrue. Men det er også oplagt at bruge drivhuset til at forspirre og dyrke ting til haven f.eks. bunddække eller andre planter, man senere kan sætte ud. Og så må der gerne være plads til et lille bord og et par stole - for det er jo et godt sted at søge ly, hvis sommeren ikke lige arter sig.

Hvordan ser jeres drømmedrivhus ud?

Vi synes, at det var et virkelig fedt drivhus som vi fik at arbejde med i konkurrencen. Så drømmedrivhuset må være noget i den stil. Et hus, hvor der er plads til både mennesker og planter. 

Fem must-have planter i haven/drivhuset?

Nu er vi jo fan af den japanske have, så formklippede træer er et must. Det kan f.eks. være fyrretræ eller ling. Enebær (kan også formklippes), Trædebregner der er et skønt bunddække. Taks - en stedsegrøn som er let at klippe og forme, som du vil, den er desuden en nem begynderplante. Og så giver Hosta en god atmosfære i haven og den kommer igen år efter år. 

Hvad er jeres bedste erfaring fra programmet?

At den japanske stil sagtens kan spille sammen med den mere romantiske stil. Jeg (Nickolas) var ret skeptisk over de mange blomster, som Jonna kom med, men jeg må sige, at jeg er blevet klogere. De falder rigtig fint ind i stilen.

Hvad gav jer sved på panden?
At anlægge en japansk have er et kæmpe fysisk arbejde. Der skal flyttes meget jord og bukseres kæmpe sten rundt. Og så var vi ret pressede på tid. Vi havde typisk 2-3 uger til hver opgave, og det skulle jo også hænge sammen med vores arbejde og familieliv.

Hvad var jeres bedste valg i forbindelse med at anlægge jeres have?

Vores afslapningområde med, hvor vi blandt andet etablerer en ventebænk og en lille sø og en lille japansk bro. Det endte med at blive det sted der bandt hele haven sammen.

Hvad har det givet jer personligt at være med?

Det har faktisk været lidt en form for parterapi. Typisk har det været Nickolas, der stod for haven og Jonna der stod for terrassen og krukkerne. Jeg (Nickolas) kunne godt være lidt slem til ikke at lytte, men det jeg lært nu, og jeg kan se, at Jonna har rigtig mange gode idéer.
Og så har det været fantastisk at have noget fælles at gå op i. Faktisk var det Nickolas der meldte os til programmet, som Jonna på ingen måde ønskede at være med i. Men da Nordisk film så ringede talte vi det igennem og blev enige om at gøre det. Det var en god beslutning.

Om parret

Nickolas Dissing er pædagog og brætspilsudvikler, Jonna Dirksen er sektionsleder på plejehjem
Haveerfaring: Har en 2000 kvm stor have som er inspireret af den japanske havestil

Se mere på instagram under Jonna Dirksen


Om programmet
De fire par skal dyste mod hinanden i seks udsendelser
I hver udsendelse får de en opgave, f.eks. at placere og indrette drivhuset
Hvert par får et areal på 320kvm, som de skal omdanne til en have efter selvvalgt tema
Hvert par får et drivhuse - Juliana Grand Oase på 13 kvm.
Hvert par har som startbeløb 120.000kr
Efter hver udsendelse kåres et vinderpar, der får 10.000kr ekstra
Efter sidste runde skal dommerne hver især afgive point fra 1-4 til haverne
Ligeledes efter sidste runde inviteres 100 haveentusiaster til at se haverne og afgive deres stemme
Dommernes point og publikums stemmer er afgørende for, hvilket par der bliver de endelige vindere af Kamp til Hækken og kan gå hjem med præmien på 200.000kr.
Programmerne sendes på TV2 mandag kl. 20.00.

Views: 445

Tilføj kommentar

Du skal være medlem af Drivhusklubben.dk for at kunne skrive en kommentar!

Bliv medlem af Drivhusklubben.dk

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2018   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service